Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slip musikken løs på dit trådløse net

Trådløs musik i flere af boligens rum – det står på ønskelisten i mange hjem. Sonos har i de første år været kongen af dette marked, men er der ligeså gode og måske endda billigere alternativer? Det undersøger vi i denne test af trådløse musikanlæg.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er mange producenter og produkter at vælge imellem, hvis du søger efter en lille og praktisk, trådløs højttaler, som du kan streame musik til fra dine smartphone eller tablet. Og der er mange bud på en vinder. Men når det handler om større, trådløse musikanlæg, hvor du måske også vil kunne streame til flere rum i boligen – og endda forskellig musik i hvert rum – har producenten Sonos domineret her i de første år af denne nye lydteknologi.

Det er naturligvis et økonomisk set alt for interessant marked til, at andre aktører inden for underholdningselektronik blot vil overlade indtjeningen til Sonos. Derfor vælder det nu frem med alternative til markedsetteren. Flere af dem ser interessante ud, og måske kan de virkelig tage kampen op med Sonos. Det vil vi undersøge i denne test af Sonos-alternativer.

Inden du vælger sit musiksystem, skal du undersøge, om det lydmæssigt lever op til dine krav. Er højttalerne store nok og effekten høj nok til at spille en stor stue op? Kan du streame musik til højttalere i flere rum og endda forskellig musik til hvert rum (hvis du har det behov)?

Med trådløse anlæg bliver det mindre kompliceret end med traditionelle hi-fi-anlæg at vælge musik og høre den i hele hjemmet. Foto: Samsung

Tjek streamingtjenesterne

Dernæst bør du sikre dig, at det valgte anlæg understøtter den streamingtjeneste, du benytter. Foretrækker du bedst mulig lydkvalitet fra en ”lossless”-tjeneste som Wimp HiFi, duer det ikke, hvis anlægget ikke understøtter tjenesten eller måske ikke kan streame det musikformat. Det samme gælder for Spotify og andre populære tjenester: De skal hver især være understøttet af anlægget.

Producenter af musikanlæg og selskaberne bag musiktjenesterne er i løbende forhandlinger om understøttelse. Derfor kan et anlæg, der ikke understøtter en tjeneste, sagtens understøtte den kort tid efter, og det er svært at sige noget præcist om, hvilke producenter og tjenester der aktuelt har indgået aftaler. Du kan dog regne med, at de mest solgte produkter og de mest populære tjenester har indgået aftaler. Kig på hardwareproducentens hjemmeside, eller spørg din forhandler, før du køber.

Stadig børnesygdomme

Trådløse musikanlæg er stadig en ret ny produkttype. Derfor oplever vi stadig en række irriterende børnesygdomme. Især har mange anlæg problem med opsætning og småfejl i appsene, der styrer enhederne.
Sonos-produkterne, som vi måler os op imod i denne test, fungerer i dag godt og stabilt. Men det kan man desværre ikke sige om alle alternativerne – heller ikke de anlæg, der indgår i denne test.

Når vi skriver, at musikken kan styres med apps er det en sandhed med modifikationer – i hvert fald hvis du kun har Windows-baseret udstyr. Ingen af de testede anlæg håndterer andre styresystemer end Android og iOS. Så skulle du være den lykkelige ejer af en Windows-baseret smartphone eller tablet, bliver du lidt mindre lykkelig, når du opdager, at du er afkoblet fra at springe med på den nye, trådløse bølge.

Læs testene her:

Harman Kardon Omni
Denon HEOS
Samsung WAM M3
LG Music Flow

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]