Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Smarte penne: Skriv lidt smartere

Er du ked af, at dine håndskrevne noter og registreringer ikke kan overføres fra papiret til din computer? Så se her, hvor vi tester fire smarte penne.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange af os skriver stadig i hånden – og nyder det måske endda – hvad enten det er for at notere, skrive to-do-lister eller noget mere omfattende som journalisering. Men alle dine skriblerier er og bliver på papiret. Og få dem overført i digital form er en kompliceret sag, medmindre du bruger en af de nye smarte penne, som er dukket op på markedet de senere år.

Normalt sidder der et lille kamera i spidsen af disse penne, og der er indbygget en transskriberingsfunktion, som kan omdanne den håndskrevne tekst (eller håndtegninger) til digital kode. Den digitale fil kan så lagres i skyen og vises i redigerbar form på en computer. Pennene lagrer i de mest kendte formater, herunder doc, txt og pdf.

Desværre er pennene ikke alle sammen billige, men hvis du skriver tilstrækkelig meget i hånden til at retfærdiggøre prisen, så tag et kig på denne test. Her afprøver vi de fire bedste penne lige nu.

Læs testene på de næste sider ...

Neo smartpen M1 - Mange fine funktioner

Du vil holde af Neo M1, hvis du drømmer om en letvægtspen, som gør det muligt kreativt at tilpasse den digitale version af dit håndskrevne arbejde. Inde i den ledsagende app kan du ændre ”blækkets” farve. Et LED-display viser den nye farve.

Du kan tilføje ekstra ”håndskrevne” noter og skitser ved at tegne på enhedens skærm med en finger. Du kan også føje mærker til noter for at kunne organisere dem bedre, konvertere noter og skitser til forskellige filformater og enten maile dem eller lægge dem i en skytjeneste.

I appen NeoNotes kan du søge efter noter, og du kan lægge lydoptagelser ind i dem. Transskriberingsfunktionen er ret træfsikker, og pennen er enkel at bruge og tage i brug.

[wp-review id="3129792"]

Moleskine Pen+ Ellipse - Hvis du skriver længe

Denne pen er rar at holde på. Godt, hvis du ofte skriver længere tekster. Du bruger her et særligt papir, Ncode, som med små markeringer fortæller pennen, hvad den foretager sig.

Pennen fungerer gnidningsløst sammen med den righoldige app M+, og du behøver ikke nogen aktiv Bluetooth-forbindelse for at gemme dit abejde – det synkroniseres med appen senere. Transkriberingen er lidt op og ned, så gå noterne igennem bagefter.

Du kan rette pennens kamera mod e-mail-symbolet på dit Moleskine-papir, og appen åbner e-mail på din mobiltelefon. Moleskine er et kendt og dyrt varemærke, men pennen her er ikke meget bedre end billigere konkurrenter, og batteritiden er gennemsnitlig med fire-fem timer.

[wp-review id="3129793"]

Wacom Bamboo Slate - Meget nem at bruge

Bamboo Slate er nem at sætte op med en letbetjent app (Inkspace). Det er i praksis en elektronisk notesblok fæstnet til en udklipsholder og forsynet med en smart pen. Vægten er meget lav, og pennen er silkeblød.

Ved hjælp af Inkspaces skytjeneste kan du konvertere håndtegnin-ger og tekst til formater, som gør det muligt at dele og redigere dem, herunder svg, doc, pdf og txt, og det hele kan gemmes i tjenester som Google Drev. Når du er klar til at lagre dit ”håndarbejde”, trykker du blot på knappen på siden af pennen.

Men vent med at gøre det, til din side er færdig, for ellers gemmer Bamboo Slate din side som flere separate filer. Vi observerede transskriberingsfejl, når vi skrev hurtigt, så du skal rydde op i den digitale tekst bagefter.

[wp-review id="3129800"]

Livescribe Aegir - Hvis du skriver længe

Den bedste pen i denne test ligger en snert foran Neo M1, der taber på prisen. Men ikke alt er godt. For pennen har en tendens til at levere tomme sider, når håndskrevne tekster skal konverteres til docx-filer. Der er ingen pro-blemer med pdf’er og rene tekstfiler, når du åbner eller sender noget arbejde med e-mail eller deler det gennem skytjenester.

Det er ellers en særdeles brugbar pen med en masse funktioner, herunder mulighed for at optage og tilføje lydfiler på bestemte steder i dine noter. Det er perfekt, hvis du som student vil kunne optage en forelæsning. Har du har appen åben på din mobiltelefon, kan du endda opleve, at det, som du skriver eller skitse-rer, bliver digitaliseret i realtid. Det er ren magi!

 

[wp-review id="3129796"]