Home » Processor » Skylake bliver mobil
Skylake bliver mobil

Skylake bliver mobil

Share

Intels cpu’er kan findes i alle afkroge af bærbare pc’er. Hvilken kunne du tænke dig?

Intels nye Core-processorer (sjette generation) udgør på flere måder en kursændring. For det første har man besluttet sig for at levere både et tick og et tock inden for et par måneder. Man har også valgt at få desktopchippene først ud af fabriksporten; så kan man senere følge efter med en dynge mobile processorer.

Sidste sommer kom Intels Broadwell-desktopenheder omsider – og man må sige, at de kom ikke netop med et brag. Men kort efter fulgte det første silicium fra den splinternye Skylake-arkitektur, også her til desktopmaskiner. Broadwell udgjorde et tick med en mindre processor, mens Skylake var den processor, der for alvor skulle drage nytte af alle de gode sager, som en 14 nm-produktionsproces kan tilbyde.

Det kunne virke en anelse sært først at lancere den nye Skylake-arkitektur til desktopmaskiner, i betragtning af at Intel har fokuseret på strømeffektivitet siden lanceringen af Sandy Bridge. Dette spring inden for effektivitet betød, at man først satsede på det mobile marked, hvorefter man frigav stærkere versioner af laptopchippene, der sigtede på stardard-desktop-cpu’er.
Intel har naturligvis også sin entusiast-desktopplatform, de stærke X99-kort og Haswell-E-processorerne med seks eller otte kerner. Men da Intel lavede dem, gik man til workstation-folkene, der leverede cpu’er til Xeon-servere, fjernede et par funktioner, låste multiplikatorerne op og sendte dem ud på forbrugermarkedet.

Intel har ikke specifikt udviklet desktop-cpu’er til forbruger-pc’er i årevis, og Skylake er ingen und-tagelse. Uanset grunden til at til-bageholde den mobile lancering kan vi nu se en forbløffende række af laptop- og tablet-processorer med sjette generations-Core i mængder af mobile enheder over hele verden.

Fra konfigurerbare TDP’er på blot 3,5 W hele vejen op til 45 W – og sågar overclockbare laptop-cpu’er i K-serien – har Intel præsteret den bredeste række af mobile chips, firmaet nogensinde har lavet. Det er lidt af et problem for slutbrugerne med alle de nye navnekonventioner og umådelig forskellige funktions- og komponentsæt. Hvilken mobil Skylake-processor vil vi gerne se som det bankende hjerte i vores næste maskine? Tiden må være inde til nogle forklaringer.

Det er ingen overdrivelse at sige, at Intel har præsenteret alle tiders største udvalg af mobile processorer med det nye Skylake silicium. Der er næsten 50 forskellige cpu’er, der er beregnet til tablet, to i en-maskiner, alt i en-maskiner og laptops. Det kan umiddelbart virke overvældende, men det er nemmere at tale om dem i tre klasser, der er grupperet efter stigende TDP.

Nederst i det strømslugende spektrum har vi Skylake-Y-chippene med 4,5 W, dernæst kommer Skylake-U-serien med 15 W og 28 W, og endelig er der topserien, Skylake-H, med 45 W. De er beregnet til at ligge i forskellige enheder, men de deler alle den samme grund-læggende Skylake-arkitektur. Derfor har de alle det samme 14 nm-core-design og den samme grafikteknologi, men de er adskilt af funktionssæt, cpu-kerner/threads og antallet af grafik-eksekveringsenheder.

Det er et utrolig imponerende sted at begynde, når man tænker over det. Intel har udviklet en Core-arkitektur, der er så skalerbar, at den kan række fra en diminutiv dual core-del på 4,5 W, som skal bruges i tablets og være passivt kølet, og hele vejen op til en quad core-gamingprocessor på 45 W, som kan udfordre desktop-cpu’erne.

Se også:  Gaming-processorer [STORTEST]: Her er den bedste processor til din gaming-pc

Hovedformålet med et arkitektur-tock i modsætning til et 14 nm-Broadwell-tick er at fastslå de fordele, som den ændrede produktionsproces kan tilbyde og udvikle den overordnede cpu-arkitektur, der passer til den. Skylake drejer sig altså om at forbedre den generelle ydelse – tilsyneladende med fokus på en markant forbedring af grafikydelsen – samtidig med at den bliver langt mere strømeffektiv.

Når det gælder den mobile side af compu-terverdenen, er det denne strømeffektivitet, der hersker. En batterilevetid på omkring ti timer er tidens løsen, og det samme gælder avancerede standby-tilstande, der ikke sluger dyrebar batterikraft, mens maskinen ikke er i brug. Og i takt med det stadig vigtigere visuelle aspekt ved computerverdenen er det altafgørende at kunne klare alt dette, samtidig med at den grafiske ydelse hos Intels silicium bliver bedre.

Højere fart.
Skylake medfører forbedringer af processorernes clockstyring, der erstatter den gamle Speed Step-funktion, og som blev introduceret via en Windows 10-opdatering i november sidste år. Ved en opdatering af operativsystemet? Speed Shift er en hardware-baseret funktion, og så alligevel ikke – for at den skulle kunne fungere, krævede den support fra operativsystemet, og det betød, at den ikke var til rådighed ved lanceringen af Skylakes mobile chips. Det, den gør, er, at den tillader operativsystemet at overlade trinvise skift i processorfrekvensen til selve cpu’en. Det gør den ved at lade processoren styre sine egne clockhastigheder, idet formålet er at få dem afviklet meget hurtigere, end hvis den først skulle igennem styresystemet.

Hele ideen er at forbedre strømeffektivitet ved at gøre det muligt for cpu’en hurtigt at nå op på den maksimale arbejdshastighed, når en opgave er blevet leveret til processoren, og det betyder, at opgaven kan blive løst hurtigere, hvorefter processoren kan vende tilbage til dvalefrekvensen på kortere tid. Intel anslår, at det tager omkring 100 ms for en processor at nå maksimal frekvens uden Speed Shift. Med funktionen kan en Skylake-chip springe fra 1 GHz til 2,5 GHz næsten med det samme og nå sin maksimumhastighed på kun 35 ms.

Alt i alt mener Intel, at man kan afvikle nogle opgaver på omkring halvdelen af den tid, de normalt ville tage. Hvis processoren når tophastighed hurtigere, behøver den ikke at køre så længe. Den forbedrede effektivitet betyder mindre belastning af batteriet og længere oppetider over hele linjen.

Skylake-mini-pc'er med Iris Pro-grafik kan være  små gaming-kraftværker.

Skylake-mini-pc’er med Iris Pro-grafik kan være små gaming-kraftværker.

Skylake-Y.
Det er kodenavnet, men forbrugernavnet er nu Core m, og Intel prøver at bringe den tidligere så superforvirrende nomenklatur mere på linje med de øvrige navnekonventioner (der blot er jævnt forvirrende).

Core m er stadig Intels bedste strømbesparende processor, men nu er navnet efterfulgt af et lille “m” – i modsætning til Broadwells bombastiske Core M. Hvor de første Core M-processorer havde navne som Core M 5Y70, lægger Skylake sig nu op ad den Core i3, i5, i7-terminologi, som hænger sammen med det mere strømsultne silicium.

Nu har vi altså Core m3, m5 og m7 til at betegne de forskellige niveauer for ydelse, som man kan forvente af de respektive strømslugende cpu’er. Under dem alle har vi – for nu blot at gøre forvirringen total – en enkelt-Pentium-version af Core m med enkle HD-grafikkerner og uden turbotilstand. Y’et i kodenavnet skal være med til at udpege Pentium 4405Y som en Core m-del.

