I al hemmelighed har udviklere hos Google arbejdet på en ny søge-arkitektur. Nu lader de brugerne teste den nye søgemaskine og beder om konstruktive tilbagemeldinger.
Google har fået seriøs konkurrence fra Microsofts søgemaskine Bing. Måske er det derfor, at de er begyndt at udvikle en ny søgemaskine-arkitektur, der igen kan cementerer deres altoverskyggende førerposition.
Arbejdet er indtil nu foregået i al hemmelighed. Nu har Google imidlertid røbet projektet og inviterer interesserede brugere og udviklere til at afprøve den nye søgemaskine. Dermed håber de at modtage konstruktive tilbagemeldinger, som de kan bruge i den videre udvikling. Særligt oplevelsen af forskelle mellem den gamle og den nye søgemaskine er af interesse for udviklerne.
Prøv den nye søgemaskine her, og læs mere om projektet på Googles blog.