Home » Hovedtelefoner og højttalere » Sony PS-LX310BT [TEST]: Giver en trådløs pladespiller nogen mening?
Sony PS-LX310BT [TEST]: Giver en trådløs pladespiller nogen mening?

Sony PS-LX310BT [TEST]: Giver en trådløs pladespiller nogen mening?

Share

I vores tech-hoveder sker der en kortslutning, når vi møder begrebet ”trådløs pladespiller”. Men har en Bluetooth-pladespiller som Sonys nye alligevel en berettigelse? Vi satte vores skepsis på standby og testede den …

Det virker som en direkte selvmodsigelse at investere i lækre vinyler, lægge dem på pladetallerkenen, sætte nålen i de fine riller og lade musikken flyde gennem det analoge kredsløb for så at sende lyden ud i komprimeret digital kvalitet til en trådløs højttaler. På sin vis bryder det med hele ideen i at høre vinyl. For det er vel den uspolerede varme analoge vellyd, man gør det for?

Det var således med en vis skepsis, at vi kastede os over Sonys nye trådløse pladespiller. En pladespiller i den billigere ende. Byggekvaliteten er ikke overvældende, det meste er af plast, men PS-LX310BT er faktisk ganske nydelig i sit stilrene sorte design.

Fuldt automatisk

Det er den klassiske type med drivrem. Remmen spænder du selv om pladetallerkenen ved opsætning, men har du gjort det den ene gang, skal du ikke rode med det mere. For det er en fuldautomatisk pladespiller.

Se også:  Sonys kæmpestore 8K-tv koster over seks tusind kroner pr tomme

Tryk på start, så løftes nålen ind på din plade. Tryk stop, så løftes den tilbage. Der er også en knap, som løfter armen, så du kan rykke nålen til den skæring, du vil. Utrolig nemt. Du slipper også for at stille på vægt, anti-skating og den slags, som vinylentusiasten nok vil savne, men som for den almindelige bruger gør, at man kan lytte til sine plader med et minimum af besvær.

Der er indbygget RIAA-forstærker. Du behøver derfor ikke en ekstern slags, men har du en, du gerne vil bruge, kan du bagpå vælge, om signalet skal sendes uden om den indbyggede forstærker. PS-LX310BT dur således fint som traditionel pladespiller. Gamle forstokkede typer som os kan koble den i anlægget og lytte fuldt analogt.

Til den moderne lytter

Bluetooth-forbindelsen kan betragtes som en ekstra feature, der gør pladespilleren mere fleksibel. For lad os bare indse det. Nutidens unge vokser ikke nødvendigvis op med et klassisk stereoanlæg. De vokser måske snarere op med en højttaler, som Soundboks’en vi netop har testet og et par trådløse hørebøffer. Med PS-LX310BT kan du få lov at lytte til vinyler på disse enheder.

Se også:  Sony lover industriledende støjreduktion i nye trådløse in-ears

Tryk på Bluetooth-knappen på pladespilleren og på din enhed, så kobler de sammen. Og når vi så lige prøver at koble vores tech-snobbede fordomme fra og lytte helt objektivt, er det altså svært at have noget imod den lyd, der kommer ud. Der er samme detaljerigdom, som når du streamer digitalt, men det hele smelter sammen i et varmt og homogent lydbillede, som kan give en mere engagerende oplevelse.

Trådløs eller ej er det faktisk en ganske vellydende pladespiller. Du vil kunne få en bedre bygget grammofon til samme penge, hvis du kan undvære den trådløse forbindelse, men PS-LX310BT er absolut et fint bud på en moderne, brugervenlig pladespiller.


Sony PS-LX310BT
4

Summary

Pris: 2000 kr,

Her er den bedste dagspris på Sony PS-LX310BT
TAGS
pladespiller
Sony
trådløs pladespiller
vinyl

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S