Sommertema: Få hjælp på eventyrferien

Sommertema: Få hjælp på eventyrferien

Share

Du har brug for elektronisk hjælp, hvis sommerferien går til vilde bjergegne, hede ørkener, forblæste heder, mørke stjernenætter eller de store oceaner. Her er syv nye ”venner”, som giver dig større udbytte af en uforglemmelig rejse, eller som redder dig, hvis du kommer i nød

Far ikke vild i terrænet

Du farer ikke så nemt vild i Himalayas bjerge med dette ur som med et Rolex fra 1986. Suunto-uret rummer nemlig en gps og kan vise på et kort, hvor du er og har været, ligesom du kan planlægge morgendagens rute i det uvejsomme terræn. Højde, fart, distance og stormvarsel leveres på stedet, ligesom du kan få forslag til nye ruter. Kan også modtage mobilmeddelelser.
Suunto Traverse koster 2500 kr.

Se også:  Grillgadgets [TEST]: En god grillaften med gadgets

Gode fotos på den lette måde

På en ferie fyldt med action er der ikke plads til et stort spejlrefleks- eller hybridkamera. Men hvis du samtidig ønsker topklasse fotoopta-gelser, kan du ikke nøjes med mobilen. I stedet skal du have dette kompakte Panasonic-kamera, der passer ned i enhver rygsæklomme, har en 20,1 MP-sensor, et Leica-objektiv med 10x optisk zoom og kan optage 4K-video.
Panasonic Lumix DMC-TZ100 koster 4000 kr.

Kig stjerner i ordentligt mørke

Måske kører du ikke ud i det vilde for at opleve naturen omkring dig, men for at finde et sted, hvor det er mørkt nok til at kigge stjerner. Dette spændende teleskop kan fjernstyres med en app på din mobiltelefon.

Du holder mobilen op mod det ønskede sted på himlen, klikker på appen, og så drejer teleskopet sig i retning i den udpegede del af det synlige univers. Samtidig giver mobilen dig informationer om de himmellegemer, du nu kan nærstudere.
Celestron AstroFi 130 koster 4700 kr.

Se også:  Hårdført grej til den vilde natur

Find vej midt om natten

Hvis du har behov for at kunne se langt om natten – for eksempel på en sejlbåd – skal du have fat i en natkikkert. De fungerer ved hjælp af en infrarød lygte, og det gælder også for denne kikkert, som modsat mange andre natkikkerter er til to øjne. Lygtens styrke kan justeres, så den passer til afstanden, og der er indbygget beskyttelse mod kraftigt lys.
Edge GS Bino koster 5000 kr.

 

Del denne