Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
En optisk disk rummer maksimalt 50GB i dag, men hvis det står til Sony og Panasonic skal denne mængde snart ganges med seks. De to producenter er gået i gang med at arbejde på et optisk drev med mindst 300GB data. Det annoncerede Panasonic i går.
Selve teknologien forventes at være klar inden udgangen af 2015 og den nye disk vil være rettet mod disc professionelle brugere og i særdeleshed virksomheder, som eksempelvis filmstudier, der har behov for at lagre store mængder data.
"Optiske diske har en stærk egenskab til at modstå påvirkninger udefra, som støv, vand, fugtighed og temperatur-ændringer" skriver Panasonic i en pressemeddelelse. "De tillader desuden universel kompatibilitet på tværs af formater, hvilket gør dem velegnet til data-lagring over længere tid."