Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Skræddersy dine foretrukne websites

Gør nettets mest produktive sites endnu bedre med den ultimative browser-addon.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mozilla Firefox har rige udvidelsesmuligheder, og det er en af de vigtigste grunde til, at browserens fans elsker den så højt. Firefox har den samme slags hengivne tilhængerskare som Mac og Apple-udstyr. Det er der gode grunde til.

Firefox er fuldt udstyret, stabil, standard-kompatibel og virker på tværs af platforme. Den lettere Google Chrome er stadig under udvikling, og Apples Safari har ikke overbevist Windows-brugerne. Firefox er den eneste troværdige udfordring til Microsofts Internet Explorer-overherredømme.

Firefox finder en åndsbeslæget i Greasemonkey. Meget af Firefox' grænseflade er beregnet til at blive tilpasset, lige fra browserens ydre til de mange addons.

Greasemonkey fører dette princip videre og lader brugeren ændre sidernes indhold og layout, mens man browser i sikker-hed. Hvis man vil installere den, skal man gå til www.greasespot.net, følge anvisningerne og finde de gode Greasemonkey-scripts.

Greased Lightbox

1 Lightbox er en AJAX-pakke, der viser et fuldt billede i et flydende, centreret lag i browseren, når man klikker på en thumbnail. Siden er synlig nedenunder, men den er grå. Greased Lightbox (www.shiftingpixel.com/lightbox) fører denne funktionalitet ind i Firefox, således at ethvert linket billede, som man klikker på, kommer op i et Lightbox-vindue.

Google-scripts

2Googles applikationer bliver delvis drevet af JavaScript, og de er derfor oplagte mål for grænsefladejustering med Greasemonkey – mange af dem ordner svipsere i Googles egne værker.

Folders4Gmail (www.userscripts.org/scripts/show/8810) tilføjer en funktion til Google Mail, som mange mennesker har savnet. Alt, hvad den gør, er faktisk at føje under-labels til labels, så man kan lave indlejrede kategorier – men det føles, som om man har mapper!

Google Docs (www.1st-soft.net/gdd) er en anden addon, som får en til at spørge: Hvorfor var den der ikke i forvejen? Man kan eksportere dokumenter fra Google Docs i udvalgte formater – men funktionen er begravet i en menu. Med dette script får man en knap på værktøjslinjen.

Facebook-funktioner

3 For nogle er selve Facebooks eksistens irriterende nok. Skænk disse brugere en tanke – de bliver overfaldet af virtuelle mafiamedlemmer, quiz-opfordringer og zombier. Facebook Purity (www.userscripts.org/scripts/show44459) sætter en stopper for alt det og blokerer meddelel-ser fra alle tredjepartsapplikationer.

Hvis Facebook-reklamer også generer dig, kan du slippe af med dem med Remove All Facebook Ads (http://userscripts.org/scripts/show/13787). Scriptet blokerer reklamekode ved hjælp af en DOM-indgrebsmetode, og selv om den ikke er blevet opdateret i nogle måneder, fungerede den stadig i skrivende stund.

Twitter-indstillinger

4 Den sociale mediesensation Twitter har flere søgeværktøjer. Google har endnu ikke sluttet sig til festlighederne, men det bør ikke holde nogen tilbage. Greasemonkey-scriptet Twitter Search føjer de fem seneste tweets, der svarer til ens nøgleord, til Google søgeresultater (www.userscripts.org/scripts/show/43451).

Der findes også værktøjer, som føjer funktioner til Twitters site. Vores foretrukne er Nested Twitter Replies (www.userscripts.org/scripts/show/30598). Hvis den blev leveret i en dåse, ville der stå det på den.

Søgeressourcer

5 LookItUp (www.userscripts.org/scripts/show/7715) tilføjer funktionalitet, der svarer til IE8’s webslices, til Firefox. Fremhæv et ord eller en sætning og tryk derefter på en tastaturgenvej. Så begynder den ønskede søgning. Der er flere indbyggede genveje. Hvis man trykker [H], bliver der slået op i Wikipedia, mens [V] gør det samme i Wiktionary, der er en opensource-ordbog. Man kan også konfigurere sine egne søgninger.

Simplepedia (www.userscripts.org/scripts/show/42312) giver Wikipedia et renere, mere moderne udseende, der vil glæde enhver muggen layouter.

Addons til YouTube

6 Der er adskillige Greasemonkey-scripts til YouTube, men de hyppigst opdaterede er YouTube HD Ultimate (www.userscripts.org/scripts/show/31864).

Den vigtigste funktion er, at den tvinger alle YouTube-videoer til at blive afspillet ved den højest mulige opløsning, men der er også en række yderligere udvidelser, herunder evnen til at gøre baggrundsmaterialet mør-
kere og downloade videoer.

Forfatteren arbejder på projektet og tilføjer ofte funktioner som svar på brugerhenvendelser og sikrer sig, at opda-teringerne er tilgængelige, så snart YouTube føjer nye funktioner til sitet.

Hvis det lyder overdrevet til dine behov, fordi du blot har brug for en enkel menu til at downloade dine foretrukne klip til din egen maskine, kan løsningen være Download From YouTube (www.userscripts.org/scripts/show/33836).

RTM og Ebay

7 Remember The Milk er en af nettets mest kendte joblistetjenester og en af de bedste. Kan den blive bedre? Det mener Andrew Paprotsky, og derfor har han lavet A Bit Better RTM (www.userscripts.org/scripts/show/32518), et Greasemonkey-script, der tilføjer tastaturgenveje og justerer programmets layout, så det fungerer sådan, som han – og 11.300 fans – helst vil have det til at fungere. Vi kan også lide Remember The Milk, og denne addon gør det meget nemmere at skifte mellem huskelister.

Ebay-krigere ved, at feedback er vigtig, og at en score på under 97 procent bør få alarmklokkerne til at ringe. Vi ved godt, at 97 procent ik-ke lyder som et lavt tal, men det er stadig på grænsen mellem køb og ikke køb. Greasemonkeys Ebay Hacks – Show Only Negative Feedback Mod (www.userscripts.org/scripts/show/5060) hjælper med til at vælge, om man tør løbe risikoen, ved hjælp af feedback-databasen www.toolhaus.org.

Man kan se, hvor de sorte mærker kommer fra, og om der er et mønster. Når man er blevet bedre informeret, kan man bruge SnipeStreet Express (www.userscripts.org/scripts/show/29409) til at få genstanden. Scriptet bruger en gratis webtjeneste, der venter indtil auktionens sidste sekunder med at byde, hvilket øger chancerne for at gøre et godt køb.

Invisibility Cloak

8 Det lyder, som om det er et netværkssikkerhedsværktøj, men Invisibility Cloak (www.userscripts.org/scripts/show/18918) har til formål at beskytte dig mod dig selv, ikke mod hackere eller nysgerrige kolleger.

Alle, der regelmæssigt arbejder på en computer med en netforbindelse, kender fristelsen til at trykke [Alt]+[Tab] mellem slid og sjov, mellem regneark og Facebook. Invisibility Cloak er et script, der blokerer ens adgang til tidkrævende sider i arbejdstiden.

Det blev lavet af folkene hos Lifehacker, og man kan overveje at føje deres site til standardlisten i Metafilter eller Flickr ved at gå til »Manage User Scripts« i Tools-menuen. Hvis din evne til at bevare koncentrationen er tvivlsom, kan dette script redde dit liv.

Brug andre browsere

Firefox er ikke den eneste browser, man kan udvide med scripts. GreaseKit klarer Greasemonkeys arbejde på Safari og andre WebKit-baserede browsere. Den evige toer Opera kan også køre eksterne JavaScripts. Nå man går på www.userscripts.org, kan man finde alle kompatibilitetsdetaljerne i de individuelle lister.

Betaversionen af Google Chrome har også grundlæggende support – men installationen er kringlet. Man skal finde sin User Data-mappe, der i Windows Vista eller Windows 7 ligger ved: »%userprofile%AppDataLocalGoogleChromeUser DataDefault«. På Windows XP kan man finde det ved »%userprofile%Local SettingsApplication DataGoogleChromeUser DataDefault«. Man skal oprette en ny mappe ved navn »User Scripts«.

Til sidst skal man højreklikke på tastaturgenvejen til Google Chrome (eller på genvejen i Startmenuen) og vælge »Egenskaber«. Føj -enable-user-scripts til slutningen af stien »Target« for at slå den til.

Udvidelse af IE

Microsofts Internet Explorer kan også udvides. Addon-udviklingen har været mindre omfattende, for Microsofts plugin-installation er mere klodset end til Firefox, men der findes nogle udvidelser, som er værd at overveje. Man kan finde en samling af kompatible addons på Windows Marketplace (www.windowsmarketplace.com) i sektionen IE Add-Ons.

Hvad med Greasemonkey? Der har været flere opensource-forsøg på at portere den funktionalitet til Internet Explorer. Den bedste, Trixie, er efterhånden lidt bedaget (www.bhelpuri.net/Trixie), men den vil prøve at køre ethvert Greasemonkey-script, som man installerer på Internet Explorer.

Det betyder, at fornuftig brug bliver et spørgsmål om at prøve sig frem. Hvis man virkelig vil have Greasemonkeys funktioner, er det måske nemmere blot at gå over til Firefox. Der er faktisk ingen grund til at lade være.