Home » Stationær computer » Skal din næste desktop-pc være en workstation?
Skal din næste desktop-pc være en workstation?

Skal din næste desktop-pc være en workstation?

Share

Den klassiske desktop-pc er stadig et uundværligt trækdyr på mange arbejdspladser. Det er der gode grunde til, at den bliver ved med. Alt om DATA ser på fordele og ulemper ved desktop-konceptet – og tager pulsen på en kraftfuld workstation

Den klassiske pc bestående af en systemenhed, en skærm og et tastatur har rundet de 30 somre og er på massemarkedet for længst blevet overhalet af først notebooks og nu tablets. Ifølge analysehuset IDC blev der i Danmark i tredje kvartal 2013 solgt 80.700 desktops, 217.800 notebooks og 164.700 tablets, og kun den sidste produkt-kategori voksede i forhold til samme periode af 2012 – til gengæld med hele 30,5 %.

Der er næppe nogen tvivl om, at hvis en pc-bruger i dag får at vide, at han/hun må vælge én og kun én maskine, vil vedkommende nok foretrække en notebook eller måske en tablet suppleret med et rigtigt tastatur. Prismæssigt behøver der ikke være nogen forskel på disse to løsninger.

Hvem er så de anslået 300.000 mennesker, som i 2013 er blevet udstyret med en desktop? Det findes der utvivlsomt statistikker over. Jeg tror, at det – ud over gamere og andre nørder – hovedsageligt er folk, som har fået indrettet en regulær arbejdsplads på jobbet eller hjemmet. Så betyder det mindre, at en desktop-pc består af tre eller flere enheder, der ikke lige kan bringes af vejen, når f.eks. spisebordet skal bruges til sit hovedformål.

[pt id=’2029574′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”En sej HP-workstation flankeret af to 27”-skærme er en drøm af en arbejdsplads for en designer eller enhver anden intensiv pc-bruger”‘]

En sej HP-workstation flankeret af to 27”-skærme er en drøm af en arbejdsplads for en designer eller enhver anden intensiv pc-bruger

Bedste økonomi

Når det gælder nøgen talknusning, kan de hidsigste notebooks sagtens sprinte forbi de fleste desktops, men så taler vi om laptops til 20.000 kroner eller endnu mere, og for de penge kan du få et virkeligt monster af en stationær.

Det er nok ganske karakteristisk, at Audio Media, som udgiver dette og andre it-magasiner, netop har gennemført en tiltrængt opdatering af forlagets pc-park, hvor medarbejderne er udstyret med en smart lille Medion-desktop med Windows 8.1 og Office. Sådan en løsning er forholdsvis nem at administrere for den it-ansvarlige og spiselig for økonomiafdelingen.

Medions og mange andre firmaers desktops starter omkring 2500 kroner. Det kan du også få en notebook for, men så må du normalt gå ned i råstyrke, ram og lagerplads. Desktop-priseksemplet er uden skærm, men sådan én har mange i forvejen, for en god skærm kan sagtens overleve et par pc’er.

Plads til at vokse

Nu er vi fremme ved endnu en grund til at satse på en desktop. Du skal ikke nødvendigvis købe det hele på én gang og prøve at forudsige dit behov et år eller to frem.

[pt id=’2029575′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Windows Experience Index er ikke i tvivl – den mekaniske harddisk er klart den sløveste komponent i denne workstation med en score på 59 hvad der er helt normalt.Samsungs ssd-drev scorer to hele point mere end harddisken og gør grafikken til den næste flaskehals i systemet.”‘]

Windows Experience Index er ikke i tvivl – den mekaniske harddisk er klart den sløveste komponent i denne workstation med en score på 5,9, hvad der er helt normalt.Samsungs ssd-drev scorer to hele point mere end harddisken og gør grafikken til den næste flaskehals i systemet.

Får du brug for en større harddisk eller mere ram, kan du nemt opgradere din desktop. Det samme gælder, hvis du får flimmer for øjnene af din gamle skærm eller får ondt i fingrene af et tastatur, der ikke passer dig. Køb noget nyt og behold selve maskinen.

Se også:  Dropbox vs rivalerne [TEST]: Læg dine digitale værdier et sikkert sted

En anden trend i nogle virksomheder er at udstyre medarbejderne med to eller flere skærme, og det kræver sin desktop og/eller et ordentligt grafikkort. Her vil en inkarneret notebook-bruger kunne bryde ind og fortælle, at en bærbar kan udbygges med en ekstern harddisk, en USB-grafikadapter, et løst tastatur osv. Det er korrekt, men så ryger lidt af idéen med en handy, let transportabel løsning.

Rum til særlige behov

Et bundkort rummer normalt al den funktionalitet – grafik, audio, netværk osv. – som en typisk bruger behøver. Folk med særlige behov kan ofte få dem opfyldt via USB-terminalerne, men det kan være praktisk at have så meget som muligt i desktop-kabinettet.

Hertil behøves der kortpladser eller slots, og dem er vi nogle stykker, der ikke kan få nok af. Et bare lidt avanceret grafikkort lægger beslag på to slots. Det samme gør et super-lydkort.

[pt id=’2029576′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Et 250 GB ssd-drev som dette fra Samsung skærer mere end 60 % af maskinens opstarttid og det er meget nemt at installere.”‘]

Et 250 GB ssd-drev som dette fra Samsung skærer mere end 60 % af maskinens opstarttid, og det er meget nemt at installere.

Hvad med miljøet?

Notebook-fans har normalt en renere miljøsamvittighed end desktop-brugere. Det skyldes, at der er udviklet specielle processorer og andre stumper, som sparer på energien, for at den bærbare kan klare sig længst muligt uden strøm fra lysnettet.

