Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slut med stavefejl

tinySpell korrigerer dine stavefejl i hvilket som helst Windows-program.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er vant til at få hjælp med stavningen i Word og andre veludviklede skriveprogrammer, men vi skriver også tekster, når vi er på nettet og anvender mange andre former for pc-værktøjer. En universel stavekontrol, som dækker alle Windows-applikationer, kan derfor være en god hjælp, hvis du vil være sikker på, at stavningen er i orden.

Det er netop, hvad tinySpell tilbyder. Her er tale om et lille program, der tjekker alt, hvad du skriver, siger til, hvis der er fejl, og kommer med forslag til alternativer. Som udgangspunkt kører det i alle programmer, hvor der ikke i forvejen er stavekontrol, men du kan også selv indstille, i hvilke programmer det skal aktiveres eller deaktiveres.

Programmet kommer med et lille blip, når der er staves forkert, og du kan højreklikke på ordet for at se den korrekte stavemåde eller alternative ord. Hvis programmet reagerer på et ord, som er stavet rigtigt, men som det ikke kender, kan du også tilføje det til ordbogen, så tinySpell ikke melder fejl, næste gang du skriver det. Vil du tjekke et enkelt ord, kan du desuden åbne et lille vindue, hvor du skriver det, og få at vide, om det er stavet korrekt.

tinySpell er således et nyttigt værktøj, som kan spare en del besvær, når du skriver tekster andre steder end i de store tekstprogrammer. Eneste ulempe er, at det desværre ikke forstår dansk, men kun har engelsk ordbog. Det begrænser umiddelbart dets anvendelighed en del, men hvis du tænker på, hvor tit man egentlig skriver engelske ord, og hvor ofte det netop er engelske betegnelser, man har brug for at slå op, giver programmet ganske god mening, også på en dansk computer.