Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Solid Bluetooth-højttaler med stor lyd

UE Megaboom klarer en nemt en tur til stranden eller en regnfuld dag i haven og leverer en lyd, der både er fyldig og deltaljeret.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Stor lyd kræver en stor højttaler, men hvor går grænsen, når man også gerne skal kunne tage den med på ferien eller til stranden? Den nye Megaboom er umiddelbart lidt af en bombe, men selvom den er væsentligt større end lillebroderen UE Boom, vejer den faktisk ikke meget og er relativt nem at tage med rundt.

Det er da også netop det, den er skabt til, for højttaleren er bundsolidt designet i metal og gummi, og desuden IPX7-certiceret, hvilket betyder, at den modstår både vand og smuds.

Lyden er kraftfuld, men samtidig klar og detaljeret. Sammenlignet med den mindre UE Boom er der mere fylde i lyden og plads til mere bas, men uden at bunden bliver overdrevet eller mudret.

Den trådløse forbindelse har en imponerende rækkevidde på op til 100 meter og batteriet klarer op til 20 timers afspilning på en opladning.

Boom-serien byder på flere features end de fleste andre Bluetooh-højttalere. Til højttalerne hører en glimrende app, som gør det muligt at foretage diverse indstillinger og eksempelvis bruge Boom som vækkeur.

Har du flere Boom-højttalere får du også mulighed for at koble dem sammen, enten som stereopar eller som separate mono-højttalere, som du kan placere forskellige steder i hjemmet. Det foregår utrolig nemt, og det giver virkelig en imponerende effekt, når to Boom-højttalere er forbundet.

Uden at gå for meget på kompromis med mobiliteten har UE skabt lidt af et monster af en Bluetooh-højttaler med Megaboom.