Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Sonos Arc: Dyr lydbar – men med kvaliteter

Magtfuldt lydbillede, selvom en subwoofer da ville hjælpe med det sidste.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sonos Arc en meget lang lydbar, men også ret elegant. Den udmærker sig ved at kunne levere Dolby Atmos-lyd via højttalere, der peger opad, så lyden reflekteres i loftet. Denne effekt kan bestemt høres, når du streamer Atmos-film fra for eksempel Netflix.

Lydbilledet fra den lange bar er stort og ret magtfuldt. De mange enheder betyder, at lyden når godt ud i hjørnerne i selv store stuer, og det lange format betyder ikke noget, hvis tv’et alligevel er 55” eller større.

Der er overraskende god saft og fylde i bassen fra Arc, og det betyder, at stemmer står med god varme og alligevel detaljeret. Lyden er ikke mere klar eller detaljeret end fra Dali-lydbaren, men surroundeffekten er tydeligt bedre, især ved film og serier, hvor der er kælet for lyden.

Se aktuelle priser på Sonos Arc her.
Der er ingen subwoofer, og det bemærker du især, når du ser film. Vi kunne godt ønske os lidt mere tryk i bunden, når en actionfilm fyres af. Sonos har trådløse subwoofere, som kan tilsluttes, men en enkelt subwoofer vil bringe prisen op på 13.000 kroner.

Sonos Arc er på mange måder en vellykket lydbar til det store tv, men også lige kostbar nok i vores optik.