Home » Hovedtelefoner og højttaler » Sony NW-WMA1A [TEST]: Ultimativ musikkvalitet på farten
Sony NW-WMA1A [TEST]: Ultimativ musikkvalitet på farten

Sony NW-WMA1A [TEST]: Ultimativ musikkvalitet på farten

Share

Denne 10.000 kroner dyre digitale Walkman kan mindre end din smartphone. Men er du til ultimativ lydoplevelse på farten, er musikafspilleren en drøm

Hvis du først har vænnet dig til et hi-fi-anlæg i den dyre ende, hvor lyden gengives uden snærende bånd og slør, hvor der bare er ”hul igennem”, så er det altså svært at vende tilbage til en monohøjttaler fra Libratone.

Sådan er det også med den mobile lydoplevelse, når du har lyttet til Sonys digitale Walkman NW-WMA1A over et sæt gode hovedtelefoner. Du vil have svært ved igen at bruge din smartphone til musik på farten. Den lyder simpelt hen for ringe. Så er du advaret!

Selv når du benytter en fremragende streamingtjeneste som Tidal Hi-Fi, har mobiltelefonen nogle klare lydmæssige grænser. Det skyldes især den indbyggede konverter, der omdanner det digitale musiksignal til analog form, men også forstærkeren til hovedtelefonen.

Kun god til én ting

På de punkter er denne digitale Walkman i en helt anden klasse. Sony NW-WMA1A er alene gearet til at levere god lyd. Ikke telefoni, ikke app-gaming eller andre forstyrrende elementer. Kun musik.

Se også:  Sony WF-SP700N [TEST]: Trådløs træning uden støj

Den ligner godt nok en lidt tyk og tung smartphone – den skal jo være nem at have med overalt – men indeni ligger der digitale konverter og lydkredsløb af en kvalitet, som du normalt kun finder i en større og dyrere cd-afspiller, ligesom der er en forstærkerdel, som kan levere helt støjfri og særdeles detaljeret lyd til dine hovedtelefoner.

NW-WMA1A er radikalt rettet mod lydentusiaster. Derfor kan du ikke engang streame til den fra din musiktjeneste. Du er nødsaget til at downloade musikken til den digitale Walkman, hvor du så kan oprette mapper og dele musikken op, så du let kan finde den. På siden af enheden sidder store knapper, så du let kan betjene den.

Se også:  Samsung lancerer nyt musikunivers for danske bands

Men inden du kommer så langt, skal du downloade et program, der gør det muligt at overføre musik fra din computer (både Windows og Mac). Det er naturligvis en kæmpe begrænsning og gør det hele mere bøvlet. Men er du villig til at investere så mange penge i bærbar lyd, er det ikke den slags detaljer, du går op i. Alt for den gode lyd!

Overførslen af musik er i øvrigt ganske ukompliceret. Du kan trække og slippe musiknumrene ind i en mappe på Windows-pc’ens Skrivebord, hvorefter filerne bliver overført.

Den hundedyre afspiller kan også noget funktionelt, som en smartphone ikke dur til. Du kan for eksempel benytte den som digital konverter, så du kan tilslutte andre enheder (din mobiltelefon eller den digitale udgang fra en computer) til Walkman’en, hvorefter du kan bruge afspillerens indbyggede kredsløb til at forbedre lydgengivelsen.

Sony NW-WMA1A
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Sammenfatning

Testholdet mener:
Denne digitale Walkman har en lydkvalitet, der langt overgår enhver smartphone. Men den kan ikke så meget andet end at levere sublim musikgengivelse, så den retter sig mod et snævert entusiastpublikum.

Teknisk set:
Sony NW-WMA1A
Pris: 10.000 kr.
Kapacitet: 128 GB (800 numre i høj kvalitet)
Batteritid: 33 timer
Tilslutning: USB
Dimensioner:
72,9 x 124,2 x 19,9 mm
Vægt: 267 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Sony NW-WM1Z
TAGS
musik
Sony
Walkman

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S