Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

CES: Sony lancerer gigantisk mini LED-tv i 8K

Sony er klar med nye high-end-tv'er, med det 85" store 8K-tv, Z9K, som topmodellen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sony var blandt de få producenter, der var fysisk til stede ved årets CES-messe. Allerede inden deres pressemøde valgte de dog at løfte sløret for en serie af nye top-tv'er, der anvender mini LED-teknologi fremfor OLED, som producenten ellers fokusere stærkt på. Mini LED har ikke helt samme kontrast som OLED, men tæt på. Til gengæld kan de små bagbelyste dioder sende mere lys, så styrkerne og svaghederne kan på sin vis opveje hinanden.

De nye mini LED-tv'er anvender XR Backlight Master Drive-teknologi drevet af Cognitive Processor XR-processoren, som styrer bagbelysningen. De skal leverer et dynamisk område med et højt lys output og dybe, sorte nuancer samtidig med naturlige mellemtoner – uden generende lysskær eller glorier ved højlys.

De nye tv'er kommer også med Acoustic Multi-Audio, der gør, at lyden følger handlingen.

Dertil har de Bravia Cam, som sikrer, at du altid har den bedste plads foran tv’et ved at optimere både billed- og lydkvaliteten. Bravia Cam ved hvor i rummet du sidder, og hvor langt væk fra tv’et du er, og justerer lyd- og billedindstillingerne derefter.

Optimeret til Netflix og PS5

Sammen med Netflix har Sony lanceret Netflix Adaptive Calibrated-tilstand, der automatisk justerer billedbehandlingen efter lysindfaldet. Derudover justerer Sonys nye Bravia Core Calibrated-tilstand automatisk billedet på skærmen. Begge funktioner gør, at billedet kommer så tæt på skaberens originale vision for værket som overhoved muligt.

Alle 2022 Bravia XR-fjernsyn vil desuden være ”Perfect for PlayStation 5" og kommer derfor med to eksklusive funktioner: Auto HDR Tone Mapping og Auto Genre Picture Mode.

Der er hurtig adgang til indhold og tjenester via Google TV, som også giver mulighed for stemmestyring.

Tv'erne er skabt i et minimalistisk One Slate-design med Seamless Edge samt et panel af hærdet glas og der medfølger en trebenet stand, der giver tre forskellige positionsmuligheder, inklusive en smal position, der optager mindre plads; en standardposition, der eliminerer distraktioner samt en soundbar-position, der hæver tv’et og giver mulighed for et integreret soundbarsystem.

Bravia Z9K fås i 85” og 75”. Der er endnu ikke annonceret danske priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere