Selvom producenterne bruger krudtet på at promovere de dyreste topmobiler, er det mellemklassen, der sælger.
Det er ikke så underligt. Det er nemlig her du virkelig får smæk for skillingen. Priserne er attraktive, men det sjove begynder.
Mellemklasse-modellerne er mere skrabede end de dyreste. De minder om topmobiler med et år eller to på bagen.
Man får dog ofte lov at snuse lidt til noget af det nyeste, om det så er lynhurtige skærme, trådløs opladning eller processorer i den hurtigste ende af skalaen. Det rummer testen fine eksempler på.
5G er nu ved at være almindeligt i prisklassen. Det samme er overdådige kamerakonfigurationer. Op til fire kameraer på bagsiden er ikke nogen sjældenhed.
Man kunne foranlediges til at tro, at kameraerne dermed er i samme liga som topmobilernes. Dykker man bare en anelse ned i specifikationerne, vil man se, at det ikke er tilfældet.
Kameraerne i mellemklasse-mobilerne er teknisk set et stykke fra topmobilernes. Det er ganske enkelt fototeknologi af en anden klasse.
Ikke desto mindre er det imponerende, hvad man rent faktisk får på kamerafunktionalitet i disse mobiler. Hos de bedste er billedkvaliteten endda også rigtig flot.
Her har vi kastet os over seks mellemklassemobiler af ret forskellig beskaffenhed.