Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Snart er Huawei helt fri af Android - HarmonyOS i mobiler fra næste år

HarmonyOS 2.0 er netop præsenteret, og den næste generation af Huaweis universelle styresystem vil ikke blot kunne bruges i hjemmets smarte enheder, men også i mobiltelefoner. Og det betyder at Huawei kan se en fremtid i møde, hvor de ikke skal bekymre sig om Google.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huaweis nyeste smartphones kører på en blanding af den frie open source udgave af Android, Huawei Mobile Systems og producentens eget EMUI-system. Da der på nuværende tidspunkt ingen udsigter er til at Huawei vil få adgang til den fulde Android-pakke igen, kan denne del af systemet formentlig blive mere en hæmsko end en nytte som tiden skrider frem. En komplet løsrivelse kan være at foretrække, og det ser ud til at være det producenten arbejder på.

Ved den årlige Huawei Developer Conference har CEO Richard Yu netop afsløret, at HarmonyOS bliver lanceret i en version 2.0. Et system, der hidtil har været forbeholdt IoT-enheder samt tv'er m.m. Men i den nye version bliver det åbent for flere enheder, herunder smartphones.

Der bliver åbnet for at udviklere kan arbejde på mobilapps fra december i år, og Richard Yu antydede, at man kan komme til at smartphones med HarmonyOS 2.0 allerede fra næste år.

HarmonyOS 2.0 er ikke begrænset til Huawei-enheder. OpenHarmony giver mulighed for at man kan bygge oven på en open source-udgave af systemet, ligesom det er også er muligt på Android, og det kan således ikke udelukkes, at vi vil se andre brands af mobiler med HarmonyOS henad vejen.

En større løsrivelsesproces

Det nye styresystem bliver et vigtig led i omfattende proces med at løsrive sig fra amerikansk teknologi, som formenlig ikke kun vil gælde software, men også chip-produktion og skærme.

Nye stramninger fra amerikansk side betyder, at det snart ikke længere vil være muligt at få produceret de processorer, som har drevet Huaweis topmobiler, og samtidig er der nu forlydende om, at LG og Samsung vil stoppe leveringen af high-end-skærme til Huawei. Der skal derfor opbygges en ny forsyningskæde. Det vil tage tid, men det ser ud som om Huawei allerede er godt igang.

Læs vores test af Huaweis seneste topmobil, P40 Pro, herunder:

https://www.altomdata.dk/huawei-p40-pro-test-huaweis-staerke-kameramobil-klarer-sig-okay-uden-google/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere