Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sony klar med ultrakompakt systemkamera

α5100 er spækket med kamerateknologi, men fylder ikke mere end at det kan ligge i lommen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Til trods for sine slanke dimensioner, lover Sony at a5100 vil være et seriøst trin op af stigen fra smartphone-kamera eller ”peg-og-skyd”-kompaktkameraer.

Den nyeste generation af Exmor CMOS-billedsensor med 24,3 effektive megapixel skal sikre detaljerige billeder, mens APS-C sensoren skal kunne matche sensorer fra langt større DSLR-kameraerne. Kombineret med en kraftfuld BIONZ X-billedprocessor, som også findes i α7-serien, skal det sikre billeder af høj klasse uanset lysforholdene.

Fast Hybrid AF-systemet, som også findes i α6000, har 179 phase-detections AF-punkter, der sørger for at fryse hurtige bevægelser og leverer skarpe og fokuserede billeder. Selv hurtige motiver i bevægelse, som livlige kæledyr, fanges med sløringsfri resultater. Touch-fokus og touch-udløser gør det nemt at fange øjeblikket - det eneste, du skal gøre, er at røre med en fingerspids, hvor som helst på LCD-skærmen.

Takket være XAVC Siii-formatet, som er populært i professionelle videokameraer, skal kameraet kunne levere full HD-optagelser med fabelagtig lyd.

Når du skal tage en selfie, skal du blot vippe den 180° vipbare LCD-skærm og holde kameraets ergonomiske greb i en bekvem armslængde. Fokuser billedet med zoom-knappen og tryk på udløseren.

Det er også nemt at dele billeder og filmklip (MP4) med smartphones, tablets og TV. NFC giver mulighed for nem one-touch-overførsel og Wi-Fi Direct sikrer trådløs overførsel til kompatible Android- og iOS-enheder. Du kan også aktivere Smart Remote Control med et enkelt tryk og forbinde dit kamera med en smartphone eller tablet, så du kan se billeder eller fjernstyre udløseren.

Via PlayMemories kan du downloade både gratis og betalings-apps, der inkluderer en række hjælpeprogrammer, samt kreative og sjove effekter.
Tilbehøret til a5100 inkluderer det nye etui, LCS-EBD – tilgængeligt i tre farvevarianter – og den bærbare RM-SPR1 fjernbetjening til stativ-monterede selvportrætter.

Det nye a5100 fra Sony med udskiftelige objektiver vil være tilgængelig i Danmark fra september 2014. Vejledende udsalgspriser er:

• a5100 (ILCE-5100) - 4.000 kr. og fås i farven sort
• a5100 med et 16-50mm. objektiv (ILCE-5100L) - 5.200 kr. og fås i farverne sort, hvid og sølvbrun
• a5100 med 16-50mm. og 55-210mm. objektiv (ILCE-5100Y) - 7.200 kr. og fås i farven sort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere