Home » Andet » Sommerferien er også helt elektrisk
Sommerferien er også helt elektrisk

Sommerferien er også helt elektrisk

Share

Der er ingen grund til at gå ned på udstyr, blot fordi sommerferien står for døren. Her får du et udvalg af de bedste tips og det bedste udstyr til en ferie, hvor du ikke skal undvære din elektroniske underholdning

For bare få år siden kunne sommerferie være ensbetydende med et farvel til computerspil, internet og god lyd. Sådan er det ikke mere. Uanset, om du skal på stranden, på cykelferie eller til udlandet, er der god mulighed for at tage alt det sjove med og få alle ferieminderne med hjem.

Når du planlægger ferien, bør du overveje, hvilken slags underholdning du vil have med. En større, trådløs højttaler er fin til campingferien, men næppe til teltturen, og et kostbart system-kamera er bøvlet på klatreturen i Norge eller på surferferien i Australien. Her vil et godt actionkamera gøre mirakler.

En anden overvejelse er forbruget af data. Meget elektronik kræver internet, og det koster kassen, hvis du bruger mobilen til navigation uden at slå roaming (dataoverførsel) fra. Her er en traditionel gps et sikkert valg, da den allerede har kortene i sig – i hvert fald for Europa – og ikke bruger de udenlandske sendemaster.

Mere lavpraktisk handler en god elektronisk ferie også om det ekstra udstyr: omformere til strøm, et hukommelseskort til kameraet eller en trådløs router.

Tag nettet med

At rejse i Danmark er nemt rent elektronisk. Elstik og spænding er som derhjemme, og prisen på internetadgang er ikke nær så høj som i udlandet. Desuden kan du købe en mobilrouter til sommerhuset eller campingvognen. Den ligner enten en USB-baseret mobilmodtager eller en lille kapsel. Routerne kræver kun opladning af batteriet samt et indbygget simkort, som skaber forbindelsen til 3G- eller 4G-netværket.

Med USB-versionen kommer én computer på ad gangen, med den lille ”kapsel” oprettes et såkaldt lille lokal-netværk, som I deler på båden, i sommerhuset eller i campingvognen. Der findes også routere, der laver et trådløst netværk i bilen. Her trækker routeren strøm fra cigartænderstikket.

Løsningen koster en del, hvis ferien foregår i udlandet. Køb i stedet et lokalt simkort eller en trådløs harddisk, som I før afrejse fylder med film og musik. Nogle harddiske opretter selv et Wi-Fi-netværk, så ungerne kan sidde på bagsædet i bilen og trække film fra disken til en tablet. Det lille lager kan nemt stuves af vejen i bagagerummet eller i handskerummet.

Underholdning på farten

Ferier kan også have ”døde” perioder med styrtregn og forsinkede fly. Forsød den kedelige ventetid med lækker lyd, en lille spillekonsol til de yngste eller gysende underholdning fra en e-bogslæser fyldt med gode krimier.

Gode trådløse højttalere sætter prikken over i’et, når du ser film eller hører musik, og det er nemt at streame kabelfrit med trådløse standarder såsom AirPlay og Bluetooth. Overførslen kan ske fra en computer, en tablet eller smartphone. Det koster ikke noget, fordi enhederne danner deres eget mini-netværk.

Musik i en lufthavn eller på flyet er næppe populært, så tag i stedet en tablet eller e-bogslæser frem. Tablets er gode til spil (husk headsets for de andre passagerers skyld) – og til digitale bøger, magasiner og aviser eller downloadede film fra en tv-tjeneste som Viaplay. Husk, at filmen eller tv-serien skal hentes ned, før I tager afsted.

Er du en læsehest, så er en e-bogslæser en bedre løsning. Skærmen er designet til at give den bedste og mest skånsomme læseoplevelse. Desuden suger e-bogslæsere mindre på batteriet end tablets.

Få det hele med

Al underholdning bliver dog en kort fornøjelse, hvis du løber tør for strøm eller lagerplads. Omformere til elstik er et must, hvis du skal på langfart eller blot en tur til England, mens et strømlager, også kaldet en powerbank, er uundværlig på teltturen eller kanoturen. Lageret fyldes med strøm fra et strømudtag eller lægges i solen for at oplade det indbyggede solcellebatteri. Når batteriet er ”fyldt op”, skal du blot koble din smartphone til.

