Home » TV » Sony KD-85ZG9 [TEST]: 8K til millionæren
Sony KD-85ZG9 [TEST]: 8K til millionæren

Sony KD-85ZG9 [TEST]: 8K til millionæren

Share

Prisen er op til 1000 kroner pr. tomme, men så har du også det eneste 8K-tv, du kan købe i Danmark. Datatid TechLife har testet den brandnye 85”-kæmpe fra Sony, og det er mildt sagt en imponerende oplevelse

En sen eftermiddag får vi ”audiens” i Sonys danske hovedkvarter i Ballerup. Her står Danmarks første 8K-tv – et monster af en skærm på 85”, som vi kun har mulighed for at teste ”on location”. Nyheden er dog så markant, at vi denne ene gang har sagt ja til en test uden for egne, kontrollerede lokaler.

Andre tv-producenter kan levere produkter med 8K, men Sony er i øjeblikket den eneste leverandør, der har en model, du kan få lov til at købe. Men det kræver, at du stiller med 135.000 kroner for den testede 85”-udgave, Sony KD-85ZG9. Skulle det være for småt, findes der også en 98”-model til 650.000 kroner.

Billedprocessoren justerer billedet ind efter en database. Det unikke er, at den er objektbaseret og ikke ”kun” nøjes med at måle på billedet som en helhed. Det giver mere nøjagtig justering og bedre billede.

Så er der ikke engang tale om en OLED-skærm, men en ”traditionel” LED-type. Der er dog intet traditionelt under og bag skærmen. Det kræver nemlig temmelig meget kraft at håndtere de 7680 x 4320 pixel. Til sammenligning har du 3840 x 2160 billedpunkter i et 4K-tv.

Billedkvaliteten fra de 85” er imponerende, selv for et testhold, der har set lidt af hvert. Sony havde sat en 8K-afspiller op, som tilsluttes via to HDMI-kabler, der hver især leverer 4K, og som samles med en konverter. Materialet er en ægte 8K-optagelse af Italiens flotteste turistmål, karnevallet i Rio og andre spektakulære steder. Billedet står helt usædvanligt skarpt, detaljeret og med ekstremt klare farver – samtidig på en meget naturlig måde. Det er, som intet vi har set tidligere og da også optaget med Sonys egne 8K-filmkameraer.

Sony KD-85ZG9
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4.5

Summary

Teknisk set:

Sony KD-85ZG9
Pris: 135.000 kr.
Skærmstørrelse: 85”
Type: Full Array LED
Opløsning: 8K (7680 x 4320 pixel)
Lyd: 8 x 10 watt, Dolby, DTS
Dimensioner med fod: 191,3 x 122,6 x 43,2 cm
Vægt med fod: 74,5 kilo

Testholdet mener:

Sony KD-85ZG9 er naturligvis et fuldstændig fremragende tv – til et rent 5-tal i ydelse. Alt andet ville være en skandale til den pris. 8K-oplevelsen er i
særklasse, når kildematerialet er 8K. Opskalerede signaler gengives også flot. Lyden er mere magtfuld end på andre tv’er. Fantastisk tv? Ja! Pengene værd? Ikke endnu!

Her er den bedste dagspris på Sony Bravia KD-55XF8505
TAGS
8k-tv
Sony
tv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S