Home » Harddisk » Skift harddisk på PS3
Skift harddisk på PS3

Skift harddisk på PS3

Share

For lidt plads på din PS3? At skifte harddisken er faktisk let og kan gøres på fem minutter.

1.Vælg den rette harddisk.
Det gælder først og fremmest om at finde en god, stabil harddisk, der samtidig passer i din PlayStation 3. Harddisken skal være af typen 2,5” SATA, og så må den ikke overskride 9 mm i tykkelsen.

[pt id=’2000067′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Vores valg af harddisk blev en 25 S-ATA Western Digital på 320GB”‘]

Vores valg af harddisk blev en 2,5

Mit fald faldt på en Western Digital Scorpio 320GB. Grunden til dette valg var dels det gode ry, som Western Digital har, dels en lille forespørgsel hos vores søsterblad, Alt om DATA, og endelig at harddisken er den størst mulige, du kan smaske ind i en PlayStation 3 (skal det være stort, så lad det være RIGTIG stort, ikke?) Harddisken koster 700-800 kr., alt efter hvilken butik du vælger.

2. Find manualen frem.
Harddisken er indkøbt, og du er klar til action – næsten. Det første, du bør gøre, er dog at finde manualen frem og læse afsnittet omkring udskiftning af harddisk. Følger du beskrivelsen i manualen, går det ikke helt galt, og denne guide er nærmest overflødig (suk).

3. Arbejdet begynder
Først snupper du en backup af dine savegames, spil, musik og hvad du ellers måtte have liggende. Gå ind i systemindstillinger, og vælg backup, hvorefter systemet selv kopieres til, hvad du måtte ønske (ekstern HDD er dejlig nemt, blot smid den eksterne enhed i PS3‘ens usb-stik). Du skal ikke frygte, at din profil forsvinder. Efter harddiskskiftet logger du blot ind igen, og alle dine venner, dine adresseoplysninger osv. ligger klar. NB! Skriv brugernavn og adgangskode ned. Du kan IKKE logge ind blot med dit PSN-ID.

Se også:  Guide: Windows 10 gør det selv-manual

4. Maskinen åbnes
Nu slukker du maskinen – slukker også på knappen bagpå, og tager tager strømkabel og HDMI-kabel ud.

Så til arbejdet. I bunden af din PlayStation 3 sidder et lille, sort, aflangt dæksel. Dette dæksel vipper du af (du kan evt. forsigtigt bruge en skruetrækker til at lirke låget af). Herefter har du udsyn til harddisken. Før du kan tage disken ud, skal du løsne den blå skrue, der holder disken fast. Når skruen er afmonteret, vipper du det lille håndtag ud, som er ved siden af skruen, og trækker forsigtigt disken mod højre, indtil den er løsnet fra fatningen. Herefter trækker du harddisken ud af maskinen.

Se også:  10 svar på dine spørgsmål om mobiltelefoner

5. Harddisken ombyttes
Harddisken sidder i en beskyttende kasse (slæde) og er spændt fast af fire små skruer – en i hvert hjørne. Skru dem ud, og harddisken kan trækkes ud af slæden. Så er du halvvejs!

[pt id=’2000070′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Når harddisken er ude afmonteres de fire skruer og harddisken udskiftes.”‘]

Når harddisken er ude, afmonteres de fire skruer og harddisken udskiftes.

Opret din profil igen, isæt medie, hvori du lagde din backup og overfør igen de gamle systemoplysninger. Din maskine skal afslutningsvis igen opdateres til seneste firmware, hvilket maskinen gør dig opmærksom på. Følg blot anvisningerne på skærmen, som du plejer.

Tip. Den gamle disk, du tog ud af maskinen, kan efterfølgende bruges som en ekstern harddisk, hvis du investerer i et kabinet til harddisken (koster omkring 200 kr).

NB! Selvom udskiftning af harddisken bør gå smertefrit, fraskriver vi os ethvert ansvar for eventuelle uheld, arbejdet måtte medføre.

Da vores kyndige læsere heldigvis ikke lader sig stoppe af begrænsninger som en 320 GB harddisk, så kan en af vores læsere (Henrik fra Rønne) gøre os opmærksom på, at han har smidt en WD Scorpio Blue 500 GB SATA (WD5000BEVT) i sin 40GB PS3 uden problemer. T3 og Alt om Data bøjer sig i støvet;-)


TAGS
Guide
harddisk
PS3
TechLife
Tips og trick

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S