Se også:  Her er 3 tech-giganters bud på fremtiden

Alle Core m-delene rummer det samme design med dual core og quad thread, og de har den samme Gen9 GT2-grafikkerne med 28 eksekveringsenheder og en grundfrekvens på 300 MHz. I modsætning til resten af Skylake-serien arbejder de kun med ddr3l-hukommelse, ikke med den ddr4-standard, som resten af Skylake-chippene bruger.

Core m3-6Y30 har den laveste arbejdsfrekvens på blot 900 MHz, men nøglen til Core m er dens Turbo Boost-tilstand kombineret med den nye Speed Shift-funktion. Core m3’s Turbo Boost ligger på 2,2 GHz, og det er fornuftigt nok. Der findes et par Core m5-dele, men når det kommer til stykket, består den eneste forskel i en fordel på 100 MHz på en af deres Turbo Boosts. De har begge en grundfrekvens på 1,1 GHz med en turbo på enten 2,7 GHz eller 2,8 GHz, GT2-grafikken har en boost-clock på 900 MHz.

Topmodellen, Core m7-6Y75, har en basisfrekvens på 1,2 GHz og en turboclock på 3,1 GHz plus en GT2-turboclock på 1 GHz.

Disse chips er beregnet til at figurere i to i et-konstellationer, tablets og bittesmå pc’er såsom Compute Stick. Intel har imidlertid haft et problem med sine Broadwell Y-chips: Potentielt kan de gå helt ned til 3,5 W eller helt op til 7 W, men tredjepartsproducenter har ikke udviklet kabinetter, der passer til, og det endte med at blive en hæmsko for chippenes topydelse. Intel siger, at man denne gang vil stramme op på retningslinjerne til producenterne.

Skylake-U.
Nu er vi hjemme i mere velkendt Intel Core-land med Skylake-U-chipserien. Den fordeler sig på i3, i5 og i7, og der er to kategorier: 15 W og 28 W. Disse deles eksistensberettigelse er at udgøre grundlaget for det bredeste udvalg af Intel-baserede enheder. Her taler vi om tynde og lette notebooks, bærbare alt i en-maskiner og mini-pc’er såsom NUC – for ikke at tale om super-tablets som Surface Pro 4.

Igen er kernekonfigurationen temmelig ligetil med både 15 W- og 28 W-dele, der begrænser sig til to kerner og fire threads, uanset om de hedder i3, i5 eller i7. I 15 W-enden af TDP-skalaen har i5- og i7-varianterne fire diskrete chips i hver kategori, og en enkelt i3 følger trop. De har alle HD Graphics 520 eller Iris Graphics 540.

Det er interessant, at man vil kunne få en mobil Skylake-cpu i den billigere Core i5-ende og stadig modtage en Iris Graphics-komponent. GT3e-delen af Iris Graphics 540-siliciummet rummer de samme 48 eksekverings-enheder som den seneste generation af Iris Pro-dele, men der er kun 64 MB edram i modsætning til de 128 MB, man finder hos den bedste Broadwell.

Man kan nemt se, om en U-series-chip har Iris Graphics: Der er ikke to nuller i dens navn. En Core i5-6300U har den basale GT2 24 EU’er-grafikdel, mens Core i5-6360U har Iris Graphics.

Det gælder også for 28W U-series, idet de alle fire omfatter Iris Graphics som standard, selvom de får den lidt mere avancerede 550-version. Den har stadig 48 EU’er og 64 MB edram, men der er en højere TDP og maksimal clockfrekvens. I denne ende er det dog kun de bedste i7- og i5-chips, der kan klare det. Den gode nyhed er imidlertid, at der findes en i3-version i 28 W-gruppen, der har Iris Graphics, men mangler i5’s og i7’s Turbo Boost-teknologi og de højeste gpu-clockfrekvenser.

Compute Stick og Core m: en mægtig mikromaskine.

Compute Stick og Core m: en mægtig mikromaskine.

Man kan afgøre, om det er en høj TDP-version af U-series’ Skylake-cpu’er ved at se, om der står “7U” til sidst i modelnummeret.

