Home » Hovedtelefoner og højttalere » Sony HT-NTS [TEST]: Når tv-lyden skal op i luksusklassen
Sony HT-NTS [TEST]: Når tv-lyden skal op i luksusklassen

Sony HT-NTS [TEST]: Når tv-lyden skal op i luksusklassen

Share

Features og forkortelser står i kø på denne frækt designede lydbar fra Sony. Både HT-NT5 og den medfølgende subwoofer spiller imponerende rent

Hvis du kræver tv-lyd i høj kvalitet – og det kan næsten ingen tv’er selv levere – kan du overveje at koble denne lydbar til skærmen. Med dimensionerne 5,8 x 108 cm er Sony HT-NT5 et godt match til en skærm på 50” og opefter, og den medfølgende subwoofer behøver ikke stå synligt fremme.

Umiddelbart virker en vejledende pris på 6600 kroner noget høj. Man kan jo få en 55” UHD-skærm for mindre. Men Sony har virkelig klemt teknologi, features og lydkvalitet ind i nyheden.

På lydsiden kan HT-NT5 prale af at være udrustet med LDAC trådløs opkobling, som med en bitrate på op til 990 kbps skal være meget bedre end almindelig Bluetooth. LDAC ser ud til at svare til næsten tabsfrit komprimeret Bluetooth aptX. Og så er der Hi-Res Audio, som er Sonys og enkelte andre mærkers bud på lyd i højere kvalitet end cd.

Se også:  Sony løfter sløret for PlayStation 5 - så vild bliver den nye konsol

Det lyder jo forjættende med mulighed for 24-bit opløsning frem for cd’ens 16-bit, og med sampling-frekvenser helt op til 192 kHz bør selv flagermus med gyldne ører blive ekstatiske. Gevinsten ved at gå fra 16-bit og helt op til 24-bit er dog mikroskopisk over dette system, afslører vores lyttetest.

Sony HT har overvældende muligheder

Sonys udviklingsfolk synes at være gået amok over alle de muligheder, der har kunnet klemmes ind i en tilsyneladende enkel lydbar. Det er fint, at der er rigeligt med tilslutninger. Tre HDMI, analog stereo og optisk digital er kun begyndelsen. Desuden er der Bluetooth med NFC-parring, Wi-Fi, DLNA og Miracast til spejling fra en smartphone eller tablet.

Se også:  Sony RX0 II [TEST]: Alsidigt mikrokamera med stærk teknik

Ydermere kan NT5 udbygges med kompatible Sony-højttalere og indgå i multirum-løsninger eller komme til at spille endnu mere surroundagtigt.

Umiddelbart virker højttalerbestykningen i lydbaren ikke overvældende. I hver side sidder der en bas/mellemtoneenhed med en diameter på 50 mm og to 15 mm diskanter. Til gengæld er der en såkaldt S-Master HX-forstærker til hver enkelt enhed plus en masse digital signalbehandling til at trække det bedst mulige lydbillede ud af de små enheder.

Sony HT-NT5
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Sammenfatning

Indbygget forstærkereffekt: 2 x 75/35/25 W (130 W peak)
Tilslutninger: HDMI In 1/2/3, HDMI Out (ARC), Analog In, TV In
Frekvensområde (målt): 40-20.000 Hz

Lydbars mål: 1080 x 28 x 127 mm.
Vægt: 3,2 kg

Subwoofer mål: 190 x 382 x 386 mm.
Vægt: 8,1 kg

Pris: 6600 kr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Sony HT-NT5
TAGS
Kvalitetslyd
Luksus lud
lydbar
Sony
Subwoofer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S