Home » Hardware » Smartere ferie med teknologi
Smartere ferie med teknologi

Smartere ferie med teknologi

Share

Mobiltelefon, kamera, hovedtelefoner, powerbank, tablet – ingen ferie uden gadgets. Men hvad skal du tænke over, når du tager teknologi med på tur, og hvordan får du netforbindelse, sikrer dine data og dit grej, og ikke mindst vælger det rette udstyr?

Uanset om du planlægger en rolig tur i campingvogn ved Skagen, en cykeltur ned igennem Europa eller en tur til de Kanariske øer, så spiller teknologi en stadig større rolle i vores ferier. Internettet har først og fremmest gjort det hurtigt og nemt at planlægge sin rejse selv, udforske nye rejsemål, bestille billetter og få nem kontakt til lokale hoteller. Smartphonen er også blevet en næsten uundværlig rejsemakker ikke blot til fotos og rejsefortællinger på sociale medier, men som digital guide på rejsen til alt fra at finde vej, se åbningstider på lokale forlystelser eller restauranter, oversætte menukort og meget mere. Men hvad er værd at huske på, når du pakker kufferten, mens du sidder på hotellet på solkysten, eller når du er vel hjemme igen? Bliv klogere på en fed ferie med teknologi på de næste sider.

Livgivende strøm

Det grej, du skal pakke i kufferten, afhænger naturligvis en hel del af, hvilken type ferie du og familien skal på. Skal I udenlands, skal du først og fremmest sikre dig, at du har de rette opladerstik til din teknologi og evt. investere i en rejseoplader, der kan konvertere stiktyper. Foregår en del af turen i bil, så invester gerne i en biloplader og rette kabler til dit grej. Derudover skal du sikre dig, at du har de rette kabler med.

Se også:  Købeguide: Smart ferie med teknologi

Uanset om ferien går til den lokale strand, sommerhus på Bornholm eller udlandet, så kan en powerbank dog være en god idé. Med en powerbank i tasken, så er du og familien altid sikret, at I har strøm til jeres mobiltelefoner, selvom I er langt fra et strømstik. Powerbanks fås i forskellige størrelser alt efter, hvor meget strøm du vil tappe af den, og flere modeller fås i hårdføre versioner og nogle endda med lommelygte og andre smarte funktioner, hvis den skal med på camping.

Mobiltelefonen som rejseleder

Din smartphone kan være en stor hjælp på ferien med alt fra at finde vej til at se åbningstiderne på lokale forlystelser, så du ikke står med to skuffede børn foran en lukket feriepark. Den kan også oversætte menukortet, så du undgår den ingrediens, du er allergisk overfor. Her er en vores bud på gode apps:

Google Maps
En næsten uundværlig app der først og fremmest er en stor hjælp til at finde vej og få et overblik over de nærlæggende interesse-punkter – du kan også hurtigt og nemt få et indtryk af, hvad andre turister synes om den restaurant, du har tænkt dig at spise på. Det er muligt at downloade kort til offlinebrug. Gratis til Android og iOS.

TripAdvisor
Med over 500 millioner bedømmelser på attraktioner, restauranter hoteller m.m. over hele verden, giver TripAdvisor-appen et godt udgangspunkt, når du er uden for dine hjemlige rammer. Kræver data. Gratis til Android og iOS.

Google Translate
Her kan du vælge at taste den sætning ind, du vil have oversat eller endda tage et billede af det. Kan bruges offline, hvis du downloader sprogpakker først. Gratis til Android og iOS.

XE Currency
Denne app sørger for at omregne valuta, så du hurtigt og nemt kan overskue de rette priser. Gratis til Android og iOS.

Touchnote
Lav dine egne postkort med billeder direkte fra din ferie. Du opretter postkortet på din mobil, og det bliver trykt og sendt uanset hvor i verden. Til Android og iOS (køb i app).

CityMapper
Hvis du bruger rejseplanen, så kan du glæde dig over, at denne app kan hjælpe dig med at finde transport i indtil videre 36 forskellige lande. En anden mulighed er appen Rome2Rio. Gratis til Android og iOS.

PackPoint
Smart pakkeliste-app, så du kan afkrydse tingene, mens du pakker. Der er også pakke-listeforslag alt efter destinationer. Gratis til Android og iOS.

Underholdning på turen

Selvom ferien allerede starter, når I spændte træder ud ad hjemmets dør med pakkede tasker, så vil de fleste nok mene, at bil-bus-tog eller flyturen hen til jeres slutdestination er en mindre interessant del af ferien. Hvis I skal flyve eller køre i tog og bus i længere tid, så overvej gerne nogle gode noise cancelling-hovedtelefoner, der kan dræbe utroligt meget af den generende baggrundsstøj, og et par gode børnehovedtelefoner til ungerne vil sikre, at de kan nyde underholdning fra f.eks. deres tablets, håndholdte konsol eller andet uden forstyrrelser.

Hvis I har tablets eller laptops med, kan du også hjemmefra hente film ned på dine enheder. Mange filmtjenester tilbyder, at du kan hente indhold ned i kortere eller længere tid, så du er sikret underholdning selv, når du ikke har internetforbindelse. Det gælder også musik eller lydbøger til smartphonen.

Se hele vores tech-guide til sommeren her.

Der findes et væld af små og velklingende bærbare højttalere, og skal du på camping, cykeltur eller meget andet, så kan det være værd at overveje at medbringe en bærbar højttaler, så I kan nyde musik på campingpladsen, stranden eller hvor I end har lyst. Mange bærbare højttalere er hårdføre og kan tåle vand og stød. Husk at kigge på batterilevetiden, hvis I skal lange strækninger uden strøm eller medbring en powerbank, der kan føde den med længere levetid.

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S