Home » Guide » Skift til en SSD
Skift til en SSD

Skift til en SSD

Share

Neil Mohr og Torben Okholm viser, hvor nemt det er at migrere til et ssd

Ved Gandalfs skæg: Har du set, hvor billigt det er at få et ssd i dag? Hvis du ikke lægger ssd-bootdrev i alle dine systemer, er det, fordi du ikke sparer nok op af dine surt tjente skillinger, eller også er du blot bange for udsigten til at skulle geninstallere Windows.

Glem den frygt. Følg vores guide trin for trin, så viser vi dig en idiotsikker metode til at klone dit nuværende bootdrev til et nyt drev gratis.

Metoden virker med næsten alt fra din desktop til din laptop. Den kan gå fra harddisk til ssd eller omvendt.

Hovedsagen er, at det nye drev skal være stort nok til at rumme alle data på den eksisterende bootpartition. Er det indlysende? Det er endnu bedre, hvis det nye drev er større end det gamle, men det er ikke afgørende, det gør blot livet nemmere.

Se også:  Tag en mini SSD i lommen - 1 TB på 35 gram

Du bør også huske, at dit system er ude af drift i et stykke tid, for det er ikke nogen hurtig proces – hvis du er heldig, og alt går glat, kan det gøres på under en time. Men hvis der opstår problemer eller fejl, kan sagerne hurtigt løbe op i fem timer eller mere. Det er altså ikke noget, du skal kaste dig ud i, hvis du har travlt.

Ifølge vores erfaring skal det nyligt klonede drev have genopbygget sin bootloader. Vi anbefaler, at man opretter et Windows-genoprettelsesdrev. Åbn Startmenuen, skriv ‘Opret en systemreparationsdisk’, og vælg den. Du skal bruge en tom cd eller dvd, som du kan brænde til.

[pt id=’2026980′ size=’large’ link=’file’]

 

Heldige folk har et stort, nyt drev, men hvis dit ssd er beskedent, må du fjerne unødvendige programmer for at få plads. Du kan også fjerne den store dvalefil: Åbn Startmenuen, skriv ‘Command’, skriv ‘powercfg –h off’ og tryk [Enter].

[pt id=’2026981′ size=’large’ link=’file’]

 

Man kan ændre størrelse på det eksisterende bootdrev. Højreklik på ‘Computer’, vælg ‘Administrer > Diskhåndtering’. Højreklik på den boot-partition, du vil klone, og vælg ‘Formindsk diskenhed…’ Det beregner, hvor meget plads der kan fjernes. Hvis systemfiler er et problem: Se trin fire.

[pt id=’2026982′ size=’large’ link=’file’]

 

Hvis du har problemer med at frigøre plads nok og formindske partionen på grund af systemfiler, kan du prøve partitionerings-softwaren EaseUS. Den flytter fysisk data og formindsker partitionen, og den er ret driftsikker. Men den kræver en reboot til dens “exclusive”-tilstand.

[pt id=’2026983′ size=’large’ link=’file’]

 

Vi nærmer os kopieringsprocessen. Slut det nye drev til en ledig sata- eller e-sata-forbindelse. Det er nemt på en desktop; på en laptop skal du bruge en ekstra desktop til at håndtere kopieringen eller bruge en ekstern caddy. Det er bedst at køre over eSATA. Det går hurtigst, og det initierer drevets driver.

[pt id=’2026984′ size=’large’ link=’file’]

 

Vi foretrækker Macrium Reflect som kopieringsløsning. Det har en pæn grænseflade, men det spiller også vældig fint sammen med Windows. Vælg blot bootdrevet, og klik linket ‘Clone this drive’ link. Vælg destinationen, så gør programmet resten.

[pt id=’2026985′ size=’large’ link=’file’]

 

Når det er overstået, slukker du, fjerner det gamle bootdrev, installerer det nye permanent og booter. Når vi har gennemført klonprocessen, er vi altid stødt på noget. Som regel bliver Windows forvirret og vil genopbygge bootloaderen. Derfor skal du boote genoprettelsesdisken og lade den køre.

[pt id=’2026986′ size=’large’ link=’file’]

 

Enhver “genoprettelse” kan færdiggøres af det automatiske system og bør kun tage få minutter. Når den er slut, er det nye bootdrev klar til at køre. Du bør ikke se nogen ændring, for det skal køre som et identisk system, selvom du vil bemærke, at det går meget hurtigere, hvis du opgraderer til et ssd.

[pt id=’2026987′ size=’large’ link=’file’]

 

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Krav

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Guide
harddisk
Solid State
SSD
Systemoptimering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S