Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slut med at slippe for momsen, når du handler uden for EU

Danske netbutikker jubler over nyt EU-forslag, som skal sikre ens vilkår for netbutikker i og uden for EU.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Det er super gode nyheder fra Bruxelles, og noget vi sammen med blandt andre Dansk Erhverv har kæmpet for i mange år. Hvis det går igennem, så er det en kæmpe sejr for danske netbutikker, fair konkurrence og Danmark generelt,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Baggrunden for de rosende ord er, at EU-kommissionen torsdag fremlagde et forslag til en ny momspakke. De vigtigste hovedpunkter er

• Moms skal som udgangspunkt følge forbrugerens hjemland – så undgår vi momsspekulation mellem EU-landene

• Grænsen for momsberegning i kundens hjemland sættes til 10.000 euro, cirka 75.000 kr. mod 280.000 kr. i dag.

• Virksomheder fra lande uden for EU fx Kina og USA skal altid betale moms i det EU-land, hvor de sender varen til. Man fjerner også momsgrænsen for varer med lav værdi, så der betales moms fra første eurocent af varens værdi.

• Netbutikker i EU kan nøjes med at registrere deres momsbetaling i eget land, som så afregner over for andre EU-lande. Det er den spkaldte ”One Stop Shop”-løsning, som det allerede kendes fra digitale ydelser.

”De nuværende momsregler giver en konkurrencesituation, der svarer til, at danske netbutikker stiller op til et Formel 1 løb i en sæbekassebil. Både netbutikker i EU og især udenfor tilbyder favorable priser efter de nuværende regler, der lokker danske forbrugere til at handle i udlandet,” siger Niels Ralund og påpeger, at danske forbrugere alene i år vil handle for 30 mia. kr. i udlandet, mens udenlandske forbrugere vil sende ca. 7 mia. mod danske netbutikker.

Godt for butikkerne og statskassen

Hvis forslaget går igennem, vil det blive nemmere for netbutikker at betale den korrekte moms, og derfor vil forslaget også betyde, at den danske statskasse får nemmere ved at få de momsindtægter, som mangler i dag.

”SKAT mangler trods en ihærdig indsats over 500 mio. kr. årligt i moms fra virksomheder alene i den europæiske union. Vi har i årevis knoklet for at få bedre regler, som sikrer lige konkurrence. Det er derfor svært at få armene ned, når det nu lysner, og vi forventer, at det vil give netbutikkerne bedre vilkår og øge statens indtægter.”

EU regner med, at det kan træde i kraft i 2020, og FDIH vil arbejde ihærdigt for, at forslaget bliver til lovgivning hurtigst muligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere