Home » Guide » Skræddersy låseskærmen i Windows 8.1
Skræddersy låseskærmen i Windows 8.1

Skræddersy låseskærmen i Windows 8.1

Share

Låseskærmen er det første, man ser i Windows 8.1, og den bør være det første, man selv tilpasser. Heldigvis er der en masse muligheder lige fra ændring af billede og farver til de informationsopdateringer, man modtager

Man kan endda oprette billedkodeord. Og tilsvarende med loginskærmen. Fra leg med tilgængelighed til personalisering af ens profilbillede: Der er ingen grund til, at ens pc-oplevelse ikke skulle begynde, nøjagtig som man selv ønsker. Her kan du læse, hvordan du gør.

1. Ændring af billedet

Standardlåseskærmen er da meget pæn, men man kan udskifte billedet. Tryk [Windows] + [I], klik “Change PC Settings”, og åbn Personlige indstillinger. Det første, du ser, er dine muligheder for at skifte billeder. Du behøver ikke at bruge de fine billeder, som Microsoft stiller til rådighed. Du kan lægge et billede af din bedre halvdel, kat eller yndlingspotteplante på låseskærmen – klik blot på knappen “Gennemse”, og vælg det billede, du fremover vil bruge.

2. Ekstra information

Nederst på låseskærmen kan du se nogle hurtige opdateringer om det, der sker på din pc. Du kan dog se mere end det. Du kan finde funktioner, der gør det muligt at ændre de specifikke ikoner, som bliver vist. Visse apps – Kalender og Vejr som standard – kan vise dig mere information om låseskærmen [Billede A]. Sørg blot for, at den app, du er interesseret i, er fremhævet helt nede i bunden af Kontrolpanels Personlige indstillinger.

» Du kan gå videre med låseskærmen ved hjælp af tredeparts-apps. Søg i Windows Store efter Incredilock. Det er gratis og omfatter skræddersyede tapeter. Man kan også tilføje ting såsom huskelister til låseskærmen. Mange apps kan tilføje information til låseskærmen ud over dem, der er installeret som standard. Søg i Windows Store. Her burde du kunne finde masser af apps, som du kan konfigurere, så de viser nyttig information, for eksempel Twitter-klienter, tredjeparts-vejr-apps og andet.

3. Billedkodeord

Åbn Startskærmens Kontrolpanel, og gå til fanen “Brugere”. Her kan du ændre dit loginkodeord. Bemærk, at denne ændring også gælder for andre maskiner eller tjenester (såsom Outlook mail), som din konto er knyttet til. Du bør prøve billed-kodeord-funktionen på fanen “Brugere” ved “Skift pc-indstillinger”. Det er en sjov måde at logge ind i pc’en på, og den er også ret sikker. Pas blot på ikke at efterlade afslørende fingeraftryk på din touchscreen.

Se også:  Billig Surface-tablet fra Microsoft

4. Hurtig lås

Vil du kalde låseskærmen frem på et øjeblik, hvis du for eksempel forlader pc’en en stund? Nemt. Enten klikker du på dit profilbillede i øverste højre hjørne af Startskærmen “Lås”, eller også trykker du blot [Windows] + [L] samtidig.

5. Skærmfarver

Du kan skræddersy farverne på din låseskærm, så de afviger fra dine Startskærmfarver. Åbn skrivebordet, tryk [Windows] + [R], skriv ‘regedit’, og gennemgå HKEY_LOCAL_MACHINE, SOFTWARE, Microsoft, Windows, CurrentVersion, Explorer og derefter Markeringsfarve. Højreklik på “Markeringsfarve”, og opret et nyt Dword. Vi foreslår, at du kalder det “DefaultColorSet”. Rediger det nu, skift over til decimal, og vælg et tal mellem 0 og 24.

6. Skjul skærmen

Hvis du vil helt af med låseskærmen, skal du klikke [Windows] + [R], skrive “gpedit.msc”, gå til “Computerkonfiguration > Administrative skabeloner > Kontrolpanel > Personalisering” og ændre funktionen “Vis ikke låseskærmen”, så den er slået til.

7. Automatisk billedopdatering

Føj noget pep til din låseskærm ved automatisk at ændre dens billede. Søg i Windows Store efter Chameleon. Søgningen inddrager fotografier fra kilder som National Geographic og Bing og lægger nogle nye på din låseskærm med forud angivne intervaller [Billede B]. En anden funktion er Lockerz. Denne app viser et udvalg af dine lokale billeder, som du har udvalgt, eller den kan knyttes til din OneDrive-konto og give en helt personlig vilkårlig oplevelse.

[pt id=’2035734′ size=’large’ link=’file’]

 

8. Ind i Login-skærmbilledet

Hvis du vil forbi låseskærmen og ind på loginskærmen, findes der masser af muligheder – klik på den, træk den op, drej musehjulet eller tryk [Mellemrum] for at komme videre. Du kan se dit kontobillede på loginskærmen, hvis du har lavet et. Ellers ser du blot en silhuet. Med “Brugere”-menuen i “Skift pc-indstillinger” kan du tilføje et billede. Det følger dig overalt, hvor du bruger dit Microsoft-login.

Se også:  Guide: Stram sikkerheden op

9. Muligheder for adgang

Loginskærmen har en fiks funktion til visuelt handicappede brugere forneden til venstre. Her kan man vælge oplæsning, forstørrelsesglas og andet, før man logger ind. Tryk [Tab] efterfulgt af [Enter], hvis du vil derhen uden at klikke. Du kan også bruge dialogboksen “Hjælp til handicappede” for at slå skærmtastaturet til. Det er meget praktisk på touchscreens og til dem, der ikke kan bruge et tastatur.

10. Luk hurtigt ned

Log ud og luk ned. Gør det hele uden at logge ind. Med et ikon nederst til højre i loginskærmen kan man klare det. Få adgang ved at klikke [Tab], [Tab] og [Enter]. Vælg dernæst den funktion, du ønsker, med piletasterne.

11. Genveje

Når du har logget ind, kan du prøve at komme uden om Startskærmen uden at bruge andet end tastaturet. Det kan man gøre ved med piletasterne at skifte mellem ikoner og trykke [Enter] for at effektuere sit valg. Spring gennem Startskærmen ved at bruge [Page Up] og [Page Down] til at hoppe til en af enderne. Du kan også bruge [Tab] til at springe op til dit profilbillede.

12. Mousestyring

Du kan også bruge musehjulet til at blade igennem din Startskærm, navnlig hvis du har mange ting liggende der, kan det være en stor fordel. Det er den hurtigste måde at se alting på. Hvis du finder antallet af apps overvældende, skal du blot begynde at skrive navnet på den app, du leder efter, så dukker den op til højre.

13. Alle apps

Glem ikke menuen “Alle apps”, der viser det hele, ikke kun de apps, du har knyttet til din Startskærm. Højreklik på apps på “Alle apps”-skærmen, og vælg “Fastgør til Start”. Nu bliver de synlige på Startmenuen.

14. Skift konti

Mange mennesker kan bruge den samme maskine. Hvis du har oprettet mere end én i fanen ”Brugere” under “Skift pc-indstillinger”, skal du blot klikke på dit profilbillede for at skifte konti


TAGS
Guide
låseskærm
Tips og trick
Windows
Windows 8

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S