Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sonos lancerer prisvenlig soundbar med Dolby Atmos

Den nye version af Sonos Beam bevarer den overkommelige pris fra sin forgænger, men byder på større processorkraft samt mulighed for Dolby Atmos og Hi-Res lyd.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Beam er Sonos' kompakte og prisvenlige soundbar. Den første kom for tre år siden (læs testen her). Nu kommer så anden generation, der er opgraderet, med netop det som mange filmelskere efterspørger lige for tiden. Dolby Atmos-understøttelse.

Ved at bygge større processorkræfter, avanceret højttalerteknologi og en HDMI eArc-port ind i Beam Gen 2, er der åbnet op for virtuel surround, der udnytter rummets flader til at skabe en filmlyd, der rækker langt udover den lille højttalers fysiske rammer.

For at udnytte teknologien kræver det at lydmaterialet er skabt i Dolby Atmos og sendes fra en kilde, der kan afkode formatet og videredistribuere det via HDMI eArc.

Hi-Res og nyt design

Den nye lydteknologi og de større processorkræfter åbner samtidig op for at den nye Beam kan afspille musik i Ultra HD, hvilket vil sige 24 bit, 48 kHz. Det er dog kun via Amazon Music at du kan få glæde af den høje lydkvalitet og først senere på året (hi-res streaming via Qobuz understøttes dog i forvejen). Beam, samt flere andre Sonos-højttalere, vil også blive i stand til at håndtere filmlyd i DTS Digital Surround Sound inden året er omme.

Designteamet har benyttet lejligheden til at give Beam en lille ansigtsløftning med en frontgrill i perforeret polykarbonat, og den nye soundbar har desuden den nemme opsætning, vi kender fra flere af de nyere Sonos-produkter, hvor man blot tænder højttaleren, åbner appen og så sker resten nærmest af sig selv. Rumkalibrering med Trueplay er der også.

Beam Gen 2 kan forudbestilles fra i dag og vil være tilgængelig fra 5. oktober. Prisen er 3.749 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere