Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skriv en ske ud

Denne nyeste 3D-printer fra det tyske firma Festo kan lave ting af mange forskellige materialer fra chokolade til granuleret diamantstøv.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

3D-printning er en gammel drøm, som teknologien er ved at få til at gå i opfyldelse. De fleste af os så det nok først i tv-serien Star Trek i de mørke år før den personlige computer.

Star Treks 3D-printer var den ultimative version. Den kunne omdanne energi direkte til stof, som så var konfigureret i præcis den form, man gerne ville have.

De brugte den til alt muligt fra madlavning til konstruktion af næsehårsklippere. I princippet behøvede de ikke at tage af sted med andet end deres 3D-printer, passende databaser over ting og en masse energi.

Vi er langt fra den situation med dagens 3D-printere. For det første er de stadig printere i den forstand, at de kun er i stand til at sprøjte flydende materialer ud.

Det er en af deres største begrænsninger, fordi du kun kan printe materialer, der kan gøres flydende.

Men selvfølgelig kan du lave en flydende plastikmasse og mætte den med diamantstøv. På den måde kan du få et temmelig interessant materiale, der for eksempel kan holde til hårdt slid.

iFab kalder Festo deres nyeste udgave af teknologien, og den er netop karakteristisk ved at kunne skrive ud med mange forskellige materialer.

Festo påstår faktisk, at den kan håndtere stort set alle materialer, der kan være flydende, og som bliver faste passende hurtigt.

Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi den både kan arbejde som inkjet og ved såkaldt extrudering – det svarer til at trykke materialet ud af en tube.

Apparatet kan også håndtere temmelig store udskrivninger, som du kan se på billederne. Det største objekt er på 15 x 8 cm. Nøjagtigheden er stadig i mikrometer.

Designet af iFab er lavet på en noget anderledes måde end andre 3D-printere. De fleste bruger en ret kompliceret arm til at flytte printhovedet rundt. I stedet har Festo lavet en konstruktion med tre ben, som er lænket sammen mekanisk.

Det skulle forsimple både maskinen og styringen af den.
Det gør den billigere, og det er godt, for et af deres hovedmål er faktisk at lave sådan en 3D-printer, som du har råd til. Men der går et par år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere