Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skyd Raw-foto med din iPhone

En ny opdatering til Adobe Lightroom Mobile gør det muligt at tage billeder i ukomprimeret DNG-format med iPhone og redigere Raw-billederne direkte på mobilen .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Adobe er klar med en opdatering af Photoshop Lightroom Mobile, som giver brugere med en iPhone 6s, 7, SE eller iPad Pro 9,7” mulighed for tage billeder i raw-kvalitet med det indbyggede kamera. Billederne bliver gemt i Adobes eget DNG-format, som er åben kildekode.

”Adobe DNG er det ideelle filformat til både professionelle og hobbyfotografer. Det gør det nemmere at tage billeder af virkelig høj kvalitet og fikse fotografier, der er taget under dårlige forhold. Lightroom Mobile 2.5 viser, at mobilfotografi for alvor er ved at træde ind i en ny æra, hvor funktionerne fra Photoshop også kan bruges på mobilen,” siger Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe.

DNG giver større kontrol i billedbehandlingen

Det er valgfrit, om man vil tage sine billeder i DNG-format eller det traditionelle JPEG. Raw-dataen i DNG-billederne indeholder ubehandlet billedmateriale, som ikke har gennemgået de mange raffineringer iOS-enheder ellers udfører på billederne for at optimere dem efter visse kriterier. DNG-formatet giver altså brugeren større kontrol over billedbehandlingen.

Det er en forudsætning for at bruge Raw-funktionen, at man har en iOS-enhed med 12 MP kamera. Det vil sige en iPhone 6s, 7, SE eller iPad Pro 9.7". Derudover skal enheden have iOS 10.

Rediger kamera-billeder på mobilen

Lightroom Mobile 2.5 kan med opdateringen også udnytte det udvidede P3-farverum, som iPhone 7 muliggør, og som skærmene er tilpasset. Lightroom Mobile kan desuden importere billeder taget med konventionelle kameraer. Så kan  man redigere dem på mobilen. Se listen over kompatible kameraer her.

Lightroom Mobile 2.5 er gratis, men forudsætter CC-medlemskab for at kunne bruges fuldt ud.

iPhone Raw. Nu kan du vælge at skyde billede i Raw-formatet DNG, når du bruger Lightroom-app'en på din iPhone.



IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere