Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Smartphones driver snart halvdelen af verdens internettrafik

44 pct. af verdens internettrafik vil i 2022 foregå via smartphones, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2017. Samtidig vil antallet af mobile enheder stige fra 8,6 til 12,3 milliarder. Det viser en ny rapport fra Cisco, der undersøger global internettrafik fra 2017 til 2022.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den første smartphone blev solgt i sommeren 2007, og siden da har smartphonen gået sin sejrsgang i hele verden. I dag ejer de fleste danskere en smartphone, der bliver brugt til stort set alt; at købe biografbilletter, se tv-serier og skrive e-mails. Og smartphonen kommer til at fylde endnu mere, end den gør i dag.

Det viser en ny global undersøgelse fra Cisco, der blandt andet konkluderer, at internetaktivitet på smartphones vil gå fra at udgøre 18 pct. i 2017 til 44 pct. i 2022. Det er mere end en fordobling, hvilket ifølge Henrik Stær, teknisk direktør i Cisco Danmark, forklares således:

”Smartphonen er for mange en integreret del af deres hverdag, og den trend vil kun blive forstærket. Vores rapport forudsiger en markant vækst i internetbrug fra smartphones, idet flere og flere tjenester og opgaver vil blive håndteret fra mobile enheder i de kommende år. ”

En af årsagerne til den øgede trafik fra smartphones skyldes 5G’s indtog på markedet. Ifølge undersøgelsen vil flere end 433 millioner enheder benytte 5G i år 2022. Derudover vil omkring 12 pct. af den globale mobiltrafik komme til at foregå via 5G.

Flere smartphones kræver bedre sikkerhed

Den voldsomme vækst i brug af smartphones vil stille endnu større krav til måden, virksomheder og organisationer håndterer deres it-sikkerhed på. Dette gælder både ift. kryptering og nødvendigheden af at overvåge smartphone-trafik fremfor den enkelte enhed.

”Vi forventer, at endnu flere arbejdsopgaver løses mobilt i 2022. Det gælder samarbejde på tværs af kontorer, deling af dokumenter og brug af nye tjenester med adgang til forretningskritiske data. Det stiller større krav til brug af kryptering, ligesom det understreger vigtigheden af at overvåge trafikken i ens netværk og ikke kun forsøge at beskytte de enkelte enheder, for så vil man altid være et skridt bagefter,” udtaler Henrik Stær.

5 forudsigelser om smartphones i 2022:

I Ciscos VNI-rapport kan man se, hvilken indflydelse brugere, enheder og digitale trends har på den globale internettrafik over en femårig periode fra 2017 til 2022. Herunder er nogle af mest iøjnefaldende forudsigelser fra rapporten, der handler om smartphones:

• Smartphones vil sluge næsten halvdelen af nettet: I 2022 vil smartphones stå for 44 pct. af al internettrafik.

• Internet på mobilnetværk: I 2022 vil 20 pct. af al internettrafik køre over mobilnetværk.

• Smartphones overhaler PC’er: Internettrafik på smartphones vil overstige internettrafik på PC’er i 2022, hvor PC’er vil stå for 19 pct. i forhold til smartphones andel på 44 pct.

• Antallet af mobile enheder eksploderer: I 2022 vil der være 12,3 milliarder mobile enheder i verden, hvoraf 422 millioner af disse vil have adgang til 5G.

• 5G kommer på banen: 5G-enheder vil udgøre over 3 pct. af verdens samlede mobile enheder og forbindelser i 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere