Home » Mobiltelefon » Smartphones [STORTEST]: Dyr eller billig? Her får du mest mobil for pengene
Smartphones [STORTEST]: Dyr eller billig? Her får du mest mobil for pengene

Smartphones [STORTEST]: Dyr eller billig? Her får du mest mobil for pengene

Share

Smartphones ser ret ens ud, og når man kigger på egen-skaberne, er det heller ikke altid til at se den helt store forskel. Så hvad er det lige der gør, at der er så stor forskel i priserne? Vi tester syv af forårets nye smartphones, fra den dyreste til den billigste, for at komme til bunds i sagen

To et halvt år efter Apple åbenbarede ”fremtidens mobildesign” med den rammeløse iPhone X, må vi konstatere, at skærme, der går helt ud til kanten, er blevet allemandseje. Selv den billigste mobil i testen har en sådan. Alle deltagere har desuden store skærme på over 6 tommer. Det er således ikke her den store forskel ligger.

Batterierne vokser, og opladningshastigheden stiger. Det vil typisk være med de dyreste mobiltelefoner, du får størst kapacitet og hurtigst opladning, men ikke nødvendigvis. Forskellen er tydeligere, når det gælder skærmkvalitet. Et kapløb på skærmhastighed er skudt i gang. Opdateringshastigheden hos de dyreste mobiler har fået et betydeligt boost, og så er de grundlæggende skærmegenskaber bare bedre, når vi rykker op ad prisstigen.

Se også:  Vildt billig Motorola-mobil med nogle af de nyeste features

Det samme kan siges om ydelsen. Den følger med prisen, men har efterhånden nået et niveau, hvor de færreste har behov for mere, end mellem-klassen tilbyder. Luksusfunktioner som trådløs opladning, fingeraftrykslæser i skærmen samt vand- og støvtæt design er også noget, man typisk ser i de dyrere mobiler. Kun de nyeste topmobiler understøtter 5G-netværket. Men det kan du heller ikke bruge i hele Danmark endnu.

Stor forskel på kameraer

Det er på kameraet, man ser den tydeligste forskel. Multikameraer er nu standard, og opløsningen er generelt blevet rigtig høj, men fotoegenskaberne strækker sig til helt nye dimensioner i de dyreste mobiler. De tilbyder utrolig høj zoom samt ekstremt finkornede sensorer. Fotomulighederne udvides således udover, hvad der hidtil har været muligt.

På de følgende sider tester vi syv af de nyeste smartphones, fra den dyreste til den billigste. Vi har kun udvalgt smartphones, der er kommet på markedet inden for det seneste halve år. Der er stor forskel på prisen. Men sidepointen her er også at se, om det virkelig kan svare sig at betale de mange ekstra kroner for at få en topmodel, eller om man i de fleste tilfælde er bedre tjent med at spare adskillige tusind kroner. Vi lader testen svare på det spørgsmål.

Se også:  Her er OnePlus' nye magiske mobil
Sådan bedømmer testholdet

AOD giver alle testede produkter en karakter på mellem 1 og 6 stjerner på en række udvalgte punkter. Ved beregningen af ”Samlet vurdering” tillægges karakteren for ”Ydelse” samme vægt som alle andre karakterer tilsammen. ”Testvinder” er testens bedste produkt samlet set. ”Bedste Køb” er det produkt, som giver bedst valuta pr. investeret krone. Nogle produkter får desuden anerkendelsen ”Anbefaler” for særlig høj kvalitet.

Læs testene på de næste sider …

1 2 3 4 5 6 7 8Næste

TAGS
god pris
Mobiltelefon
smartphone
Stortest

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S