Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung lancerer prisvenlige skærme med et væld af smarte funktioner

Samsung Smart Monitor M7 og M5 er alsidige og prisvenlige skærme, med smarte funktioner til dem, der arbejder hjemme.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Smart Monitor-serien er designet til at imødekomme kravene og behovene hos nutidens forbrugere, der i højere grad end før bruger mere tid derhjemme. Skærmen har en mobil- og PC-forbindelse, fjernforbindelse, læringsfunktioner, Smart Hub og en underholdningsplatform, der ligner Samsungs Smart TV-platform.

"Arbejde, underholdning og uddannelse er det sidste år blevet mere og mere centreret derhjemme, og denne nye livsstil betyder, at mange bruger mere og mere tid på digitale aktiviteter. Vi kan blandt andet se, at omkring en fjerdel af danskerne (24%) i alderen 29-59 år ikke mener, at deres hjemmearbejdsmiljø er lige så godt som på deres arbejde eller studie[1]. Vores nye Smart Monitor er et direkte svar på denne udfordring. Med Smart Monitor kan du både bruge skærmene til en bedre arbejdsoplevelse samt til underholdning, når arbejdsdagen er ovre", siger John Bunsow Lindén, Group Product Manager Display hos Samsung i Norden.

Smart Monitor har flere forbindelsesmuligheder for både PCer og smartphones. Brugere kan nemt forbinde deres mobile enhed med funktionen Tap View eller bruge Casting af app-casting eller Apple AirPlay 2. For at få den komplette desktopoplevelse kan brugerne også oprette forbindelse via Samsung DeX fra en mobilenhed.

Kør Office uden en pc

Skærmen kan også køre Microsoft 365 programmer uden forbindelse til en PC takket være indbygget Wi-Fi. Dette giver brugerne mulighed for at se, rette og gemme dokumenter i skyen direkte fra skærmen. Skærmens fjernforbindelse gør det også muligt for brugere at få trådløs adgang til filer på skærmen, uanset hvor de er. Begge skærme er udstyret med de fleste USB-porte, Bluetooth 4.2 og indbyggede højttalere. M7-versionen har også en USB-C-port, der muliggør flere forskellige tilslutninger med en enkelt forbindelse.

Når arbejdsdagen er ovre, kan skærmen som sagt bruges som underholdningsenhed takket være forbindelsen til OTT (over-the-top video) via Samsungs Smart Hub. Skærmens Smart Hub tilbyder brugere streaming af indhold fra Netflix, HBO og YouTube[4] uden en PC eller mobilenhed tilsluttet. Indholdet er lettilgængeligt via monitorstyringen, der er udstyret med knapper til specifikke streamingtjenester. Displayet kan også styres med stemme takket være Bixby.

Skærmens design og teknologi er designet til at gøre visningen behagelig. Lys og farve justeres automatisk afhængigt af forholdene i det omgivende miljø ved hjælp af funktionen Adaptive Picture. Eye-saver-funktionen hjælper med at reducere blåt lys.

Skærmen fås i to modeller fra lanceringen. M5-modellen har Full HD-opløsning i 27" eller 32", og M7 giver UHD-opløsning i 32".

Skærmene vil være tilgængelige i USA, Canada og Kina fra 16. november. Flere markeder vil blive inkluderet senere i november. Vi gætter på at det også indbefatter Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere