Home » Skærm » Den komplette oversigt: Skærmstatus 2022
Den komplette oversigt: Skærmstatus 2022

Den komplette oversigt: Skærmstatus 2022

Share

OLED-skærme er omsider kommet til os. Men der er meget mere, vi kan glæde os til i 2022

Det er ikke nemt at nævne den nøjagtige dato for introduktionen af den allerførste farveskærm til pc’en. Men en af de første var helt sikkert Nanao F-1020 fra Eizo. Den blev lanceret i 1993, og den var på hele 10,4 tommer og væltede sig i ikke mindre end 640 x 480 pixel. Det er til at tælle.

Ifølge Eizos egne vurderinger blev den en salgsmæssig fiasko. Men næsten 30 år senere er vi ved at drukne i LCD-skærme. Den teknologi sidder meget tungt på markedet for pc-skærme. Men skal vi forvente, at det ændrer sig? Fremkomsten af den forrygende nye Alienware OLED-gamingskærm kunne unægtelig tyde på det.

Omsider er enkeltpixel-lyset nået frem til pc’en, ikke kun til smartphones og fjernsyn. Føj hertil langt hurtigere respons for ikke at tale om meget bedre pixelrespons … og vi kan blive ved. Men kendsgerningen er, at OLED ikke kommer til at overtage markedet for skærme med det samme. Og LCD-teknologien har stadig meget at tilbyde.

Svaret er altså: Ja, pc-skærmens skæbne i 2022 bliver sikkert et teknologisk vendepunkt, begyndelsen til enden på LCD-skærme. Men selvom det er den overordnede fortælling, er der mange andre historier at gå ind i, herunder herlige 8K-paneler, afsindige opdateringshastigheder og en masse andre sager.

Lad os gøre en ting helt klar: LCD er en rædsom teknologi til en farveskærm. Den kunne næppe være mindre velegnet. Teknikken er at sende lys gennem en lille åbning, som indeholder flydende krystaller, og de ændrer retning som følge af en elektrisk strøm.

Det betyder, at lys enten kan slippe igennem eller blive blokeret. Læg tre af disse bittesmå, uafhængigt styrede “subpixel”-vinduer sammen – henholdsvis en rød, en grøn og en blå – og man har et system, der i teorien kan levere enhver farve. Læg mærke til vendingen “i teorien”. I praksis rummer LCD-teknologien nemlig adskillige grundlæggende problemer.

I 1993 var Eizo F-1020 en af de første fladskærme til pc-brug.

Først og fremmest fører det faktum, at flydende krystaller skal bevæge sig, til, at der opstår latens. Det tager tid for krystallen at flytte sig efter påvirkningen af en elektrisk strøm. Den proces kan være hurtig, men den vil altid tage tid.

Tilsvarende gælder det, at da den lysmængde, som passerer gennem hver subpixel, er begrænset i forhold til krystallens retning, bliver den aldrig helt blokeret. Noget lys slipper altid igennem.

Se også:  Ny pc-skærm med alt det nødvendige til hjemmekontoret

Det bliver endnu værre af, at mængden af synligt lys, der slipper ud, afhænger af ens synsvinkel. Typisk finder maksimal lysblokering sted fuldstændig vinkelret på skærmens overflade. Men fra enhver anden synsvinkel gælder det kun for en lille del af skærmen.

Når man sidder foran skærmen, ser man hvert punkt på den fra en lidt forskellig vinkel. Derfor får man variationer tværs over skærmen og ændringer i lysstyrke og farve, hvis man flytter sig.

For at gøre en lang historie kort har LCD-skærme fundamentale problemer med respons, kontrast, farvestyring og synsvinkler, og det taler ikke godt for teknologien.

Når man ser på sagerne i den sammenhæng, er det mest bemærkelsesværdige faktisk, at LCD-teknologien er blevet så god siden den tilsyneladende uheldige NANAO F-1020-skærm.

I dag måler man pixelrespons i brøkdele af et millisekund, og synsvinklerne hos de bedste ips-skærme er tilfredsstillende i mange scenarier, farveægtheden skal måles i milliarder af nuancer, og indførelsen af full-array-baggrundsbelysning er omsider ved at løse kontrastproblemet.

Det er faktisk muligt næsten fuldstændig at løse problemet med lysstyring og kontrast. Løsningen består i at sætte to LCD-paneler med samme opløsning sammen i en sandwich.