Men hvor stor er forskellen? Desktop-folk eller deres arbejdsgivere læser også elregninger. Derfor er en desktop fyldt med strømsparekredsløb, som ikke alene holder forbruget nede, men også begrænser behovet for køling, så støjniveauet sænkes.

Jeg har målt effektforbruget i den workstation, som denne artikel også handler om, med et ret præcist wattmeter, og resultaterne fik mig til at føle mig overraskende grøn.

Maskinens strømforsyning er forholdsvis kraftig med en effekt på op til 400 W, men så meget trækker den slet ikke konstant. I standby er forbruget 0,8 W. Når pc’en kører i tomgang med en åben browser og et Office-program med et indlæst dokument, sluger den omkring 25 W.

Et streamet tv-program fra DRs hjemmeside får grafikken til at vågne, så forbruget stiger til 30 W, og testprogrammerne i Windows Experience Index kræver op til omkring 100 W kortvarigt. Det vil sige, at mine to, lejlighedsvis tre, skærme er de primære energislugere på min arbejdsplads.

Hvorfor en workstation?

Grundlæggende kan en workstation defineres som en kraftfuld pc, der er skabt til intensiv brug, f.eks. i forbindelse med tekniske eller videnskabelige formål. Normalt er en workstation også bedre bygget end almindelige pc’er.

[pt id=’2029578′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Z230 er nem at komme ind i og der er oceaner af plads til fem pci-udvidelseskort i fuld højde. Til højre er der plads til tre disk-drev – to 35” og et 25”.”‘]

Z230 er nem at komme ind i, og der er oceaner af plads til fem pci-udvidelseskort i fuld højde. Til højre er der plads til tre disk-drev – to 3,5” og et 2,5”.

En af Danmarks førende computer-snedkere formulerer det således:
En workstation er ikke bare en almindelig computer. Der er kræset om detaljerne, og computere er bygget til at holde i mange år. Der bruges de bedste kvalitetsdele, og alle systemer testes grundigt samt gennemgår en omfattende kvalitetskontrol.

Se også:  Epson WF-C579R [TEST]: Den økonomiske - Alt i en-printeren til hele kontoret

Workstations koster mere end almindelige, sammenlignelige desktops – faktisk så meget, at prisen hidtil har fået mig til at holde mig til mere almindelige maskiner til hjemmeunderholdning og -kontorer. Den almindelige it-prisudvikling plus det faldende desktop-salg har imidlertid smittet af på workstations, og da jeg i efteråret 2013 surfede rundt på markedet, fandt jeg flere muligheder under min smertegrænse på ca. 10.000 kroner.

Jeg besluttede jeg mig for en WM572ET fra HPs Z230-serie. Hardwaremæssigt har jeg især lagt vægt på, at den kommer med en Intel Core i7 (4. gen) 4770 cpu, hele fem ledige pci-kortpladser, understøttelse af tre skærme, tre års on-site service og Windows 7 installeret med mulighed for opgradering til Windows 8 samt nedgradering igen.

Jeg hæftede mig også ved, at listen over bloatware – præinstallerede prøver på diverse programmer – er behageligt kort. Nogle gange opfører en ny pc sig som TV3, når der sendes en god film, og popper irriterende hyppigt op med software, den vil have dig til at installere – og betale for. Det er nemt nok at fjerne den slags ragelse, men alligevel…

Det minimalistiske fortsætter i de medfølgende inputenheder, som består af et tastatur og en mus, begge kablede. Musen er, for nu at sige det pænt, anonym, og tastaturet er det næstringeste, jeg har oplevet med en ny computer – uanset pris. Ud med begge dele og ind med noget kvalitetsgrej fra Logitech.

Harddisk-opgradering

Z230’eren er født med en 1 TB Seagate Barracuda harddisk, der kører lige så tyst som cpu- og kabinetblæseren, og der er plads til endnu to drev – et på 3,5” og et på 2,5”.

[pt id=’2029577′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det mest interessante ved tilslutningspanelet er terminalerne til hele tre skærme – en dvi og to displayporte. To af de 6 USB-porte tilhører den hurtige 3.0-kategori.”‘]

Det mest interessante ved tilslutningspanelet er terminalerne til hele tre skærme – en dvi og to displayporte. To af de 6 USB-porte tilhører den hurtige 3.0-kategori.

Den lille bås har jeg selv fyldt op med et Samsung 840 ssd-drev på 250 GB, som skal tage sig af Windows og øvrige programmer. Den originalmonterede harddisk sidder på lånt tid, for jeg har et par 1,5 TB drev til overs fra et NAS-eksperiment, og de kan passende sættes op i en RAID-1 konfiguration med spejling.

Hvis du ikke har meget tålmodighed til at vente på, at din pc booter, kan jeg varmt anbefale et ssd-drev. Med den mekaniske harddisk tog det 1 minut og 20 sekunder fra tænd, til Windows var klar til action. Ssd-drevet reducerede opstartstiden til blot 31 sekunder.

Til sammenligning tager det over 5 minutter at få liv i min nuværende produktions-pc, der er 4 år gammel, godt rodet og også kører Windows 7, men med en sløvere i7-version.

Forbedringen er også til at få øje på i Windows Experience Index. Med hdd er grundscoren 5,9, og flaskehalsen er harddisken. Med ssd rykker den primære harddisk op til 7,9, og nu er grafikken det svage led med en score på 6,7.

Skal der gøres noget ved grafikken, skal den integrerede Intel HD Graphics 4600 erstattes/aflastes af et kraftigere grafikkort. Det er dog stadig nemmere og billigere at opgradere en desktop end at udskifte en notebook.


TAGS
arbejdsstation
erhverv
Work station

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S