Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slutningen på en klassisk saga

Er du fan af Command & Conquer serien, ser du nok frem til det fjerde spil i serien med blandede følelser. Dette er afslutningen på serien. Desværre er det en lettere skuffende afslutning.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den klassiske kamp med den gode alliance, Global Defense Initiative, og det onde Brotherhood of Nod fortsætter i et hæsblæsende og letfordøjeligt actionbrag, hvor du bygger sin base, udvikler dine enheder og immobiliserer din hær, der skal tørne sammen med fjendens.

Det handler om at balancere din hær, så den er udstyret til at håndtere luft- såvel som landtropper – og basen ligeså.

Af et realtime strategispil kan Tiberian Twilight være svært at finde rundt i, fordi du ikke kan overskue alle kommandomulighederne, du har til din rådighed, mens fjenden angriber.

Ydermere lider Tiberian Twilight af at være lidt af en low budget titel – selv om den måske ikke er det. Filmsekvenserne er pinlige at se, fordi historien er lettere ringe, og skuespillerpræstationerne er dårlige – udført af no name-skuespillere.

Endelig er der kravet om onlineregistrering, før du kan spille spillet, du lige har købt. Dette kan være en deal breaker, hvis du ikke har lyst til at give Electronic Arts dit navn og din e-mail-adresse for at få lov til at spille det spil, du har brugt penge på.

Tiberian Twilight er ikke et dårligt spil – nærmere middelmådigt. Grafikken er pæn, og lydeffekterne skaber en god krigsstemning, mens du pløjer derud af med din hær.

Problemet er blot, at spillet er lidt af en rodebutik, men du får action for alle pengene, og i forhold til Napoleon: Total War skal du ikke tænke langsigtet og micro manage alting – Tiberian Twilight er mere ligetil.