• Home »
  • Kamera »
  • Systemkameraer [STORTEST]: Spejlløse kameraer af højeste klasse
Systemkameraer [STORTEST]: Spejlløse kameraer af højeste klasse

Systemkameraer [STORTEST]: Spejlløse kameraer af højeste klasse

Share

Spejlløse kameraer er ikke længere noget, man må “nøjes med” i stedet for et spejlreflekskamera. De nyeste spejlløse har imponerende kræfter, og leverer fremragende resultater

Det spejlløse kamera kom på markedet som et kompakt og prisoverkommeligt alternativ til de bedste, store spejlreflekskameraer. Efterhånden som den digitale kamerateknologi har udviklet sig, er de begrænsninger, man måtte affinde sig med, dog blevet mindre. Faktisk er det svært at se, hvorfor man ikke skulle skrotte det store tunge spejlreflekskamera for et af de nye, fikse spejlløse kameraer.

Det er ikke udelukkende de allermindste spejlløse kameraer, vi har med at gøre i denne test. Der vil altid være tale om en prioriting, når man vælger størrelse: Skal det være nemt at have med, eller ønsker man den ergonomi og de fysiske kontrolmuligheder, der nu engang kun er muligt med et større kamera?

De tre producenter har lagt prioriteringen forskelligt. Sony satser på kompaktheden i a6500, som fylder og vejer mindre end de andre. Alligevel er det nogenlunde bekvemt at holde i hånden.

Skift fokus på skærmen

Udvalget af fysiske kontrolmuligheder er skrabet. Ved tommelfingeren sidder en drejeknap ganske fornuftigt nedfældet i kameraet, så den ikke stikker op. Den skifter funktion afhængigt af programvalget. Ellers er der blot et par multifunktionsknapper og det obligatoriske drejehjul.

Se også:  Canon klar med sit hidtil stærkeste systemkamera

Touchskærmen gør det muligt at skifte fokus med fingeren, også når du bruger søgeren. Det er sådan set smart nok, da det i princippet er hurtigere end at bruge en joystick. Desværre er der bare rigtig meget forsinkelse på. Fuji ligger midt mellem de to konkurrenter i størrelse. Det er et forholdsvis let kamera, men det lille greb gør, at det ikke ligger så godt i hånden.

Pansonic-kameraet vejer mere end de andre, men er også væsentligt større. Det betyder, at der er plads til et greb i fuld størrelse, og kameraet ligger derfor rigtig godt i hånden. Hvad Sony ikke har af fysiske kontrolmuligheder, får du i overflod hos Fuji og Panasonic. Der er praktiske drejehjul ved tommelfinger og pegefinger samt kontrolhjul og op til flere drejeknapper. Selv når du kører fuld manuel tilstand, har du således adgang til funktionerne lige ved fingerspidserne.

Hvordan funktionerne er fordelt på de forskellige knapper er dog ret forskelligt. Mens Panasonic følger en moderne standard i opbygningen, er der mere retro over Fuji. I stedet for multifunktionelle knapper har man lagt bærende funktioner som lukketid, eksponering og ISO ud på hver sin knap, mens blænde styres på objektivet. Der er noget retrolækkert over det, men i praktisk brug kan Panasonic være mere bekvemt.

Se også:  Kan en tablet klare en tur i rummet?

På begge kameraer styres fokus med en lille joystick, og hos Panasonic også på touhskærmen (men ikke når du bruger søgeren). Skærmene på alle tre kameraer kan vippes op og ned og hos Panasonic også hele vejen ud, så du kan tage selfies med det.

Den indbyggede søger gør det muligt at fange motivet på klassisk vis, og selvom det ikke sker via et spejl som i et spejlreflekskamera, så mærker man ingen forsinkelse eller andre uhensigtsmæssigheder ved de lynhurtige elektroniske skærme. Husene er skabt i magnesium, så de kan modstå vind og vejr. Både GH5 og X-T2 har plads til to hukommelseskort, som man forventer det af et professionelt kamera. Sony har kun har plads til ét.

Vil du slippe for at tage hukommelseskort ind og ud, kan du også overføre billeder trådløst til smarthones og computere. Der er indbygget Wi-Fi i dem alle, og Panasonic har tilmed Bluetooth.

Del denne