Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tech-giganter vil af med skudsekund – det får computerne til at bryde sammen

Du tænker måske ikke over det, men nogle år indføjes et ekstra sekund, fordi kalenderåret ikke helt svarer til det astronomiske år. Den praksis skal stoppes, mener tech-giganter nu, for den kan få computere til at bryde sammen.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Siden 1970’erne har døgnet fået tilføjet ekstra tid, så kalenderåret kan holde trit med det astronomiske år. Men det er nogle af de største tech-giganter utilfredse med. De såkaldte skudsekunder kan få vitale dele af internettet til at gå ned og bør derfor droppes, mener blandt andre Microsoft og Google.

Ifølge mediet Cnet har de to firmaer sammen med Meta (Facebook) og Amazon udsendt en officiel anmodning om at droppe praksis med de ekstra sekunder. Anmodningen støttes af to nationale myndigheder.

Flybooking gik i sort

Det første eksra sekund blev indføjet i 1972, og siden er justeringen sket 26 gange til det internationalt anerkendte, globale ur kendt som International Atom Tid (TAI). I stedet for at klokkeslættet 23.59.59 som normalt skifter til 00.00.00 ved midnat indføjes med lange mellemrum et ekstra sekund i form af 23.59.60.

Problemet er, anfører tech-firmaerne, at computere, servere og dermed databaser og tjenester, som håndterer alt fra streaming til sky-lagre, er afhængige af pivnøjagtig tidtagning for at udføre deres opgaver i korrekt rækkefølge. De bliver forvirrede, når der pludselig kommer et ekstra sekund på.

Blandt andet i 2012 blev ekstra tid tilføjet TAI, og det udløste dengang debat. Ekstra tid gav knas i datahåndtering hos blandt andre Reddit, Foursquare og LinkedIn. Dele af det internationale flybooking-system Amadeus brød endda sammen.

I 2017 gik Cloudflare kortvarigt i sort, da internetfirmaets software ved sammenligning af to ure mente, at tiden gik baglæns.

Myndigheder er enige

Indførte skudsekunder giver altså flere problemer end fordele, mener gruppen af tech-firmaer. Samtidig er håndteringen af skudsekunder udsigtsløs, da jordens rotation ikke har ændret sig væsentligt, argumenterer de.

”Vi forudser, at hvis vi bare holder os til TAI uden skudsekunder, er vi sikre i mindst 2000 år,” udtaler forskeren Ahmad Byagowi fra Facebooks moderselskab Meta til Cnet og foreslår:

”Måske til den tid skal vi overveje en rettelse.”

Heri støttes firmaerne af officielle tidsmyndigheder som US National Institute of Standards and Technology (NIST) og det franske Bureau International de Poids et Mesures (BIPM).

Støtten fra statslige myndigheder er afgørende, da det i sidste ende er regeringer hjulpet af videnskabsmænd – ikke teknologivirksomheder – der har ansvaret for TAI.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere