Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I ADFOP (AODs Departement For Overflødig Paratviden) har vi en til tider livlig debat om mere eller mindre – ofte det sidste – it-relevante emner. Den følgende historie er inspireret af, at vi har hørt om forbrugere, som lige pludselig har stået med en flækket eller på anden måde defekt tv-skærm.
Nogle af de uheldige har nok haft en mavefornemmelse i retning af, at en brosten i sylten på tv-skærmtrolden ikke er et optimalt udtryksmiddel, men en fjernbetjening eller en flise fra kakkelbordet kan vel ikke gøre nogen skade? Eller …?
Vi har også hørt om tv-købere, som har prøvet at overbevise deres forhandler om, at en skade er opstået helt af sig selv i et lukket og forladt rum, mens hele husstanden sov de uskyldiges søvn.
Sådan et uønsket mirakel kan også være svært at forstå for en brancheperson, som har lært, at der ikke er noget, der kommer af sig selv. Det skulle da lige være nullermænd og lommeuld. For at belyse dette vigtige emne har AOD udtænkt en kvartvidenskabelig metode til måling af en fladskærms brudstyrke.
Trisser og lodder
I bedste Egon Olsen-stil har vi fremskaffet en krog, noget snor, en ulækker tennisbold, et par lodder på henholdsvis 200 og 855 gram, et digitalkamera, en Blu-ray-afspiller, en test-disk, og vi har midlertidigt reddet en defekt fladskærm fra en trist skæbne på den kommunale genbrugsplads.
Krogen har vi skruet op i en loftsbjælke, så vi kan lade et lod i en snor svinge ind mod skærmen med en kraft, som bestemmes af ”faldhøjden”. Den af et par gravhunde gennemgnaskede tennisbold har vi brugt til opsætning og nødvendig træning, når der nu kun er ét tv at smadre.
I gang med brudtesten
Således forberedt udskiftede vi den lette tennisbold med et lod på 200 gram, som man, før lasere blev almindelige til formålet, brugte til hjælp – kombineret med præcis placering af eksempelvis et bord under et lampeudtag i loftet. Længden af snoren tilpassede vi til 85 cm, så loddets skarpe kant i vores opstilling ville ramme skærmens centrum.
Vi lagde blødt ud med at lade loddet ramme skærmen fra en vandret afstand på cirka 20 cm. Skærmens plast-frontglas gav sig en smule, men ellers skete der intet. I næste runde øgede vi afstanden til cirka 40 cm.
Kontakten med skærmen resulterede i et højere brag, men ingen skader. Derefter satte vi afstanden op til cirka 60 cm, og så begyndte der at ske noget. Loddet satte et tydeligt mærke i frontglasset, men selve LCD-panelet tog ingen skade.
Den grundlæggende opbygning af en LCD-fladskærm. Laget af flydende krystal er normalt en tynd glasplade, som kan være ret skør. De andre lag og filtre ligner kraftig plastfolie og er mere eftergivelige.I fjerde forsøg, som skulle vise sig at blive det sidste, lod vi loddet svinge ind mod skærmen med snoren vandret under loftet. Det vil sige, at det svingede i en bue på 45 grader. Den umiddelbare effekt af kollisionen var en omfattende beskadigelse af skærmen og et ”hul”, hvor loddet ramte – det såkaldte epicenter. Efter yderligere 5 sekunder begyndte billedet at fade ud for til sidst at forsvinde helt. Vi fik ikke brug for det tunge lod. Mission accomplished!
Hvad vi har lært
Et lod på 200 gram svarer i vægt til en stor smartphone eller lidt mere end den gedigne fjernbetjening på 170 gram, som fulgte med tv’et. Hvis man i arrigskab eller kådhed tager sådan en genstand på sofabordet og kyler den mod tv-skærmen, behøver man efter vores vurdering ikke være på et håndboldlandshold for at smadre skærmen.
Nærværende skribent er under holdbarhedsforsøget assisteret af tidligere luftkaptajn Michael Hagelund, som har forstand på den slags. Han har beregnet, at loddet i det fjerde forsøg har ramt skærmen med en hastighed på ca. 3,71 m/sek. = 13,4 km/t., og at kraftpåvirkningen – den kinetiske energi – svarer til ca. 1,37 joule.
Til sammenligning kan de bedste tennisspillere sagtens sende en bold af sted med over 200 km/t. En anden gennemprøvet metode til aflivning af fladskærme er at løfte den forkert, når den tages ud af emballagen, ophænges eller håndteres på anden måde.
Hvis man holder på rammen i siderne eller for oven, kan man komme til at trykke så hårdt, at LCD-panelet tager skade. Det ser eller mærker man sjældent, mens det sker, men når der tændes for tv’et, dukker fejlen op, og det kan være én mulig forklaring på skærme, som er flækket ”af sig selv”.
Kan den repareres?
Kan en fladskærm med et defekt LCD-panel repareres? I princippet ja, men det kan kun gøres ved at udskifte hele LCD-panelet, og det koster typisk mindst lige meget som et nyt, identisk eller sammenligneligt tv. Det er der ikke meget cirkulær økonomi i.
Hvis man har tilkøbt en tryghedsaftale hos sin forhandler eller har en særlig elektronikforsikring i forbindelse med sin indboforsikring, kan man måske sende aben – eller en del af den – videre. Ellers er det bare ærgerligt.
En del af vores forsøgskanins skæbne kender vi. Ifølge kommunens regulativer satte vi den ud på fortovet dagen før afhentningen af storskrald. Det varede nu ikke mange minutter, før den blev klunset og fragtet væk i en ramponeret kassevogn med en fører, som også abonnerer på kommunens affaldskalender – og åbenbart er vild med ulønnet arbejde.
Til sidst en tak til Michael Hagelund, som med sikker hånd styrede dræberloddet ind i skærmen, hjalp med alt det praktiske og demonstrerede, at han havde hørt efter i fysiktimerne.
Sådan blev skærmen smadret
1 Her er AODs forsøgskanin
Vi bruger en 49” krum fladskærm, som er blevet kasseret på grund af en 10 cm bred sort søjle i venstre banehalvdel. Resten af skærmen er fin til vores eksperiment.
2 Smadreloddet er klar
Vores 200 gram tunge, kegleformede dræber er ophængt i en snor fra loftet, så loddets skarpe kant kan svinge ind i fladskærmens centrum med en kontrolleret kraft.
3 Et lille slagmærke
I tredje forsøg lader vi loddet svinge ind mod skærmen fra en afstand på 60 cm. I nederste halvdel af E’et er der nu et slagmærke, men ellers har fladskærmen ikke taget skade.
4 Så går den i stykker
I fjerde forsøg svinger loddet i en bue på 45 grader fra en højde på 85 cm og rammer med en kraft på 1,37 joule. Frontglasset er stærkt beskadiget, og der er slået hul i det flydende krystallag.
5 Billedet dør ud
Mindre end 5 sekunder efter lod-nedslaget er billedet begyndt at forsvinde fra tv-fladskærmen, og kort tid efter er det helt væk – for aldrig at kunne vende tilbage igen.
6 Helt ubrugelig
Den engang så flotte fladskærm er blevet endnu mere ubrugelig, end da vi startede smadreprojektet. Nogle vil måske synes godt om blomstermønstret midt på skærmen.