Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Solid beskyttelse af computere og mobile enheder

Internettet er altid nærværende, om det er på computer, tablet eller smartphone. Trusselsbilledet følger udviklingen, uinviteret forstås.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kaspersky Internet Security Multi-Device 2015 er en sikkerhedsløsning, som spænder vidt. Både i relation til hvad der beskyttes imod og i forhold til hvilke enheder, programmet kan beskytte.

Sikkerhedsprogrammet kan nemlig både beskytte ens pc, ens Mac og ens mobile enheder mod trusler. Specielt mobile enheder er i stigende grad blevet et mål for folk med ondsindede hensigter.

Sikkerhedsuiten er også ret fleksibel med henblik på de licenser, man kan erhverve. Det er således muligt at købe licenser af Kaspersky Internet Security Multi-Device 2015 til alt mellem en og ti enheder for et år ad gangen. Vi har testet versionen, som beskytter op til tre enheder.

Let at hente og bruge

Internet Security Multi-Device 2015 kan installeres fra en optisk disk eller, som vi gjorde, hentes på Kasperskys hjemmeside. En nødvendighed, da vi testede på en bærbar computer uden optisk drev.

Helt i tråd med tiden kan man scanne en QR-kode, hvilket sender én videre til et sted, hvor man kan hente sikkerhedspakken til mobile enheder. Her er der for øvrigt også fuld dækning, da sikkerhedspakken dækker såvel iOS fra version 6.0, Windows Phone fra version 8 og Android-enheder fra version 2.3 til 4.4.

Eneste lille ting, som man skal holde øje med, er, om der bliver spurgt ind til, hvilken smartphone/tablet man har. I testen skulle der først vælges den rette model, før installationen begyndte for alvor.

Skifter man ofte mobil, behøves man ikke bekymre sig om, at ens licencer forsvinder hver gang, der skiftes smartphone. Så længe man afinstallerer Kaspersky Internet Security Multi-Device 2015 ved at angive aktiveringskoden, skulle licensen blive frigivet til brug på den nye enhed uden ekstra forbrug af licenser.

Beskyttelse på pc

Internet Security Multi-Device 2015 beskytter som standard mod mange forskellige trusselstyper.

Som bruger opdager man det ikke umiddelbart, da brugergrænsefladen er meget enkel og ren. Der er adgang til scanning, safe Money, som kan anvendes til sikker opkobling til netbanker, der er forældrekontrol og endelig opdatering af sikkerhedssoftwaren.

Programmet belaster ikke brugeren med flere oplysninger end nødvendigt, men der er rig mulighed for at tilpasse produkt-et. Der kan scannes med større eller mindre grundighed og på bestemte placeringer.

De udvidede værktøjer giver adgang til en oversigt over systemets ydelse, netværksaktivitet med mere. Slår man gaming-mode til, forstyrres man ikke af beskeder, mens man spiller.

Kaspersky Security Networks opsamler og videreformidler oplysninger om opståede trusler. Programmet kan også scanne mod eventuelle sårbarheder i styresystemet og programmer.

Der er realtime-beskyttelse, beskyttelse mod angreb, indbygget firewall og anti spam-filter. Programmet kan også forsøge at rulle handlinger, som er udført af malware, tilbage og meget mere.

Mobil beskyttelse

Mobil beskyttelse er meget enkelt opbygget, men med flere muligheder. En scanning bruger ikke voldsomt med ressourcer.

Via Kaspersky Anti-Theft Web Management kan man i tilfælde af tyveri via internettet lokalisere mobilen, sende en besked, slette indhold på mobilen, udløse alarm og tage et billede af delinkventen med mere.