Home » Bærbar computer » Slank bærbar skuffer
Slank bærbar skuffer

Slank bærbar skuffer

Share

Prisen taget i betragtning er der for meget, der halter på Acers elegante Ultrabook

Selvom bærbare pc’er bliver slankere og slankere, bliver de ikke svagere. Tværtimod. Faktisk kan man godt stille ret store forventninger til en Ultrabook, både når det gælder ydelse, skærmkvalitet og features.
Aspire S7 er Acers bud på en veludrustet Ultrabook skabt til at håndtere det mobile arbejdsbehov.

Elegant design

Ligesom vi kender det fra tidligere modeller, er designet ganske stilfuldt, med en slank aluminiumsramme omkring en hvidglasbeklædt bagside og en 13,3”-touchskærm. En smule feminint måske, men ikke desto mindre raffineret.

Vægten holder sig under halvandet kilo, og tykkelsen er cirka 13 millimeter. Således er maskinen nem at smide i tasken, og desuden stærk nok til at klare nogle knubs.

En fleksibel skærm, der kan vippes 180 grader, giver flere brugsmuligheder end den traditionelle bærbar. Tip eksempelvis skærmen helt bagover og anvend den som en skriveplade på bordet. En dedikeret hotkey gør det muligt at vende skærmbilledet den modsatte vej, så den der sidder foran dig kan se indholdet.

Se også:  Acer ConceptD 3 Ezel [TEST]: Skabt til visuelt arbejde

Skærmen kan tippes 180 grader, så den ligger fladt på bordet.

Glimrende ydelse

Processoren er en intel Core-i7 af nyeste generation, og maskinen er forsynet med 8 GB ram samt en ssd-disk på 256 GB. Det er mere end rigeligt til at sikre en helt igennem ubesværet ydelse, selv ved halvtunge opgaver. Maskinen starter som et lyn og leverer imponerende overførselshastigheder, når du sender filer til og fra den indbyggede disk.
Batterilevetiden er udmærket omend ikke direkte imponerende. Du kan forvente en god arbejdsdag på en opladnng.

Trådløs intermetforbindelse får man i form af den nye Wi-Fi 802.11 ac-teknologi. Hastigheden er der som sådan heller ikke noget i vejen med, men rækkevidden er ikke god. Vi oplevede flere situationer, hvor vi måtte droppe at gå på nettet med Aspire S7, men fint kunne hoppe på med vores smartphone.

Se også:  Huaweis nye bærbar har stærkt batteri og skarp 3K-skærm

Billedet kunne være bedre

Skærmen har WQHD-opløsning (2560 x 1140 pixel), hvilket sikrer flot skarphed. Lysstyrke, betragtningsvinkler og refleksionsniveau er dog ikke i topklasse, hvilket man ellers burde kunne forvente af en maskine i denne prisklasse.

Så selvom den med flere længder slår ærkerivalen MacBook Air, er der andre Ultrabook-konkurrenter, der gør sig bedre på denne front.
Udvalget af tilslutninger og funktioner kan man dog ikke klage over. Der er alt, hvad man kan tillade sig at forvente af en moderne bærbar – to USB 3.0-porte, HDMI, kortlæser, HD-webcam, Bluetooth 4.0, WiDi samt to mikrofoner, stereohøjttalere og Dolby lydteknologi.

Når ikke helt i mål

Aspire S7 er således på mange måder en imponerende maskine. Designet er gennemtænkt, og ydelsen upåklagelig. Derfor er det synd, at så relativt små, men alligevel afgørende detaljer, som Wi-Fi-signal og skærmkvalitet, holder den fra at være den ultimative Ultrabook.


Acer Aspire S7
  • Batterilevetid
  • Skærm
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
3

Alt om DATA siger

Designet er elegant og gennemført og ydelsen imponerende trods det slanke ydre. Havde det ikke været fordi Aspire S7 halter lidt på skærmkvalitet og Wi-Fi-forbindelse, kunne vi have stået med noget nær den ultimative Ultrabook

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Acer
Bærbar computer
Ultrabook

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S