Se også:  iMac er blevet bedre og billigere - kæmpe opdatering af Apples stationære

Der findes også gode lagerplads-muligheder. En ekstern harddisk er fin til feriebillederne. De mest mobile af dem fylder næsten ingenting. Men tag alligevel ekstra hukommelseskort til kameraet med. Når udsigten er perfekt, eller en sjov situation opstår, er det drønærgerligt, hvis kameraet fortæller, at der ikke er mere plads på kortet. Med flere kort klar i lommen, er det nemt at skifte på få sekunder, når kortet i kameraet er ved at være fyldt.

Det nyttige ekstraudstyr

Medbring også en opladerstation, som samler ledningerne til alt udstyr. Der findes også stikomformere, så du kan trække strøm til USB-enheder via et almindeligt strømstik i væggen og bilens cigartænderstik.

Foregår ferien i længere tid på samme sted, så omdan tv’et til et underholdningscenter. Ofte kan en trådløs højttaler tilsluttes tv’et med et kabel, men det er også muligt at dele indhold i høj kvalitet gennem en WiDi-adapter. WiDi står for Wireless Display, og med adapteren i skærmens HDMI-indgang kan du sende feriebilleder, Netflix eller en Blu-Ray-film fra en bærbar computer til tv-skærmen. Det kræver dog også, at enheden, der hentes fra, er WiDi-kompatible.

Er der internet på hotelværelset eller i ferielejligheden, er den lille tv-boks fra Apple også en mulighed. Boksen sættes i tv’ets HDMI-indgang, og har du abonnement på Netflix og opholder dig i et land, hvor Netflix opererer, kan du nu se Netflix via dit Apple TV. Ellers kan du altid købe

Surf og opkald i udlandet kan give nogle grimt høje regninger. Når du låner udenlandske telefonoperatørers sendemaster, koster det en afgift, bedre kendt som roaming. Køb i stedet et opkaldskort i ferielandet, eller brug
Wi-Fi på hotellet eller campingpladsen. Med netadgang er det samtidig muligt at foretage video-opkald med apps som Skype og Viber.

Flere teleselskaber er begyndt at tilbyde ”udlandspakker” med faste priser, og hos for eksempel 3 kan kunderne med tjenesten 3LikeHome ringe og surfe, som om de var i Danmark, altså uden at det koster ekstra i roaming-afgift. Der er dog et loft på 10 GB data, og tilbuddet gælder kun danske numre.

Flere cafeer, restauranter og hoteller har fået såkaldte hotspots. Det er små ”lommer” med Wi-Fi, som gæsterne gratis kan bruge. Trådløst net på hoteller, campingpladser og på tog og fly er ligeledes ved at blive almindeligt. Desværre er sikkerheden ikke altid i top. Du bør aldrig koble dig på et netværk, som er uden kode og ordentlig kryptering. På computerens liste over tilgængelige trådløse netværk mangler de usikre netværk et lås-ikon. Disse netværk kan være hjemsøgt af datatyve, som ligger på lur for at snuppe vigtige informationer fra dig. For eksempel betalingsinformationer.

Opretter du et privat trådløst netværk, for eksempel i bilen eller campingvognen, bør det også være krypteret. Hjælp til opsætning følger ofte med, når du køber enheden, hvad enten det er for eksempel en trådløs, ekstern harddisk eller en mobil router.

Sjov lyd til børn

Det farverige sæt hovedtelefoner er designet til rejsens mindste. Sættet kan bruges til musik, eller når der skal spilles på computer, konsol eller tablet. Der er indbygget begrænsning på antallet af decibel, så barnets ører ikke tager skade. For at gøre sættet helt personligt, medfølger der klistermærker, som kan sættes på den brede hovedbøjle. Ellers kan et navn nemt skrives på.

[pt id=’2035500′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Hovedtelefoner
Kablet: Ja
Vægt: 122 g

Tynd superskærm

Den tyndeste iPad nogensinde. iPad Air 2 er blot 6,1 mm, men der er alligevel blevet plads til et væld af features – blandt andet en kraftig 64-bit processor, en lækker Retina-skærm, 16 GB hukommelse og to kameraer. Der er op til 10 timers batteritid, som kan bruges på bilturen, flyrejsen eller i hængekøjen. Derudover findes der masser programmer, spil og apps til den populære tablet.

[pt id=’2035501′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Tablet
Skærm: 9,7” (Retina)
Kamera: iSight 8 MP, FaceTime HD-kamera
Trådløs: Ja, Wi-Fi, AirPlay, Bluetooth

Se også:  Ny spiltjeneste på vej fra Apple

Stik biblioteket i lommen

Denne elektroniske e-bogslæser vejer blot 191 gram, men kan rumme 8000 sider eller 2400 bøger. Er det ikke nok, så udvid lagerpladsen med et hukommelseskort. Med E-ink-teknologien reagerer siderne hurtigt, når du bladrer, og bogstaverne står mere læsbart. Batteriet kan holde op til en måned, og læseren understøtter et væld af formater. Via det indbyggede Wi-Fi køber og henter du bøger på http://ebog.fona.dk.

[pt id=’2035502′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: E-bogslæser
Skærm: 6”, 800 x 600 pixel
Lager: 4 GB (kan udvides til 32 GB)

Stille komfort

Et behageligt sæt hovedtelefoner, som giver både ro og lækker lyd på rejsen. Larm og uro i flykabinen eller togkupeen lukkes ude, så du kan koncentrere dig om musikken, filmen eller spillet – takket være indbygget støjreduktionsteknologi. Et must til en lang flyrejse eller til turen på bagsædet. Lyden er dyb, kraftfuld og afbalanceret, og sættet kan bruges til opkald.

[pt id=’2035503′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Hovedtelefoner med støjreduktion
Vægt: 195 g
Kablet: Ja
Fjernbetjening: Ja, inline

Underholdning på nettet

Et gavekort til iTunes er indgangen til en verden af underholdning. Kortet kan gives som gave til en ven, som skal ud at rejse, eller man kan selv købe et kort og undervejs på ferien bruge det i Apples internetbutik iTunes, i App Store eller i den elektroniske boghandel iBook Store. Kortene kan købes med forskellig værdi, og de kan omsættes fil film, musik, apps og e-bøger.

[pt id=’2035504′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Gavekort til elektroniske indkøb
Pris: 150, 250, 500 og 1000 kr.

Fornøjelige oplevelser

Københavns gamle forlystelseshave Tivoli er en af de mest besøgte seværdigheder, og i de senere år har den gamle have også åbnet porten i julen og i efterårsferien. Så hvorfor ikke glæde en god ven eller et familiemedlem med et Tivoli Årskort, som giver fri entré til haven i et helt år? Så kan vedkommende selv bestemme, hvornår det er tid til at nyde Tivolis mange forlystelser, fredagsrocken på plænen og et lækkert måltid i en af de mange restauranter.

[pt id=’2035505′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Abonnementskort
Dækning: Et år

Glad sommermusik

Tag hul på en god ferie med alle de største hits fra 2014. Skiverne rummer fede rytmer og herlige dansetrin fra blandt andre Joey Moe, Brandon Beal feat. Christopher, Burhan G og Shaka Loveless. Oven i hatten får du også 20 kæmpehits fra 80’erne, 90’erne og 00’erne. Tag cd’erne med, eller rip de 60 numre til et fælles lager af dejlig sommerunderholdning. For eksempel på en ekstern harddisk.

[pt id=’2035506′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: CD (3 stk.)
Udkommer: 26. juni
Udgiver: Universal

Sjove helte på tur

Der er fart over feltet og masser af gakkede situationer, når Hiro og den personlige plejerobot, Baymax går i gang med at redde San Fransokyo. Sammen med vennerne Go Go Tomago, Wasabi, Honey Lemon og Fred danner de heltegruppen, som måske bliver byens sidste chance. Men har en robot, et par unge genier, en overilet vovehals og en neurotiker overhovedet en chance?

[pt id=’2035509′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Film (dvd og Blu-ray og 3D)
Udkommer: 8. juni
Udgiver: Disney

Lageret til det hele

I stedet for at slæbe bøger, spil, musik og anden underholdning med på ferien, så gem det i stedet på en ekstern harddisk. Hele familien kan deles om lagret og streame indhold til smartphones og tablets. Opladning kan foregå via et strømstik med USB-omformer eller computerens USB-port. Det er også derigennem I hælder på det lille underholdningslager.

[pt id=’2035507′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Ekstern harddisk
Trådløs: Ja Lager: 1 TB

Find vej på ferien

Lad TomTom være jeres guide i bilen. Gps’en har stemmestyring, så chaufføren kan koncentrere sig om trafikken. IQ-ruters er informationer fra andre brugere, som hjælper dig ind på den hurtigste vej til din destination. De 45 landkort opdateres gratis, og det samme bliver Lifetime TomTom
Traffic, der indeholder al den realtidsinformation, du skal bruge for at finde hurtigt rundt i sommerlandet.

[pt id=’2035508′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: GPS til bilen
Skærm: 5”, kapacitiv touch
3D-visning: Ja


TAGS
Apple
bose
iTunes
JVC
pocketbook
Seagate
tivoli
Tomtom

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S