Home » Mobiltelefon » Sony Xperia 5 III [TEST]: Stærk teknologi i lækker letvægtsmobil
Sony Xperia 5 III [TEST]: Stærk teknologi i lækker letvægtsmobil

Sony Xperia 5 III [TEST]: Stærk teknologi i lækker letvægtsmobil

Share

Der er fysisk lydudgang med optimeret converter og forstærker, og det resulterer i en rigtig flot og veldefineret gengivelse, der kan være værd at prioritere, hvis du eksempelvis har hi-res-abonnement på Tidal. Her vil du også få glæde af 360 Reality Audio, som understøttes af mobilen, både via hovedtelefoner og i højttalerne. Mobilen er ligeledes kompatibel med Spatial Audio, som giver en velfungerende surround-effekt i hovedtelefoner.

Gearet til gaming

Sony har holdt fast i det avancerede vibrationssystem, der blev indført for et par generationer siden, og det er faktisk en feature man lærer at sætte pris på med tiden. Ikke kun i film og spil, hvor den kan bidrage til indlevelsen, men i ligeså høj grad i helt basale gøremål som indtastning af beskeder, hvor den giver en behagelig taktil fornemmelse i fingrene, når man skriver.

Der er inkluderet en række features til optimering af gaming-oplevelsen under funktionssuiten Spilforbedring, som automatisk aktiveres, når et spil startes. Herunder en ny lydudligner, en optimeret V.C.-mikrofon og en optagefunktion med høj billedhastighed. Det er således en af de vildeste gaming-mobiler du kan få på nuværende tidspunkt (især i denne størrelse) og den er selvsagt tæt integreret med Sonys PlayStation-univers.

Se også:  OnePlus Nord 2T [TEST]: Et fantastisk godt mobilkøb

Alsidigt kamera

Kameraet er et kapitel for sig og et kapitel som vi langt henad vejen har beskrevet i vores test af Xperia 1 III, som du kan læse her. De to mobiler har stort set identisk kamerasetup, som blandt andet udmærker sig ved lynhurtig autofokus samt et unikt variabelt teleobjektiv, der leverer flydende overgang mellem 70 mm og 105 mm (3x/4,4x) med øjeblikkelig fokusjustering.

Se spændvidden, fra ultravidvinkel til 4,4x optisk zoom her:

Et særdeles kompetent kamera, der tilbyder et bredt spektre af muligheder samt høj billedkvalitet både i lyse og mørke forhold og langt henad vejen også en fremragende brugerflade, baseret på Sonys stærke Alpha-kameraer. Det eneste der rent teknisk adskiller Xperia 5 III fra Xperia 1 III er at sidstnævnte har en TOF 3D-sensor, der måler dybde. Det betyder først og fremmest, at den tilbyder mere avanceret objektsporing. Men det er altså ikke fordi, at Xperia 5 III er ringe på det punkt. Den kan bare ikke tracke i realtid under videooptagelse. Herunder et eksempel på objektsporing ved stillbillede.

På mange punkter er Sony helt fremme i skoene på kamerateknologien og går nogle veje, som andre producenter ikke gør. Det er forfriskende, og i det store hele også rigtig vellykket. Det eneste minus er, at det ikke er muligt at skifte objektiv under videooptagelse. Det betyder, at mulighederne for at zoome uden kvalitetstab er begrænsede, selvom Sony har gjort en del ud af deres digitale AI-baserede zoom, som ganske vist gør det godt, men ikke er i nærheden af optisk zoom.

Se også:  Prisvenlig soundbar fra Sony
Et godt køb

Og med en pris på 6.999 kroner er det retfærdiggjort. Det er ikke direkte billigt, men Xperia 5 III er en mobil, som hører til i toppen af markedet, og derfor er det faktisk en rigtig fin pris, taget konkurrencen og ikke mindst prisen på storebroderen i betragtning. Xperia 1 III koster tre tusind kroner mere, og det er altså de færreste der vil føle et løft, der kan forsvare denne prisforskel. Mange vil formentlig vægte letheden og den kompakte formfaktor, som Xperia 5 III tilbyder, højere end de tekniske finesser, der kendetegner Xperia i III.

Xperia 5 III er således er et rigtig godt køb og en stærk kandidat blandt markedets bedste mobiler lige nu.

Pris: 6.999 kroner

Dommen: 

Kvalitetsindtryk: 5
Brugervenlighed: 5
Features: 5
Ydelse: 5
Pris: 4
Samlet: 5 / 6 stjerner

TAGS
smartphone
Sony
Xperia

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S