Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sony klar med nye trådløse højttalere

Sony er klar med SRS-RA5000 og SRS-RA3000, der begge byder på ”spatial sound” teknologi, som skaber en omsluttende lydoplevelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Takket være Sonys ”spatial sound” teknologier, Immersive Audio Enhancement og 360 Reality Audio, fylder RA5000 og RA3000 rummet med både vertikal og horisontal lyd, som skaber et bredt sweet spot for lytteoplevelsen.

360 Reality Audio-musiknumre, der kan nydes via kompatible musikstreamingtjenester, inkorporerer tredimensionelle lydplaceringsdata, hvilket betyder, at højttalerne kan give en altomsluttende lydoplevelse. Immersive Audio Enhancement, der er en unik Sony-algoritme, transformerer alle dine yndlings 2-kanals musiknumre, så lytteoplevelsen forbedres.

RA5000 understøtter desuden Hi-Res-lyd, og kommer med tre indbyggede højttalerelementer, der skyder lyden opad og spreder musikken vertikalt, mens tre højttalerelementer i midten spreder lyden horisontalt. Højttaleren er forsynet med neodymmagneter, der har høj magnetisme, og en mica-forstærket cellulær membran, som sikrer kraftfuld lyd fra en kompakt størrelse, mens subwooferen giver dyb bas.

Sony SRS-RA5000. Sony SRS-RA5000.

RA3000 skaber lyd fra alle retninger med en dyb bas ved hjælp af et komplet højttalerelement, en diffusor, der spreder lyden gennem rummet i alle retninger, og en dobbelt passiv radiator, der producerer en dyb bas.

Højttalerens overlappende diskanthøjttalere danner en bølgefront, der går opad, som dermed leverer vertikal lyd. Sammen skaber de en fordybende lydoplevelse.

Automatisk kalibrering

Både RA5000 og RA3000 kommer med lydkalibrering, der sikrer optimal lyd, uanset hvor højttaleren står i hjemmet. På RA5000 skal du blot holde Immersive Audio Enhancement-knappen nede, og så vil højttaleren foretage en detaljeret lydkalibrering, der sikrer en optimal lyd for det rum, som højttaleren er placeret i. RA3000 foretager automatisk justeringer, mens du lytter til musikken.

For at aktivere den automatiske genkalibrering på RA3000, skal du blot tænde højttaleren i det rum, hvor du skal lytte til musikken, og så justerer højttaleren sig til placeringen.

Sony SRS-RA3000. Sony SRS-RA3000.

Begge højttalere kommer desuden med Auto Volume-funktion, som justerer lydstyrken for hvert enkelt nummer, så du oplever den samme lydstyrke uanset hvilken sang, der spiller.

Stemmestyring og multirum

RA5000 og RA3000 er via indbygget Chromecast kompatible med Google Assistant-aktiverede enheder samt Amazon Alexa-aktiverede enheder, så du kan styre musikken ved hjælp af din foretrukne stemmeassistent. Med din stemme kan du bl.a. starte og stoppe musikken eller tilpasse lydstyrken.

Begge højttalere understøtter Multiroom-afspilning, der lader dig spille samme eller forskellige sange i separate rum på samme tid ved hjælp af højttalergrupper, der kan oprettes med Google Home eller Amazon Alexa-apps.

Du kan også styre højttaleren fra “Sony | Music Centre”-appen på din smartphone, hvor du kan tilpasse forskellige indstillinger.

RA5000 og RA3000 kan begge kobles trådløst til kompatible BRAVIA tv’er for at forbedre lydoplevelsen på dit tv. Begge højttalere kan tilsluttes Wi-Fi, har Bluetoot-teknologi og NFC, er kompatible med Spotify Connect og har indbygget Chromecast, så du kan parre højttaleren med din smartphone eller tablet, og streame din yndlingsmusik på den måde, du foretrækker.

Designet til hjemmet

RA5000 og RA3000 kommer i et unikt, elegant og lækkert design, der passer til ethvert hjem. Begge højttalere fås i sort med kobberdetaljer, mens RA3000 også fås i en lys grå med sølvdetaljer.

RA3000 kommer desuden i en kompakt størrelse, der kan stå næsten hvor som helst – endda på badeværelset, da højttaleren er resistent overfor fugt Så uanset om du ønsker at nyde afslappende musik i badet eller danse rundt i køkkenet, er RA3000 den perfekte højttaler.

SRS-RA5000 bliver tilgængelig fra februar 2021 til en vejledende udsalgspris på 4000 kr.
SRS-RA3000 bliver tilgængelig fra februar 2021 til en vejledende udsalgspris på 2500 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere