Sommertema: Den elektroniske have folder sig ud

Sommertema: Den elektroniske have folder sig ud

Share

Elektroniske gadgets og havearbejde er ikke umiddelbart noget, som har meget med hinanden at gøre. Men i dag kan du faktisk få en lang række digitale værktøjer, som ikke kun er skæg og ballade, men gør det nemmere at passe haven og få større udbytte af den

Sommeren i haven kommer helt af sig selv uanset, hvad du gør. Årstiderne er ustoppelige. Nogle af os elsker det, andre ser med bekymring på, hvordan de mister kontrollen over væksteksplosionen, og hvordan ukrudtet myldrer op overalt. Hvad enten du er haveentusiast eller opfatter kvadratmeterne bag ligusterhækken som en sur pligt, kan du glæde dig over en ny trend: Elektronikken og internettet er rykket ind på den grønne parcel.

Se også:  Rengøringsrobotter [TEST]: Nu gør robotten helt rent derhjemme

I dag kan du ikke blot få selvkørende plæneklippere. Du kan også købe intelligente havesystemer af ”Internet-of-Things”-typen, automatiske vandingssystemer og sensorer af enhver art, og endnu vildere ting som selvpassende køkkenhaver og robotlugejern er parat til at indtage haverummet.

Den selvkørende have er på vej. Farmbot er et forsøg på at skabe en ”robot”, der kan så, gøde og vande uden menneskelig indgriben. Et andet kickstarter-projekt er Tertill, en solcelledrevet lugerobot.

Apps er det nye og nyttige

Det lyder som skæg og ballade for gadgetbegejstrede nørder. Men det er slet ikke tilfældet. Mange af de digitale enheder og systemer er særdeles nyttige og løser nogle af de udfordringer, de fleste haveejere kender så godt – hvad enten man hader haven, elsker den eller bare noget midt imellem. Automatisk ferievanding er et godt eksempel.

Se også:  Intelligent robotplæneklipper spækket med funktioner

En klar havetrend lige nu er, at mobiltelefonen og apps er ved at blive styringscentralen for alle grønne aktiviteter i haven, som involverer elektronik. Robotplæneklippere for eksempel er godt nok ikke nye, men det er nyt, at appstyring er på vej til at blive reglen snarere end undtagelsen.

Gardenas vandingsenhed kobles direkte på den udendørs vandhane, og du kan så regulere, hvornår og hvor længe der skal vandes. Den indgår i Gardenas app-styrede Smart System.

Med din iPhone eller Android-mobil kan du fra plæneklipperens app almindeligvis styre, starte og stoppe maskinen, og du kan planlægge, hvornår den skal gå i gang. Du kan undvære denne funktionalitet (den er stadig lidt fordyrende), men i mange tilfælde er det ganske rart ikke at skulle spurte ud på græsset for at få ”Græsbot” til at tage en ny beslutning.

Digitaliseringen har også ramt vejrstationer og temperaturmålere. Heller ikke dette er nye værktøjer i haven. Men det er ikke mange år, siden Wi-Fi var en sjælden funktion. Når disse sensorer går på nettet, kan du se temperaturen, vindhastigheden, nedbøren osv. uanset, hvor du befinder dig i verden. Du skal blot åbne en webside på computeren eller en app i mobiltelefonen, så dukker der aktuelle målinger op på skærmen.

Det koster sensorsystemer med apps
Ventus Lonobox W920 1700 kr.:

Temperatur, fugtighed, nedbør, vindretning, vind- hastighed.

Netatmo Urban 1100 kr. :

Temperatur, luftkvalitet, lyd inde, tryk, fugt, CO2 inde. Gardena

Smart Sensor 1650 kr.:

Jordtemperatur, lysintensitet, jordfugtighed.

Del denne