Home » Mobiltelefon » SMS er stadig konge på ferien
SMS er stadig konge på ferien

SMS er stadig konge på ferien

Share

Er det gamle postkort helt ude til fordel
for statusopdateringer på Facebook, og hvor vigtigt er det at have wifi
på hotellet? Telia og analyseinstituttet YouGov har spurgt danskerne om, hvordan de
bruger mobilen på ferierejsen

Sommerferien er skudt i gang, og de kommende uger drager vi ud i verden på jagt efter sol, afslapning og oplevelser. Og mobilen er naturligvis med. Ikke nødvendigvis fordi vi skal tjekke nyheder eller mails, men der skal jo sendes hilsner hjem og lægges strandbilleder på Facebook eller Instagram.

Mange af os sender fx en besked hjem til familie eller venner, når vi er sikkert ankommet til feriedestination. Det gælder næsten to ud af tre ferierende danskere – og flere kvinder end mænd. Næsten 75 % giver beskeden på sms, mens kun 12 % ringer, og 11 % bruger de sociale medier.

Når vi så ligger ved poolen eller sidder ved en fortovsrestaurant, og det er tid til at sende en længere feriehilsen hjem, så tager næsten hver fjerde af os (24 %) en kuglepen og et postkort frem, mens en tredjedel foretrækker at sende en sms. Hver ottende lægger en fællesbesked op på Facebook, mens 1 ud af 10 tager et billede og sender det som mms.

Se også:  Her er de mest populære – og mest misforståede – emojis

I det hele taget er det vigtigt for os med god online adgang, når vi er på ferie; et godt netværk og gerne wifi på hotellet. Næsten halvdelen (47 %) af alle danskere over 18 år ville således i høj grad droppe de trykte guidebøger, hvis der var billigere adgang til internet i udlandet. Og over halvdelen (52 %) af de adspurgte siger, at det spiller en rolle for deres valg af hotel, om der er gratis wifi.

”Vores smartphone er jo med os overalt, og dermed også på ferien. Der er dog en tendens til, at vi i nogen grad afholder os fra at udnytte alle mobilens muligheder, fordi vi er nervøse for at bruge dyr data på udenlandske netværk. Derfor er det op til os teleselskaber fortsat at arbejde for at give kunderne tryghed og optimale muligheder for at bruge data på ferien, uden at kunderne risikerer en stor regning, når de vender hjem, sådan som vi fx hos Telia har gjort med forårets lancering af Roam Like Home i flere europæiske lande,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Se også:  Her er de mest populære – og mest misforståede – emojis

TOP 5: Sådan forbereder vi vores mobiler eller tablets på ferieturen:

1. Jeg henter apps til min mobil/tablet, fx turistguides, valutaomregner, sprogguides (29 %)

2. Jeg henter et kort til min mobil/tablet over den by, jeg skal besøge (25 %)

3. Jeg henter musikspillelister ned på min mobil/tablet, så jeg ikke behøver at streame (21 %)

4. Jeg rydder op i mine billeder og videoer på min mobil/tablet


TAGS
ferie
roaming
SMS

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S