Skylake-H.
Nu kommer vi til de tunge 45 W-cpu’er i det mobile Skylake-univers. De har de højeste clockfrekvenser, og de udgør den eneste mulighed, hvis man vil have hele historien med quad core- og eight thread-mobil processorkraft.

Hvis du har håbet, at det er her, du får den komplette Iris Pro-grafikpakke, bliver du skuffet. Alle Skylake-H-delene omfatter en standard-HD Graphics 530-core med 24 EU’er og ingen edram. I betragtning af at de er beregnet til superlaptops, er det disse processorer, der skal danne par med muskuløse diskrete grafikkort.

De er også de mest velkendte for os, der er vant til at jonglere med processornavne og kredsløb-konfigurationer. Den eneste i3-chip, Core i3-6100H, er en dual core-, four thread-cpu; de to i5-chips er quad core-, four thread-dele; og de fire i7-processorer er toppen af quad core-, eight thread-cpu’er.

De skalerer på en ret lineær facon, når det gælder basale processorhastigheder og Turbo Boost-frekvenser, med i3 ved 2,7 GHz og helt op til Core i7-6920HQ med en grundfrekvens på 2,9 GHz og en Boost-clock på hele 3,8 GHz. Det kræver noget seriøs køling.

Apropos køling: Der er lidt af en anomali blandt Core i7-cpu’erne – Core i7-6820HK. Jep, en K-series-mobildel (se boksen “Mobil K-Series”), den første af sin slags, og det betyder, at den er en bevidst overclockbar laptop-processor.

Hvor er Iris Pro?.
Det må være det spørgsmål, man kan høre fra de grafikfikserede læsere på dette tidspunkt. Selvom Intel officielt har lanceret næsten 50 nuancer af mobile Skylake-processorer, er der ikke en af dem, der omfatter Intels niende generation af grafikmuskler.

Den integrerede gpu GT4e, også kendt som Intel Iris Pro Graphics 580, rummer hele 72 eksekveringsenheder i kombination med 128 MB edram, og den udgør højdepunktet inden for Intel-grafik. Det er Skylake-grafik med et potentiale til mere end 1,1 tflop gpu-kraft. Det vil sige en Intel-cpu med en grafikydelse som et Nvidia GTX 950M. Med andre ord: Processorgrafik, der kan levere 1080p-gaming.

Alligevel er de ikke til at finde nogen steder. Intel har været inde på, at de skal bruges på den kommende Skull Canyon-platform, der formodes at være en ny NUC-maskine, men bortset fra det har vi kun rygter at holde os til.

I slutningen af januar viste en formodet OEM-prisliste fra Intel en kommende række Skylake-H-processorer, der alle havde de nye Iris Pro-kerner. Der skal være en enkelt quad core-Core i5-6350HQ, som kører ved 2,3 GHz, plus tre yderligere Core i7-modeller – 6770HQ, 6870HQ og 6970HQ 0150 med grundfrekvenser på henholdsvis 2,6 GHz, 2,7 GHz og 2,8 GHz.

Hvornår de dukker op i maskiner, er ikke til at sige, men vi burde ikke skulle vente for længe. Tanken om en i5 Iris Pro peger i retning af en relativt kraftig 1080p-gaminglaptop med et batteri, der ikke pludselig uddør, så snart man starter et spil.

Selvom situationen minder om desktopchippene, hvor der ikke er en masse håndgribelige ydelsesforbedringer i forhold til de seneste par cpu-generationer, giver det mere mening at opgradere på den mobile side. Grafikforbedringer, større effektivitet og Speed Shift betyder, at de mobile dele stadig haler ind på desktop-varianterne, også selvom det ikke gælder ren cpu-ydelse.

