Home » Andet » Smag og behag oplevet gennem VR-briller
Smag og behag oplevet gennem VR-briller

Smag og behag oplevet gennem VR-briller

Share

Forskere i København undersøger folks opfattelse af smage, dufte og spiselyst med VR-teknologi, og det har foreløbig givet fødevareindustrien helt ny og spændende viden om forbrugeradfærd og madpræferencer

I lyse laboratorielokaler i nyindrettede omgivelser i en universitets-bygning på Frederiksberg sidder frivillige forsøgspersoner og kigger på, lugter til og smager på prøver af mad og drikkevarer. Som led i arbejdet her på det nyligt oprettede Future Consumer Lab (FCL), der hører under Københavns Universitet, ifører forskerne oven i købet nogle gange paneldeltagerne udstyr som haptiske handsker og VR-briller.

Helt i tråd med dagens tekniske udvikling udnytter forskerne nemlig også virtual reality i deres bestræbelser på at finde ud af, hvorfor vi foretrækker nogle drikke og fødevarer frem for andre. På den måde håber Future Consumer Lab, at forsøgene bedst muligt kan medvirke til at klarlægge på hvilke grundlag, vi foretager vores valg af fødevarer for blandt andet at kunne bistå fødevare- og cateringindustrierne til at designe mere innovative produkter og skabe bedre mad og måltider og medvirke til bedre og sundere fødevarer.

Ikke mindst har forskerne fokus på børn og børns spisevaner i forsøg på at påvirke de yngste danskere til at opnå sundere spisevaner med mere fisk og grønt, men også for voksne gælder det, at sundere spisevaner kan hjælpe til bekæmpelse af mange livsstilssygdomme.

Syv laboratorier i èt

Future Consumer Lab består faktisk af flere selvstændige laboratorier med ca. 25 forskere tilknyttet:

Simulation Lab – her kan forskerne skabe forskellige virtuelle omgivelser med VR-teknik og headset.

Physiology Lab – lokale udstyret ned Electro Encephalogram-udstyr (EEG) til måling af hjernebølger. Physiology Lab råder også over et olfaktometer, der kan udsende præcise mængder af forskellige dufte til test af forsøgspersoners reaktioner.

Observation Lab – indrettet med videokameraer, der kan zoome ind på testdeltagere og dokumentere spiserækkefølgen af forskellige fødevarer, og med fintmærkende vægte under tallerkenen registrere, hvor meget en person sætter til livs. Her kan forskerne også kontrollere temperaturen for at iagttage, hvordan varme eller kolde omgivelser påvirker smag og oplevelse.

Flavour Lab – laboratorium til analyse af de tusinder af stoffer, der sammen danner smagen af forskellige fødevarer for at give klarhed over deres betydning for smags-oplevelsen.

Sensory Lab – testlokale, hvor udvalgte forbrugerpaneler kan vurdere kvalitetsegenskaber i fødevarer og måltider i såvel normalbrug som i blindtest.

Se også:  Mobilen smider batteriet

Gastro Lab – et avanceret forskningskøkken, der forbereder og tilbereder den mad, der skal bedømmes af smagspanelerne.

Et er smag noget andet er behag

”Formålet er også at finde ud af, hvordan omgivelserne påvirker vores smagsopfattelse og opnå bedre forståelse af mekanismerne bag smagsoplevelser,” siger Wender Bredie, der er professor i sensorisk videnskab på Institut for Fødevarevidenskab og leder sektionen Fødevaredesign og Forbrugeradfærd på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD). Wender Bredie har fra starten været med til at opbygge Future Consumer Lab. ”Ofte har forbrugerne også bevidst eller ubevidst forskellige barrierer over for nye fødevarer, og en ikke uvæsentlig del af vores arbejde er derfor også at undersøge og gennemtrænge disse barrierer og få forbrugerne til at prøve nye fødevarer og smagsoplevelser.”
”Der er naturligvis også en hel del kemi og biologi involveret,” tilføjer Wender Bredie, ”idet forskningen på instituttet også omfatter undersøgelse af forskellige proteiners opbygning og egenskaber, ligesom vi samarbejder med Institut for Idræt og Ernæring.”

Men i første række lægger Wender Bredie og hans stab deres største arbejde i at under-søge, hvordan vi som mennesker opfatter smage og lugtstimuli samt tekstur af en lang række forskellige fødevareprodukter, og hvilke sensoriske faktorer, der er i spil.

”Vi forener disse to discipliner, idet vi undersøger såvel ingredienser som ydre omstændigheder fra omgivelsernes beskaffenhed til design af spiseredskaber og forsøger at få rede på, hvad disse kvaliteter betyder for vores oplevelse af fødevarerne og lyst til at spise dem.”