Så kan man bruge det bageste panel til at fungere som et dæmpende array, der gør, at det meste af lyset bliver blokeret, før det når til det primære panel. Resultatet bliver en markant forbedring af sorte flader, kontrast og HDR-ydelse.

Ulempen? Det er en utrolig kompleks løsning, der indebærer et helt nyt lag af skærmmodulation. Det kræver algoritmer til styring af dæmpepanelet, og de kan i sig selv forårsage billedproblemer.

den ultimative skærmteknologi men du er nødt til at vente på den

500.000 kroner. Billigt? Samsung Wall MicroLED TV er langtfra en mainstream-mulighed. Teknologien vil være hundedyr i mange år.

Det er kongen over fladskærme, den ultimative skærmteknologi: Sig goddag til MicroLED. Desværre kommer den ikke til pc’en lige foreløbig. Den er stadig flere år væk, og det er en skam. Men når det sker, bliver det forrygende. Ligesom OLED er MicroLED en selvudsendende teknologi, der leverer ægte enkeltpixel-belysning.

Således kan hver individuel pixel slukkes fuldstændig. Det indebærer en principielt uendelig kontrast og rigtige sorte toner. Forskellen er, at MicroLED ikke har organiske sammensætninger og derfor ikke lider af indbrænding.

Dette fænomen er et stort problem med OLED-skærme på grund af differentiel nedbrydning i rgb-subpixels. I et OLED-panel bliver de blå subpixels slidt hurtigere end de røde og grønne subpixels. Det fører med tiden til permanent farveforvrængning, der fremstår som indbrænding.

Se også:  Sommerquiz 2: Prøv din viden om skærme

Det er et problem, som navnlig hjemsøger pc’er på grund af faste skærmelementer såsom Windows’ proceslinje, der ofte er årsag til indbrænding. Naturligvis har de nyeste OLED-paneler talrige strategier, som skal reducere indbrænding.

Samsung, der leverer panelet til den nye Alienware-OLED-gamingskærm, og Alienwares moderselskab, Dell, er begge overbeviste om, at det ikke bliver noget problem. Det fremgår af, at de giver tre års garanti mod indbrænding. Imidlertid er manglende indbrænding ikke MicroLED’s eneste styrke.

Teknikken understøtter maksimal lysstyrke over hele panelet, mens OLED kun kan opnå det på små isolerede områder på skærmen. Et OLED-panel med en maksimal lokal lysstyrke på for eksempel 1000 nit kan typisk kun nå op på omkring 150 nit over hele skærmen. Konsekvensen er, at selv de nyeste OLED-paneler døjer med meget lysstærke scener i HDR-indhold, der lider under beskæring og tab af detaljer.

OLED er, når det gælder HDR, bedst, når skærmen primært er mørk med nogle få små og klare objekter. Det problem løser MicroLED og bliver langt den bedste panelteknologi til HDR-indhold. Hvorfor kommer MicroLED så ikke snart til pc’en? Det kan udtrykkes med ét ord: penge. MicroLED er stadig kostbar – vi taler om mindst 500.000 kroner for det billigste MicroLED-tv på markedet i øjeblikket.

Det er der talrige grunde til, men en af de mest umedgørlige er den eksisterende produktionsteknologi til MicroLED-paneler. Den indebærer kort sagt, at hver MicroLED-subpixel bliver individuelt installeret på MicroLED-bagpanelet. På et 4K-panel er der tale om ikke færre end 24 millioner MicroLED’er.

Det er en af grundene til, at eksisterende MicroLED-skærme i øjeblikket består af flere paneler. Det gør ødelagte pixels til et mindre problem, hvis en del af panelet kan udskiftes. Denne “pick and place”-metode giver også en lavere grænse for pixeltæthed.

Således er den hidtil mindste 4K MicroLED-skærm en 75”-model fra Samsung. Hvis vi ser ud i fremtiden, er det store håb, at man kan bruge inkjet-lignende printprocesser til at placere store mængder af MicroLED-pixel.

Hvis det sker, vil priserne styrtdykke. Men selvom man anlægger det mest optimistiske syn på MicroLED-produktionsteknologi, går der mindst fem år, før vi kommer til at se tv, der nogenlunude er til at betale.

MicroLED-pc-skærme med tilstrækkelig pixeltæthed og priser, som almindelige mennesker kan betale? Dem skal vi endnu længere ud i fremtiden for at få øje på. Det er virkelig en stor skam.

1 2 3 4Næste

TAGS
computerskærm
OLED-skærm
pc-skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S