 

Mobil K-Series

Lanceringen af en ny serie mobile cpu’er er sjældent særlig spændende, især når Intel tilbageholder sine labre Gen9-grafikkerner. Men der findes virkelig en opsigtsvækkende processor på den seneste liste over laptopprocessorer, og det er den første specifikt overclockbare mobile cpu, vi nogensinde har set.

På overfladen er Intel Core i7-6820HK en relativt traditionel quad core-, eightthread- 45 W-processor. Dens grundfrekvens er på beskedne 2,7 GHz med en maksimal Turbo Boost på 3,6 GHz, og det adskiller den ikke synderligt fra resten af Core i7’erne i Skylake-H-kategorien. Den har den samme 530 serie-grafik og de samme gpu-clockfrekvenser som de andre – og den samme L2-cache på 8 MB.

GX700’s vanvittige vandkølings-løkke.

GX700’s vanvittige vandkølings-løkke.

Men den blander sig ikke i, hvad man gør med dens cpu-multiplikator, og skænker ikke sin egen sikkerhed en tanke – ligesom alle de bedste processorer. Det betyder, at man med det rette køleudstyr kan gå et godt stykke over grænsen på 3,6 GHz – et hurtigt kig på HWBot viser, at den i øjeblikket står til 4,067 GHz, selvom nogle demoer har vist, at den kan gå helt op til 4,2 GHz. Det må kunne give ordentlige desktopniveauer af processorydelse fra en simpel mobil 45 W-del.

Korrekt køling er afgørende, hvis man ikke vil have det indre af sin dyre laptop forvandlet til en klistret nedsmeltning. Vi har set Core i7-6820HK i test, men ASUS GX700 bringer køling op på et nyt niveau. Det er en desktop-erstatning med en separat vandkølingsløkke, der er god at have, når man vil gå amok i clockfrekvenserne.

Core i7-6820HK er altså den super-cpu, man drømmer om at have liggende i sin gaminglaptop – uanset om man orker at lege med multiplikatoren eller ej.

 

Tick-Tock-Tock?

Vi kan ikke have en artikel om en ny processorlancering uden et lille kig i krystalkuglen. Og den næste generation efter Skylake markerer et interessant skred i Intels traditionelle designkadence.
Tick-tock-modellen har været i brug i ti år: Et tick udgør en reduktion i produktionsprocessen ved hjælp af eksisterende processordesign, og et tock står for en helt ny cpu-arkitektur.

Kaby Lake bliver den tredje generation af 14 nm-cpu'er.

Kaby Lake bliver den tredje generation af 14 nm-cpu’er.

Den vekselvirkning ændrer sig, når vi får den kommende Kaby Lake-serie af Intel-processorer. Den syvende generation bliver i det store og hele bygget på den samme arkitektur som Skylake og med den samme produktionsproces, men den formodes at omfatte forbedringer i ydelsen foruden nye funktioner, der adskiller den fra de forrige cpu’er.

Denne forlængelse af en produktionsproces’ levetid er resultatet af de problemer, som Intel er løbet ind i med de fysiske begrænsninger, det indebærer at formindske transistorerne. Det tog lang tid og kostede mange penge at nå ned på 14 nm, og det forsinkede Broadwells fødsel (derfor fik vi Haswell Refresh-chippene). Introduktionen af Kaby Lake vil give Intel tid til at få styr på 10 nm-processen i tide til Cannonlake i 2017.

Cannonlake vil beholde de arkitektoniske forbedringer, der følger med Kaby Lake, men på en ny 10 nm-proces. Herefter kommer der en helt ny arkitektur, men vi kender endnu ikke dens kodenavn. Sandsynligheden for, at denne arkitektur bliver efterfulgt af en 7 nm-del året efter, ser meget beskeden ud. Alt tyder på, at den toårige kadence bliver droppet, efterhånden som det bliver sværere og sværere at reducere transistorerne til en encifret nanometer-verden. Men vi har foreløbig ingen intentioner om at lægge Moores lov i graven – det har vi alle brændt os på i fortiden.


TAGS
cpu
intel
skylake

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S