Home » Hovedtelefoner og højttalere » Ny luksus-lydbar spækket med højttalere sikrer god surroundeffekt
Ny luksus-lydbar spækket med højttalere sikrer god surroundeffekt

Ny luksus-lydbar spækket med højttalere sikrer god surroundeffekt

Share

HT-A700 er Sonys nye, ambitiøse bud på en lydbar med komplet surround-sound. Kobler du yderligere en subwoofer og baghøjttalere på, kan du for alvor skabe en hjemmebiograf

Lyden i fladskærme er ofte en fesen oplevelse – det har de fleste nok oplevet. Heldigvis kan lydanlæg som Sonys nye flagskibs-model af en lydbar, HT-A700, være med til at give gengivelsen af tv-lyden et tiltrængt løft.

Udenpå er den sorte enhed enkel, inden i er den fuld af features. Du får 7.1.2-kanals-lyd med hjælp fra to opadvendte højttalere, to diskanthøjttalere, fem fronthøjttalere samt en integreret subwoofer. Så det er ikke digital manipulation det hele, selvom surroundeffekt uden ekstra højttalere i sagens natur bygger på smarte algoritmer.

Med Sonys teknologi S-Force Pro Front Surround fyldes stuen med surroundlyd understøttet af lydformaterne Dolby Atmos og DTS:X.

Se også:  Philips nye OLED+935 [TEST]: En totaloplevelse af lyd, lys og billeder
Tag til livekoncert

HT-A700 har en række moduser, som er velegnede til forskellige typer underholdning. Blandt andet kan man vælge 360 Reality Audio, som får musikken til at lyde ligesom til en livekoncert. 360 Reality Audio kan bruges med for eksempel Amazon Music HD og Tidal.

Til film og gaming har soundbaren også et par esser at spille, for HT-A7000 understøtter de seneste formater, såsom 8K HDR, 4K 120 samt Dolby Vision.

Udbyg stuen til en biograf

Ønsker du yderligere bas i lydbilledet, kan HT-A700 udbygges med en ekstra, trådløs Sony-subwoofer. Når du bruger to slags subwoofere, vil HT-A7000 håndtere bas og vokal, så den ekstra enhed kan fokusere på de laveste frekvenser.

Se også:  Synes du OLED er for dyrt? Så glæd dig over de nye Mini-LED-tv

For at opnå endnu større biograflyd kan du tilføje trådløse Sony-baghøjttalere, for eksempel SA-RS3S, der leverer 100 W bredere surroundlyd.

Takket være integrerede mikrofoner hjælper Sound Field Optimization-funktionen med at få opmålt stuens form og enhedernes placering, så det passer netop til din hjemmebiograf.

Bruger du HT-A700 med et Sony Bravia-tv med Acoustic Center Sync, bliver lydbar og tv til centerhøjttaleren i dit lydsystem.

Ekstra muligheder for streaming

Sonys lydbar kan tilsluttes med HDMI eARC, USB og via optiske udgange. Den håndterer tjenester som Spotify. Du kan streame med Chromecast, Spotify Connect og AirPlay 2. HT-A700 er desuden kompatibel med Google Assistant og Amazon Alexa.

HT-A7000 kommer i handlen fra september – til en vejledende udsalgspris på 11.000 kroner.


TAGS
lydbar
soundbar
surround-sound
surroundanlæg
tv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S