Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sony har skabt en helt ny type earbuds

Sonys nye LinkBuds gør det muligt at være tilstede i både den fysiske og digitale verden samtidig.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

LinkBuds er skabt i et helt nyt ringdesign, der resulterer i en stor lydgennemstrømning - altså det modsatte af støjreduktion, så du både kan lytte til musik og podcasts samtidig med at du er opmærksom på, hvad der sker omkring dig.

Siden Sony lancerede verdens første in-ear hovedtelefoner i 1982, har producenten løbende indsamlet data om formen på menneskets øre. Denne viden er blevet anvendt i designet af LinkBuds. Med en vægt på ca. fire gram er disse hovedtelefoner et studie i miniaturisering. Modsat konventionelle hovedtelefoner har LinkBuds en beskyttende overflade, der dækker højttalermembranen og sparer plads.

Hverken vandstænk eller sved er et problem for Sony LinkBuds. Hovedtelefonerne er nemlig vandafvisende med med en IPX4-certificering, så du ikke skal bekymre dig.

Hør omgivelserne

Det unikke design gør, at du nemt kan høre, hvornår nogen kalder på dig eller føre en samtale med dine venner, mens du lytter til musik, lydbøger eller har onlinemøder.

LinkBuds er designet med en ringformet højttalerenhed, der er åben i midten af membranen, hvilket resulterer i lydgennemstrømning, så du tydeligt kan høre, hvad der foregår omkring dig, når du benytter dine LinkBuds.

Luft-betjening

Hovedtelefonerne fylder meget lidt og betjenes ved at at tappe foran dine ører, så du ikke generes af ubehagelige slag mod øret, når du vil skifte sang eller justere volumen.

Quick Acces giver mulighed for at konfigurere LinkBuds til at genoptage Spotify-afspilningen med blot et par tryk – helt uden at røre din smartphone.

Med Speak-to-Chat stopper musikken automatisk, når du taler. Når din samtale er slut, vil musikken automatisk starte igen. Du kan også aktivere din fortrukne stemmeassistent ved at sige ”OK Google” eller ”Alexa”.

Batterilevetiden er ikke ligefrem prangende, men med op til 5,5 timer og yderligere 12 timer i etuiet burde du nemt komme igennem en travl hverdag. Er du på vej ud ad døren og mangler strøm, vil 10 minutters opladning give dig helt op til 90 minutters afspilning.

Avanceret lydteknologi

LinkBuds kommer med Precise Voice Pickup-teknologi, der udfører avanceret stemmesignalbehandling. Algoritmen i LinkBuds er udviklet ved hjælp af AI Machine Learning, som er baseret på mere end 500 millioner stemmeprøver, hvilket skal bidrage til at fjerne baggrundsstøj og gengive din stemme klart og tydeligt.

LinkBuds specialdesignede 12 mm ringformede højtalerenhed skal levere rig, velafbalanceret lyd. Takket være DSEE (Digital Sound Enhancement Engine) optimeres lyden digitalt, mens Sonys integrerede processor V1 skal sikre et minimum af overstyring.

Med Adaptive Volume Control[8] bliver din lydstyrke automatisk optimeret ud fra, hvor du er, hvilket resulterer i, at lydene omkring dig naturligt bliver en del af din lytteoplevelse.

Nem forbindelse

LinkBuds understøtter Googles Fast Pair, der gør det nemt at forbinde hovedtelefonerne med Android-enheder. Funktionen giver desuden mulighed for, at du hurtigt kan lokalisere, hvor du har efterladt dem. Med Swift Pair kan du nemt parre dine LinkBuds med de enheder, der understøtter Windows 10 og Windows 11. Du skal blot tage dine hovedtelefoner ud af etuiet, og så vil en notifikation vise sig på din enhed.

Linkbuds og det medfølgende etui skabt af genbrugsplastik og kommer i plastfri indpakning.

De bliver tilgængelige i denne måned til en vejledende pris på 1700 kr. i farverne grå og hvid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere