Home » Lagerenheder » Solid state er sagen
Solid state er sagen

Solid state er sagen

Share

Priserne på ssd’er er i bund, og derfor giver vi et overblik over dine valgmuligheder

Er ssd’er omsider blevet så billige, at vi kan bruge dem til lagring af store datamængder? Mens dette blad går i trykken, er svaret entydigt ja. Sammenlignet med priserne på de første mainstream-ssd’er til forbrugere for ti år siden får man i dag ti gange så megen lagerplads for en fjerdedel af pengene. I 2008 kostede et drev på 80 GB fra et af de store firmaer omkring 6000 kroner. Og i dag? Priserne på ssd’er på 240 til 256 GB begynder omkring 250 kroner. Og hvad med modellerne på 480 til 512 GB? Regn med priser fra 400 kroner.

Bevares, man skal være modig for at satse på en af de billigste løsninger fra mindre kendte producenter. Men i dag kan man fra et af de store navne få komplette ssd’er på 1 TB helt ned til cirka 1100 kroner. For mange pc-brugere er det både billigt nok og stort nok til at være en oplagt løsning til lagring af store datamængder. Hvis du har brug for store mængder hukommelse eller simpelthen ønsker at maksimere din lagerplads til ingen penge, er traditionelle magnetiske drev sagen for dig. Men en terabyte eller tre er tilstrækkeligt for de fleste af os, og set i den sammenhæng er ssd’er i dag et seriøst valg.

Det kan godt være, at det lyder som en simpel salgstale for solid state, men de praktiske realiteter bag det at vælge et drev er langt mere komplicerede. Ssd-teknologi har udviklet sig umådeligt, siden de første mainstreamdrev til forbrugere kom på markedet for cirka ti år siden. Med denne udvikling følger også komplikationer. Et godt ssd drejer sig om langt mere end imponerende tal for læsning og skrivning. Når det gælder slutbrugerens oplevelse, kan andre faktorer som latens og vilkårlig adgang være vigtigere. Driftssikkerhed og levetid tæller også, hvad enten vi taler om drevteknologi eller brugerscenarier.

Se også:  Samsung 970 Pro 512GB [TEST]: Rasende hurtig SSD

Selv på komponentniveau – for ikke at tale om komplette drev – er der langt flere forhandlere af ssd-controllere og hukommelseschips, end der er producenter af grafikchips og cpu’er. Det er svært at følge med i alle mulighederne. Tilsvarende er det langt mere kompliceret at vurdere den reelle ydelse hos et ssd, end det er for andre kernekomponenter. Men det er ikke noget problem, fordi vi er her og står klar til at give dig et solidt overblik over ssd’ernes aktuelle tilstand.

Udsalg på Flash

Skru tiden tilbage til efteråret 2008 og til lanceringen af Intels hotte nye ssd, X25-M. Det var ikke det første ssd, der sigtede direkte på forbrugermarkedet, men det markerede fremkomsten af ssd’er, der byggede på NAND-flashhukommelse som forbrugerteknologi, til trods for at prisen var høj. Det førnævnte 80 GB-drev til 6000 kroner? Jep, det var et Intel X25-M.

Det afgørende er, at X25-M og dets tidlige ssd-søskende lignede den endelige brik i det puslespil, der skulle føre til en pc uden bevægelige dele. Farvel og tak til magnetiske drev med roterende plader.

Intels X25-M indvarslede fremkomsten af forbruger-ssd’er.

Intels X25-M indvarslede fremkomsten af forbruger-ssd’er.

Man glemmer nemt, hvor revolutionerende et spring det var at gå fra traditionelle harddiske til solid state. Groft sagt betød bevægelige dele latens og upålidelighed. Det skulle imidlertid vise sig, at overgangen til lager uden bevægelige dele ikke gik glat. Efter at ssd’erne lagde ud med at tromle harddiskene med forrygende ydelsestal, stod det hurtigt klart, at sagerne ikke var så enkle endda. Det bør retfærdigvis nævnes, at Intel X25-M ikke var det første problematiske ssd, og det blev heller ikke det sidste. Men det var en meget højprofileret repræsentant for fænomenet.

Se også:  Crucial MX500 500 GB [TEST]: Fremragende ydelse til fornuftig pris

Problemet er, at ydelsen hos ssd’er, der er konfigureret med NAND-flashhukommelse, bliver svækket med tiden. Årsagen lyder omtrent sådan: NAND-flashhukommelse består af celler. Disse celler er arrangeret i en hierarkisk struktur. Individuelle celler er arrangeret i strenge, som igen er arrangeret i arrays. Disse arrays udgør sider, og nu er vi oppe på et samlet antal celler pr. side, der typisk ligger på 32.000-128.000. Disse sider er igen arrangeret i endnu større blokke, der skal måles i megabytes.

Nu spørger du vel: og hvad så? Hold fast. Mens NAND-hukommelse kan læses og skrive i sider, kan man kun slette dem i hele blokke. Grunden til det er kompleks, og den omfatter spændingsniveauer og minimeringsfejl. Men påvirkningen på ydelsen er tankevækkende. Det er en smal sag at skrive til tomme hukommelsesceller. Men overskrivning af eksisterende data er langt mere krævende. Alle data fra den relevante blok skal kopieres til en cachehukommelse, hele blokken skal slettes, og derefter skal den igen skrives med de ændrede data.

M.2 er nu standardvalget til højtydende ssd’er.

M.2 er nu standardvalget til højtydende ssd’er.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
flashdisk
Solid State
SSD

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S