Illustrationen viser en af de måder, hvorpå smagsforskere kan simulere forskellige omgivelser og undersøge virkningen på forsøgspersoners smagsoplevelser. CAVE (Cave Automatic Virtual Environment) er lidt som navnet siger en ”hule” eller snarere et rum, hvor loft, sider og gulv er lærreder eller store skærme, der afbilder et ønsket miljø. Forsøgspersonerne kan nu udstyret med infrarøde sensorer på 3D-briller se og bevæge sig rundt i og rundt om genstande i i miljøet, idet billedcomputerne hele tiden justerer omgivelserne ind efter deltagerens synsvinkel på basis af informationer fra 3D-brillernes infrarøde sensorer. Ofte kan sådan et CAVE-setup inkludere flere højttalere, der placeret på forskellige positioner i rummet gengiver en form for 3D-lyd, der svarer til oplevelserne i 3D-brillerne.

Grundlæggende kan mennesket sanse fem forskellige smage nemlig sødt, salt, surt, bittert og så den såkaldte umami foruden en særlig opfattelse af fedt, mens aroma mv. registreres af næsen og føjer til den samlede smagsoplevelse. Instituttets forbrugerpaneler repræsenterer et bredt udvalg af personer lige fra børnealderen over voksne til ældre mennesker.

Se også:  Det danske robotmirakel

”Ikke mindst ved børnepublikummet har vi en udfordring i at finde ud af, hvordan vi måske kan ændre børns vaner og præferencer fra søde og mindre sunde produkter til mere sunde produkter som grøntsager og frugt,” uddyber Wender Bredie.

”For det ældre segment gælder, at appetitten ofte bliver mindre med alderen. Det skyldes dels forringelse af især lugtesansen, hvilket bl.a. kan gøre sig gældende, hvis du har haft mange virusinfektioner gennem livet), men dels naturligvis også at behovet for mad falder med alderen. F.eks. bringer storkøkkener masser af måltider ud til ældre, der ikke selv kan lave mad, men vores forskning viser, at ca. halvdelen af denne forbrugergruppe smider op til 20 % af denne mad væk, og det sker, selvom maden opfylder alle krav til god ernæring. Det skyldes blandt andet, at vi ikke har haft nok fokus på også at skabe velsmag eller tænkt over den kontekst, der er omkring maden, samt hvad de svageste ældre kan og vil spise,” konstaterer Wender Bredie. ”Mange i denne forbrugergruppe er fejl- eller underernærede og dermed i risiko for funktionstab og sygdom. Vi forsøger at rådgive om, hvorledes eksempelvis madkøkkener for ældre kan designe og appetitliggøre målgruppens måltider, så de både bliver lettere at spise og mere fristende.”

Fra et tilstødende rum kan forskerne følge paneldeltagernes reaktioner i realtime på en række videoskærme.

Wender Bredie forklarer, at forskerne gerne følger et smagspanel over flere uger for bl.a. i to studier at klarlægge, om deltagernes præferencer ændrer sig over tid. ”Det har vist sig, at jo flere gange panelet præsenteres for nye fødevarer, jo større præference for disse produkter får deltagerne, og jo mere spiser de også af dem. Hvad lugtesansen angår, har vi netop kørt et studie, hvor vi har kigget på, hvordan lugtesansen hos omkring 300 mennesker helt op til næsten hundrede år reagerer på 16 forskellige maddufte i forskellig styrkegrad. Det har bekræftet, at lugteoplevelsen reduceres med årene, men også at det ikke gælder alle lugte i lige høj grad. For eksempel opfattes duften af kanel nogenlunde lige stærkt hos både ældre og yngre.

Future Lab søger også sammenhæng mellem madens sammensætning og vores oplevelse af den ud fra bl.a. nøje analyser af indhold af smagsstoffer. Og som en yderligere indikator for præference har laboratoriet også rådighed over EEG-apparatur, der kan måle hjerneaktiviteten via 128 elektroder hjerneområder og bl.a. parre billeder og indlæring af smag. Viser du f.eks. en person et billede af et glas æblejuice, kan hjernen reagere så hurtigt som på 150-300 ms, og særlig markant er reaktionen, hvis forsøgspersonerne ikke kan lide det pågældende fødevareprodukt.

En smagspaneldeltager gør sig klar til at bedømme form, farve, smag og tekstur på en sund frugt, der i dette tilfælde er et æble.

TAGS
innovation
VR
VR-headset

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S