Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fona sælger normalt kun produkter fra de store mærkevarefirmaer, men ingen regel uden undtagelse, og den landsdæk-kende audio/videokæde er begyndt at forhandle en serie små tv’er under navnet Life. Det drejer sig om 22”-, 24”- og 26”-skærme i et design, hvor der er kælet for detaljerne, og du kan vælge mellem sort og hvid ramme.
Life-produkterne kommer selvfølgelig fra Kina, men ingen kan være i tvivl om, at der er blevet afsat en stribe danske fodaf-tryk under udviklingen, og designet er blot begyndelsen. Den trykte manual og teksterne i skærmmenuerne har været igennem mere end blot Google, så denne information står på et læseligt dansk.
Full HD og LED
Selvom Life-skærmene er beregnet til at være familiernes tv nummer to, tre eller fire – i køkkenet, båden, fritidshuset osv. – er der ikke sparet på de grundlæggende kvaliteter. I alle tre størrelser har LCD-pa-nelerne Full HD-opløsning (1.920x1.080 pixels), og baglyset kommer fra lysdioder (LED), så energiforbruget er i bund. Den testede 24-tommer bruger 26 W i tændt tilstand og 0,4 W i standby.
Den indbyggede tuner kan selvfølgelig modtage både kabel- og antennesignaler, og den kan dekode MPEG4, så du ikke får problemer med public service-kanalerne i januar 2012. Boxer har sagt god for tek-nikken, og der er en kortlæser til betalings-kanaler.
Dvd og USB
Som man ofte ser det på små tv’er, har Life’rne en indbygget dvd-afspiller. Den er tilgængelig via en sprække på højre side af skærmen, og det kræver en smule kontrolleret vold at isætte en skive.
Denne T3’er er glad for kinesernes afslappede forhold til regionskodning, for Life-afspilleren sluger veloplagt mine lovligt erhvervede Region 1-skiver fra USA, og den har heller ingen problemer med DivX, AVI, og hvad jeg ellers har fodret den med af formater. En rigtig fed feature er USB-terminalen, som ikke alene kan bruges til gengivelse af fotos, film og musik på de små sticks, men også kan gøre et stick eller en harddisk til en tv-optager. Dette har været almindeligt på tv i den høje ende, og nu er det tilgængeligt for enhver.
Med USB-mediet kan du sætte et program til pause, når f.eks. væskebalancen skal justeres op eller ned, og du kan også optage hele programmer – både mens de sendes og ved hjælp af timerfunktionen. Der er kun en tuner i tv’et, så du kan ikke se et program, mens du optager et andet.
Sats på en harddisk
Et USB-stick på 8 GB kan rumme ca. 7 ti-mers almindeligt tv eller 4 timers HD-indhold. Mine erfaringer med et par tilfældige sticks fra samlingen er ikke positive. Billedet hakker lidt med SD-programmer, og den højere bitrate i HD-materiale medfører irriterende udfald og pixelering, så snart motiverne bevæger sig en smule. En USB-harddisk er langt billigere pr. gigabyte, og den er så hurtig, at selv HD-indhold gengives nærmest perfekt.
Du kan fint bruge dit Life-tv til at opbyg-ge en film- eller seriesamling. Stickets eller harddiskens data kan uden videre gengives på en pc eller et andet tv med USB-terminal.
Pænt billede og o.k. nyhedslyd
I ’Standard’-indstillingen virker Life-tv’ets billede lidt afbleget, men ellers pænt. Jeg er glad for, at normale bevægelser, f.eks. i ansigter, gengives naturligt uden at ”løbe” langs konturerne, som det ofte ses på billige skærme. Hvis Life’t skal hænge på væggen i et rum, der bruges til flere formål, vil jeg anbefale et beslag med dreje-vippemulighed, for både lodret og vandret er skærmens betragtningsvinkel ret begrænset.
Til nyheder og andre taleprogrammer er lyden godkendt, og ingeniørerne har sørget for at skære så meget i bassen og diskanten, at klangen ikke bliver grim, når der lukkes lidt op for styrken. Musik lyder bedre end fra de indbyggede højttalere i en smartphone, men ikke ret meget.