Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I august måned i år kunne M-Files præsentere en ny løsning: M-Files Online. M-Files Online giver virksomheder mulighed for at kombinere cloud- og on-premise-implementeringer som fx SharePoint og ERP-systemer med den samme softwarelicens.
“M-Files Online udnytter kunstig intelligens til at samle informationer, der ligger gemt i skyen og lokalt. Det betyder, at virksomheder frit kan blande cloud- og on-premise-implementeringer med den samme licens, så de kan få det miks af skalerbarhed og sikkerhed, som de ønsker,” forklarer Miika Mäkitalo.
Læs mere om M-Files Online-løsningen her.
M-Files er en international softwarevirksomhed, der tilbyder et intelligent informationshåndteringsystem. Sammen med to danske partnere, Columbus IT og Solution Management, bliver M-Files’ løsning rost i Devoteams nye rapport for sin brug af kunstig intelligens (AI) og Maskinlæring (ML). M-Files’ løsning opnår en samlet rating på 5/6.
I rapporten står der bl.a: “M-Files er den første producent til at satse så målrettet på AI via ML, hvilket virksomheden skal have anerkendelse for. Et par andre leverandører tilbyder også ML, men som en ekstern del, hvorimod ML hos M-Files’ er integreret i systemet, hvilket er en klar fordel.”
Devoteam fremhæver også det intelligente metadatalag (IML), som M-Files bygger på: “Systemet er bygget op omkring IML, hvor metadata kan kombineres og tilføjes på tværs af alle elementer. Det skaber en meget alsidig løsning, som er i stand til at understøtte mange forskellige behov, hvilket også kommer til udtryk i vores vurdering, hvor M-Files scorer højt med hensyn til arkitektur”.
Partnerstrategi skal øge markedsandele
CEO i M-Files Miika Mäkitalo sætter pris på anerkendelsen fra Devoteam og håber, at det kan øge udbredelsen af løsningen gennem de danske partnere som fx Columbus IT.
“Vi er meget glade for, at M-Files bliver fremhævet i denne rapport. Sammen med vores danske partnere som Columbus IT håber vi at komme ud til endnu flere danske virksomheder og vise, hvordan vores løsning kan reducere spildtid i deres organisationer.”
Med M-Files kan virksomheder forbinde deres systemer, data og indhold på tværs af organisationen uden at forstyrre eksisterende systemer og uden behov for datamigrering.
Fakta om M-Files
● M-Files’ løsninger er tilgængelig på 33 sprog på tværs af 100 lande
● M-Files har mere end 600 partnere på globalt plan
● M-Files er integreret med en lang række tredjepartløsninger fx Dropbox, OneDrive, Google Drive, Office/Outlook, Salesforce, Microsoft Dynamics, SharePoint og almindelige netværksdrev
● I 2017 placerede Gartner M-Files som “visionær” i deres Magic Quadrant for Content Service-platforme. Forrester Research og Nucleus Research har udnævnt M-Files som ”Leader” i deres seneste ECM-rapporter