Home » TV » Smadremanden er løs: Hvad kan en fladskærm tåle?
Smadremanden er løs: Hvad kan en fladskærm tåle?

Smadremanden er løs: Hvad kan en fladskærm tåle?

Share

Smartphones med flækkede skærme ser vi masser af i det offentlige rum. Tv-skærme, der ligner mosaikvinduer, oplever vi sjældnere, men det sker. Hvad kan de have været udsat for?

I ADFOP (AODs Departement For Overflødig Paratviden) har vi en til tider livlig debat om mere eller mindre – ofte det sidste – it-relevante emner. Den følgende historie er inspireret af, at vi har hørt om forbrugere, som lige pludselig har stået med en flækket eller på anden måde defekt tv-skærm.

Nogle af de uheldige har nok haft en mavefornemmelse i retning af, at en brosten i sylten på tv-skærmtrolden ikke er et optimalt udtryksmiddel, men en fjernbetjening eller en flise fra kakkelbordet kan vel ikke gøre nogen skade? Eller …?

Vi har også hørt om tv-købere, som har prøvet at overbevise deres forhandler om, at en skade er opstået helt af sig selv i et lukket og forladt rum, mens hele husstanden sov de uskyldiges søvn.

Se også:  NAS’er [STORTEST]: Den bedste sikring af din dyrebare data

Sådan et uønsket mirakel kan også være svært at forstå for en brancheperson, som har lært, at der ikke er noget, der kommer af sig selv. Det skulle da lige være nullermænd og lommeuld. For at belyse dette vigtige emne har AOD udtænkt en kvartvidenskabelig metode til måling af en fladskærms brudstyrke.

Trisser og lodder

I bedste Egon Olsen-stil har vi fremskaffet en krog, noget snor, en ulækker tennisbold, et par lodder på henholdsvis 200 og 855 gram, et digitalkamera, en Blu-ray-afspiller, en test-disk, og vi har midlertidigt reddet en defekt fladskærm fra en trist skæbne på den kommunale genbrugsplads.

Krogen har vi skruet op i en loftsbjælke, så vi kan lade et lod i en snor svinge ind mod skærmen med en kraft, som bestemmes af ”faldhøjden”. Den af et par gravhunde gennemgnaskede tennisbold har vi brugt til opsætning og nødvendig træning, når der nu kun er ét tv at smadre.

Se også:  NAS’er [STORTEST]: Den bedste sikring af din dyrebare data
I gang med brudtesten

Således forberedt udskiftede vi den lette tennisbold med et lod på 200 gram, som man, før lasere blev almindelige til formålet, brugte til hjælp – kombineret med præcis placering af eksempelvis et bord under et lampeudtag i loftet. Længden af snoren tilpassede vi til 85 cm, så loddets skarpe kant i vores opstilling ville ramme skærmens centrum.

TAGS
fladskærm
Holdbarhed
test

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S