Home » Mobiltelefon » Sony Xperia 5 II [TEST]: Et sandt pletskud fra Sony
Sony Xperia 5 II [TEST]: Et sandt pletskud fra Sony

Sony Xperia 5 II [TEST]: Et sandt pletskud fra Sony

Share

En batterikapacitet på 4000mAh er heller ikke imponerende, men Xperia 5 II klarer sig faktisk overraskende fint på en opladning – helt op til et par dage. Og den lader også nogenlunde hurtigt, dog langt fra så hurtigt som de hurtigste konkurrenter. Det tager cirka halvanden time for en fuld opladning. 50 procent klares på en halv.

Lækker lyd

Sony har hifi i blodet. Musikken er der således kælet for. Den seriøse lytter bruger kabel og derfor er der selvfølgelig jackstik i mobilen. Sony har optimeret udgangen, så den leverer en klarere lydseparation og reducerer signalstøj til 20dB. Og det er faktisk til at høre. Det er en rar mobil at lytte til musik på, især når du afspiller hi-res-filer.

Lytter du med trådløse hovedtelefoner får du glæde af klassiske Sony-features som DSEE Ultimate, der forbedrer kvaliteten af digital musik ved hjælp af kunstig intelligens. Der er også LDAC og ikke mindst 360 Reality Audio, som giver stor klarhed og surround-agtig vidde i lyden, når du lytter til kompatibelt indhold via eksempelvis Tidal. Det er faktisk ikke bare et gimmick. Nogle indspilning har virkelig fået et løft i dette format.

Se også:  Markedets mest miljøvenlige mobil klar i ny version - udskift alle dele på Fairphone 3+
Skyd som en pro

Ligesom Xperia 1 II er Xperia 5 II udviklet med teknologi fra Sonys Alpha-kameraer. Der er blandt andet Eye-AF i realtid, så øjnene altid forbliver i fokus, uanset om du fotograferer dyr eller mennesker. I det hele taget er det en ret vild fokus. Den foretager AF/AE-beregninger 60 gange i sekundet, så du kan tage seriebilledet af 20 skud i sekundet med kontinuerlig fokus.

Kameraet har tre objektiver med forskellige brændvidder. Bruger du Photo Pro-app’en betegnes de som på et klassisk kamera – 16mm, 24mm og 70mm. I smartphone-termer betyder det vidvinkel standard og zoom.

Zeiss-optikken er kalibreret specifikt til Xperia 5 II og kommer med Zeiss T-belægning, der reducerer refleksioner og forbedrer kontrast og farve. Sammen med den store 1/1,7”-sensor og Bionz X-processoren, så det med til at sikrer rigtig fine resultater, selv i lav belysning. Der er en kontrol over kontrast og farver, som overgår selv nogle af de stærkeste konkurrenter på markedet. Se eksempler nedenfor:

Se også:  Samsung Galaxy A71 [TEST]: Perfekt balance mellem pris og kvalitet

 

 

Video klarer mobilen også på fornem vis. Med Cinematography Pro-app’en får du mulighed for at lave optagelser med indstillingsmuligheder, der minder om dem man finder i professionelle filmkameraer.

TAGS
smartphone
Sony
Xperia

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S